Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient / 441 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Garn, Fiskegarn, Fiskenet - Garn (Søv.) - Garnaal - Garnachas - Garnbarkning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fartøj, som driver for Vind ell. Strøm ell. sejler
for smaa Sejl. G. er saaledes forsynede med
Flaad og Sten, at de staar med den øverste
Sime i Overfladen af Vandet. De har for Enden
en Vager, undertiden en Lanterne paa denne,
og desuden i Reglen et Mærke for hvert G. Til
den Ende af Garnlængden, som vender mod
Fartøjet, er dette fortøjet ved en Trosse (a
Fig. 2), og Fartøjet svajer altsaa efter
Udsætningen op for Garnlængden og driver med den
efter Vind og Strøm. Undertiden sænkes
Drivgarnene under Overfladen (kobbes). De stenes
da haardt og gives for Enden af hvert G. Liner
til Tønder ell. Vagere i Overfladen af Vandet.
De ældste i Danmark benyttede Sildedrivgarn,
som endnu benyttes i Store Bælt, kaldes
Hankegarn (Fig. 2), d. e. G., hvor den øverste Sime
er fæstet ved Tovstykker b (Hanke) paa indtil
2/3 m’s Længde til en Trosse, den saakaldte
Drivtrosse c, i hvis Ende Fartøjet er fortøjet.
Trossen er forsynet med Flaad omtr. for hver 2/3
m. Det samme Princip benyttes for øvrigt i de
store Sildedrivgarn, som benyttes ved
Sildefiskerierne i Nordsøen, der fornemmelig drives
af Hollændere og Skotter, kun er
Dimensionerne af G. betydelig større, idet hvert G. er c.
30 m langt og 17 m dybt. Ogsaa til Fangst af
andre Fisk end Sild og Makrel benyttes
Drivgarn, saaledes til Laks. G., der bruges hertil,
er stormaskede, og de sættes uden at være
stenede i Underkant, saa at de ligger ganske
løst i Overfladen af Vandet.

Under de her beskrevne Former benyttes G.
saa godt som overalt i Verden, men de varierer
selvfølgelig i betydelig Grad i Form, Størrelse
og Udseende.

De forsk. Arter G. staar som Fangstredskab i
Modsætning til Vaad, thi medens G. benyttes
saaledes, at Fisken under sin Vandring løber
i dem, fanges Fisken i Vaad ved, at dette
slæbes hen over Havbunden og derved opsamler
den inden for dets Rækkevidde værende Fisk.
En Mellemting mellem Garn og Vaad er de
saakaldte Not, der er beregnede paa, at Fisken
indringes af dem enten som i Skærgaardene
ved, at G. opstilles som Standnot, saa at Fisken
løber i dem paa lgn. Maade som i et Bundgarn,
ell. som et Posenot (Fig. 3), der udsættes omkr.
en Stime og sammensnøres om den. Som
saadan bruges det i stor Udstrækning i Amerika til
Fangst af forsk. Fisk, i Norge og paa Island
til Fangst af Sild og i Middelhavet til Fangst
af Sardin. Fig. 3 viser et saadant Not udsat til
Sardinfangst.
F. D.

Fig. 3. Posenot.

Garn (Søv.), spindes paa en Spindemaskine
af Hamp, efter at den er haandheglet,
maskinheglet og fl. Gange ført gennem de saakaldte
Dubleringsmaskiner. G. anvendes til
Hampetovværk til Skibsbrug, i Reglen i tjæret Tilstand.
Kun om Læ benyttes enkelte Steder hvidt
Tovværk. Af det spundne G. bliver der slaaet
Dugter med lige mange Garn i hver, der
atter slaas til Trosse, idet 3, undertiden 4,
Dugter (Kordeler) slaas sammen mod Solen
(mod Viserne paa et Ur).
H. E.

Garnaal, d. s. s. Hestereje.

Garnachas [gar’nat∫as], røde, meget fyldige
Sødvine fra Katalonien og Aragonien.

Garnbarkning. Fiskeredskaber, der er lavede
af Garn, er udsatte for hurtig Ødelæggelse, idet
Bakterier og forsk. Dyr angriber dem.
Behøver Garnet ikke at være synderlig smidigt,
bruger man at beskytte det ved Tjæring;
saaledes bliver Ruser og Radgarn gerne tjærede,
men ogsaa f. Eks. svære Vaad. I nogle Tilfælde
ønsker man, at Tjæren skal danne en Skorpe
uden om Garnet for at beskytte dette mod Slid
paa udsatte Pladser; i andre Tilfælde spiller
Sliddet ikke saa stor en Rolle, hvorimod Garnet
skal være let bøjeligt. Efter Formaalene bruges
derfor forsk. Slags Tjære. Skal Tjæren trænge
ordentlig ind i Garnet, maa den varmes først,
og ofte har man særlige Indretninger til
Redskabernes Overhældning, Afvridning,
Afdrypning og Tørring. Mindre omstændeligt er det
at behandle Garnet med Karbolineum, der kan
bruges kold; selv til Hildingsgarn kan denne
Behandling bruges, da Garnet ikke mister sin
Smidighed. Ved den egl. Barkning af Garnene
kommer forsk. Garvemidler til Anvendelse, i
ældre Tid Udtræk af Barken af Eg, Birk o. a.,
i nyere Tid særlig Katechu. Særlig ved nyt
Bomuldsgarn er det heldigst at affedte Garnet
før Barkningen, hvilket kan ske ved
Behandling med Sodalud (1 kg Soda til 100 l Vand)
ell. Kalkvand (1 kg nylæsket Kalk til 100 l
Vand); derimod er Affedtning overflødig for
Garn, der skal have Tjære ell. Karbolineum.
Katechuen opløses i kogende Vand, og Garnet
lægges i det kogende Garvestof (20 kg Katechu til
100 kg Garn). Efter Optagning og Afdrypning
spredes Garnet til Tørring, men Kogningen og
Tørringen maa gentages fl. Gange, før Garnet er
tilstrækkelig barket. Ofte afsluttes Barkningen
med en Bejdsning f. Eks. med en Opløsning af
Kobbervitriol (Blaasten) ell. af tvekromsur Kali
(1 kg til 100 l Vand), hvilket skal forhindre en
for hurtig Udvaskning af Garvestoffet.
Behandlingen er i øvrigt en Del vekslende og kan
undertiden være forbundet med en Indoljning
af Garnene. Man anvender ogsaa Udfældning af
Metalsalte i Garnet som bakteriedræbende Middel,
saaledes ved Behandling med Kobbervitriol ell.
ved en dobb. Behandling med to forsk. Vædsker.
En Metode, der har været brugt i Tyskland og
som, naar Konserveringsmidler mangler, har
særlige Fordele, er Gennemrygning af Garnene;
disse hænges simpelthen op i et Rum, hvor der
afbrændes stærkt røggivende Materiale. Ved
alle de Fremgangsmaader, hvor Garnet
behandles med Varme, maa man passe paa, at det
ikke overhedes, da det saa skørner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>