Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garde, de la, Antoine Escolin, des Aimars - garde des sceaux - Garde du corps - Gardelegen - Gardenia - garden party - gardere - Garderhøjfort - Gardermoen - Garderobe - Gardet, Georges - Gardie - Gardin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
diplomatisk Mission først til Venezia og senere til
Konstantinopel, fra hvilken han skilte sig med
stor Dygtighed. Her studerede han Galejernes
Bygning og blev efter sin Hjemkomst udnævnt
til General for Galejerne. Samtidig antog han
Navnet de la G. 1543 gjorde han under
Barberousse fortrinlig Nytte med sine Skibe
ved Italiens Kyster. Som Chef for en
Troppestyrke dæmpede han senere med Strenghed en
religiøs oprørsk Bevægelse i Sydfrankrig og
tjente derefter under Admiral d’Annebaut i
Krigen mod Englænderne, hvem han hjemsøgte
paa Øen Wight. Efter en kort Unaade, under
hvilken han i Middelhavet udmærkede sig mod
Spanierne, genindsattes han 1553 i sin
Værdighed og bidrog i væsentlig Grad til Erobringen
af Corsica, der dog atter snart maatte opgives
Efter Freden gik han i Forglemmelse, men kom
paa ny i Virksomhed 1566 og hjalp da kraftig
med til Sejrene ved Jarnac og Montcontour.
1573 blokerede han la Rochelle, men blev
forraadt af sit Mandskab, og hans Opgave
mislykkedes, han blev kastet i Fængsel, men kort
efter atter frigivet. Skuffet over denne
ufortjente Behandling trak han sig imidlertid
tilbage.
C. W.-S.
garde des sceaux [’gard-dæ-’so], se
Chancelier.
Garde du corps [’gard-dy-’kå.r] er en Fyrstes
beredne Livgarde. Navnet fremkom første Gang
i Frankrig under Karl VII 1440. Opgaven for
Korpset var at forrette Tjeneste i Slottene og
i Lejrene, samt at ledsage Kongen i Krig.
Betingelsen for Indtrædelse var, at Vedk. var
Adelsmand og bekendte sig til den kat. Religion.
Korpset forstærkedes efterhaanden og naaede
sluttelig en Styrke paa 1500 Mand. Det opløstes
under Revolutionen 1791 og oprettedes ganske
midlertidig under Restaurationen. Hofferne i
Tyskland indførte efter fr. Mønster G. d. c. I
Brandenburg afskaffedes det af Frederik
Vilhelm I, men oprettedes igen af Frederik den
Store. Det nuv. G. d. c. i Preussen bestaar af
1 Regiment Kyrasserer og dannes af særligt
udsøgt Mandskab og Heste. I Spidsen for
Regimentet stod Kongen, der tillige var Chef for
Regimentets 1. Eskadron (Liveskadronen).
B. P. B.
Gardelegen [’gardəle.gən] By i preuss. Prov.
Sachsen, i Regeringsdistriktet Magdeburg, 45
km NV. f. Magdeburg ved Milde, Knudepunkt
paa Jernbanen Wustermark—Hamm. G. blev
anlagt 924. (1910) 8499 Indb. Industrien
omfatter Jernstøberi, Ølbryggeri og Fabrikation af
Landbrugsmaskiner. G. var tidligere kendt for
sit krydrede Øl, Garlei.
G. Ht.
Gardenia Ellis, Slægt af Krapfam.
(Gardenieæ), oftest Buske med ovale Blade og
interpetiolære, kirtelhaarede Akselblade.
Blomsterne er ende- ell. sidestillede, ofte store, med
rørformet Bæger og klokke- ell. tragtformet,
hvid, gul ell. violet Krone. Frugten er
læderagtig ell. kødet, enrummet, kugleformet eller
undertiden skulpeagtig. 60 Arter i den gl.
