- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
421

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garat, Pierre Jean - Garavaglia, Giovita - Garay, Johan - Garbe, Richard - garbo - Garbo, Raffaelino del - Garborg, Arne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Franz Beet. Han ejede en sjælden udtryksfuld
Stemme, med baade Tenor- og
Baryton-Omfang, en beundringsværdig Hukommelse og
dramatisk Talent og udmærkede sig navnlig
i Gluck’s Operaer. Under Rædselsregeringen
maatte G., der havde været Marie Antoinette’s
Yndling, forlade Paris og koncerterede
sammen med Violinisten Rode i Hamburg; 1795
vendte han tilbage og vakte saa megen Opsigt,
at han 1799 blev udnævnt til Lærer i Sang ved
Konservatoriet. Blandt hans Elever nævnes
Nourrit, Roland, Ponchard o. a.
S. L.

Garavaglia [-’valja], Giovita, ital.
Kobberstikker, f. i Pavia 1790, d. som Professor ved
Kunstakademiet i Firenze 1835. Han var Elev
af Anderloni, senere af Longhi og uddannede
sig navnlig under denne sidste til en udmærket
dygtig Liniestikker, hvis Arbejder ofte slaaende
ligner Mesterens og kommer dem nær i
Kunstværdi. Mest og bedst har han stukket efter
Højrenaissancens Malere; som særlig
fremragende Arbejder kan nævnes hans »Jakob’s
Møde med Rachel« efter Appiani, »Herodias
modtager Johannes’ Hoved« efter Luini, »David
med Goliath’s Hoved« efter Guercino, »Beatrice
Cenci« efter Guido Reni (?) og »Madonna med
Stjernekransen« efter samme; hans berømte
»Madonna della Sedia« efter Raffael er ikke
paalidelig i Opfattelsen, men i Tegning,
Modellering og Stregføring vistnok hans
prægtigste Værk.
S. M.

Garay [’gåråj?], Johan, ung. Digter, f. i
Szegszárd i Komitatet Tolna 10. Oktbr 1812, d.
i Pest 5. Novbr 1853. Han blev 1848 Professor
i ungarsk Sprog og Litteratur ved Universitetet
i Pest, men mistede sit Embede 1849. Aaret
efter blev han ansat ved Universitetsbiblioteket.
Han optraadte som Digter med et Epos
»Csatár« (1834), som med eet Slag gjorde hans Navn
berømt; derefter udgav han nogle Dramaer, af
hvilke vistnok det bekendte ste er »Báthori
Erzsébet« (»Elisabeth Batori«, 1840), men han
blev navnlig bekendt ved sine patriotiske Digte,
især ved en Balladecyklus om Arpaderne (»Az
Arpádok« 1847) og ved en Rimkrønike i 12
Sange om den hell. Ladislaus (»Szent László«
1852, 3. Udg. 1863). Endnu kan nævnes en
Samling af hans Prosafortællinger »Tollrajzok«
(»Pennetegninger«, 1846) og den prisbelønnede
Digtning »Frangepán Kristófné« (»Christ.
Frangepan’s Hustru«). Jos. Ferenczy har besørget en
samlet Udg. af hans Digte (1888) og udgivet
hans Levned (1883). Han skattedes højere af
sin Samtid end af Nutiden.
(C. A. N.). K. S.

Garbe, Richard (Karl), f. 1857 i Bredow
ved Stettin, studerede i Tübingen, hvorefter
han fra 1878 virkede som Privatdocent i
Königsberg, senere (1880) som Prof. extr. og
endelig fra 1895 som Prof. ord. i Sanskrit i
Tübingen. 1885—87 foretog han med off.
Understøttelse en Rejse til Indien og studerede
Filosofi i Benares. Han har indlagt sig stor
Fortjeneste af Studiet af den gl. indiske Filosofi,
især Sānkhya-Filosofien, saavel som af indisk
Kultur- og Religionshistorie, paa hvilke
Omraader en Række vigtige Arbejder foreligger
fra hans Haand: Vaitāna Sūtra, the Ritual of
the Atharvaveda
(1878, samt en tysk
Oversættelse samtidig); The Çrauta Sūtra of Āpastamba
(i 3 Bd 1882—1902); The Sānkhya Sūtra Vṛtti
or Aniruddha’s Commentary to the Sānkhya
Sūtras
(1888, engelsk Overs. 1892); »Indische
Reiseskizzen« (1889);
Sānkhya-pravacana-bhāshya (i tysk Overs. 1889, 2. Udg. 1895); »Die
Sānkhya-Philosophie. Eine Darstellung des
indischen Rationalismus nach den Quellen« (1894,
2. omarbejdet Opl. 1917); »Sānkhya und Yoga«
(i Grundriss d. indo-arischen Philologie, III,4.
1896); »Verzeichniss der indischen
Handschriften d. Kgl. Univ.-Bibl. zu Tübingen« (1899);
»Beiträge zur indischen Kulturgeschichte«
(1903); »Kaiser Akbar von Indien. Ein Lebens-
und Kulturbild aus d. 16. Jahrh.«
(Universitäts-Rede, Tübingen 1909); »Indien und das
Christentum. Eine Untersuchung der
religionsgeschichtlichen Zusammenhänge« (1914). G.
har desuden i Forbindelse med M.
Bloomfield
udgivet Pragtværket The Kashmirian
Atharvaveda
(i 3 Bd 1901), leveret en tysk
Oversættelse af Bhagavadgītā (1905), samt
besørget 3. forbedrede og forøgede Udg. af
Böhtlingk’s »Sanskrit-Chrestomathie« (1909).
D. A.

garbo (ital.), Anstand, Ynde; con g., mus.
Foredragsbetegnelse: med Anstand, Elegance,
yndefuldt.
S. L.

Garbo, Raffaelino del (Tilnavnet G.
efter den Gade, hvor hans Værksted laa), egl.
Raff. di Bartolommeo di Giovanni,
ital. Maler, f. 1466 i Firenze, d. smst. 1524.
Han var Elev af Filippino Lippi og dennes
Medarbejder i Rom (saaledes i Freskerne i S.
Maria sopra Minerva), arbejdede i Mesterens
Stil, men kom ogsaa under Paavirkning af D.
Ghirlandajo; virkede mest i sin Fødeby. Fl. af
G.’s Arbejder er længe gaaet under Fil. Lippi’s
Navn, saaledes det yndefulde Madonna med
Engle i Pal. Pitti og Forkyndelsen i Mus. i
Neapel. I Italien ses endvidere et Alterbillede
i Mus. i S. M. Nuova i Firenze (1500), Madonna
i Pal. Corsini, en Freske i S. Maria Maddalena
de’ Pazzi m. m. Smukke Staffelibilleder bl. a. i
Louvre og i Berlins Kaiser-Friedr.-Mus., her
bl. a. Madonnabilledet (Tempera), hvor Barnet
er vugget i Søvn af Englenes Musik. I den
stille, milde Stemning, der hviler over dette
o. fl. a. Arbejder, træder de fineste Træk i G.’s
Kunstnerpersonlighed frem.
A. Hk.

Garborg, Arne, norsk Forf., f. 25. Jan. 1851
i Time paa
Jæderen. Hans
Fader var
streng Pietist;
Leg og anden
Læsning end
den religiøse
var af
Djævelen, og G. fik
en Tid endog
ikke Lov at
gaa paa Skole.
Men Trangen
til Kundskab
var stærkt
rodfæstet i G.;
han blev efter
en kort

A. Garborg.
A. Garborg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:32:42 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free