Verdens tropiske Egne. G. florida L. (Kina), med
hvide, stærkt duftende Blomster og
kølleformede kantede Frugter, dyrkes i Væksthuse.
Frugten har et orangerødt Kød, der anvendes
til Farvning og gaar i Handelen i Europa. I
Kina siges Blomsterne at blandes med forsk.
Tesorter til »Forbedring« af disse. G.
Thunbergia L. fil., med store, stærkt varierende
Blomster, vokser i hele det tropiske Afrika.
A. M.
garden party [’ga.ədn-’pa.əti] (eng.),
Havefest.
gardere (fr.), bevogte, besk\tte.
Garderhøjfort, se Kjøbenhavns
Befæstning.
Gardermoen med Aurmoen, Norges største
Eksercerplads, er en henimod 8 km lang
og 3 km bred, aldeles flad Slette, ryddet i den
store Skovstrækning, der indtager den østlige
Del af Nannestad og den nordlige Del af
Ullensaker Sogne i Akershus Fylke. Pladsen
ligger 10 km V. f. Jesseim Jernbanestation og c.
50 km N. f. Kria. 200 m o. H. Den er
Eksercerplads for Østre Akershus Infanteriregiment Nr
4, Vestoplandenes Infanteriregiment Nr 6,
Jægerkorpset, Artilleriregiment Nr 2, Akershus
Dragonregiment Nr 1 og Oplandenes
Dragonregiment Nr 2, 2. Sanitetskompagni samt for
Intendanturen. I de sidste Aar er Pladsen
betydelig udvidet dels i N. for at skaffe
Skydebane for Artilleriet, dels i Ø. ved Indkøb af
Trandumgaard af Hensyn til Infanteriet. Paa
sidstnævnte Sted er der nu bygget Kaserner
for 2 Infanteriregimenter, Soldaterhjem m. v.
M. H.
Garderobe [fr. gar’dråb], opr. Rummet,
hvori Husets Sengetøj, Klæder og Linned
bevaredes i Kister ell. Skabe. I Frankrig var G.
anbragte i Bygningernes øvre Etager, og her
sov de Domestikker, der ikke gjorde natlig
Tjeneste om Herskabernes Personer. G. bruges
i overført Bet.: om en Persons samtlige
Klædningstykker ell. om et Teaters Beholdning af
Dragter, tillige forhen om et Rum ved Siden af
Sovekammeret, hvori Sengklæder gemtes om
Dagen, da Sengene paa den Tid benyttedes
som Siddepladser; her fandtes bl. a. Sovepladser
for Kammerbetjeningen. Nu findes G. i
Bygninger, hvor der er stor Frekvens. Det danske
Ord for G. er Klædekammer, opr. kun
Opbevaringssted for Gangklæder. Linned o. s.
v. i Kongens Hus, senere Magasinet for Statens
Klædebeholdninger, hvorfra ikke alene Hær- og
Flaademandskab forsynedes, men tillige de
kongelige Betjente og andre Funktionærer, hvis
Løn til Dels udrededes i Beklædningsstoffer.
Bernh. O.
Gardet [gar’dæ], Georges, fransk
Billedhugger, f. 11. Oktbr 1863 i Paris. Han kom
paa École des beaux-arts og arbejdede her
under Fremiet. Hans Dyrskulptur sættes højt. I
Luxembourg-Museet i Paris ses
Marmorgruppen »Pantere«, en Papegøjegruppe i Onyks, i
Dresdens Albertinum »Kæmpende Pantere«. G.
har udført forsk. Arbejder for Manufacture de
Sèvres (i Luxembourg-Saml. Souris).
A. Hk.
Gardie [’gardi], se De la Gardie.
Gardin (gammelfransk courtine ell. cortine;
gammeldansk Kortin, der ogsaa brugtes om
Vægtapeter), af lat. cortina, en kedelformet
Runding, der i Middelalderens Latin kom til at
bet. Lukke, Hegn om et Rum. G. bruges nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
