- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
471

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gasmaskine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

strandede paa, at Gassen, som kun fandtes i
enkelte store Byer, langtfra var saa god og
ensartet som nu om Stunder, ligesom den
ogsaa var meget kostbar. Endelig misforstod man
noget G.’s Opgave, idet man uden endnu at
være Herre over de konstruktive
Vanskeligheder begyndte med at ville bygge store
Maskiner paa 20 til 50 H. K. og vilde erstatte
Dampmaskinen, i St. f. — som man senere gjorde —
at begynde med at skaffe en Motor for ringe
Hestekraft, hvortil Dampmaskinen mindre
godt egnede sig. Som særlige sindrige skal
nævnes Drake’s (Philadelphia 1843) og to
Italienere, Barsanti & Matteucci’s,
atmosfæriske Maskine fra 1854; denne sidste er
nærmest en Forløber for Otto & Langen’s
Maskine fra 1867; dog synes den ikke at have
været de sidste Opfindere bekendt.

Den første G., som virkelig egnede sig til
Anvendelse i Praksis og fik en større
Udbredelse, var Lenoir’s, der fremkom 1860.
Skønt hans Ideer ikke kan kaldes originale,
men egl. var fremsatte af andre tidligere,
navnlig af Lebon 1801, har Lenoir dog Æren af at
have bragt disse Ideer i en praktisk
anvendelig Form, hvad ikke var lykkedes nogen af
hans Forgængere. Lenoir’s Maskine blev
modtaget med ligefrem Begejstring, og i flere
Retninger var den ogsaa overordentlig tiltalende.
Den arbejdede lydløst, var altid klar til
Igangsætning med faa Øjeblikkes Varsel, og den
fordrede ingen Kedel, Skorsten ell. Fyrbøder. Der
indløb da ogsaa Masser af Bestillinger, og der
dannedes Selskaber til dens Forfærdigelse i
Frankrigs og i England, ligesom den ogsaa blev
fremstillet i Tyskland; men under den stærke
Reklame, der gjordes for Maskinen, havde man
begaaet den store Fejl at angive dens
Gasforbrug til mindre end en m3 pr HK. i Timen
og paastaa, at den var mere økonomisk end
Dampmaskinen. De udførte Maskiner viste sig
imidlertid at bruge ikke mindre end 3 à 4 m3
Gas pr HK. i Timen og en umaadelig Mængde
Olie. Begejstringen slog da fuldstændig om i
sin Modsætning, saa at mange af Maskinerne
blev satte ud af Brug og vandrede i
Smelteovnen igen. Denne haarde Medfart var ikke
ganske fortjent; thi i Virkeligheden havde
Maskinen udmærkede Egenskaber, navnlig hvor det
gjaldt om ringe Kraft til Afløsning af
Haandarbejde; men havde Maskinen ikke gjort anden
Nytte, havde den dog vist, at Opgaven at
benytte Gas som Drivkraft kunde løses, og mange
Opfindere kastede sig over Sagen og søgte at
afhjælpe Maskinens Mangler.

Maskinen selv var en dobbeltvirkende
Maskine og lignede i sin Konstruktion en liggende
Dampmaskine. Stemplet sugede under den
første Del af sin Vandring Gas og Luft ind;
Blandingen tændtes, naar Stemplet var omtr. midt
i Cylinderen, og drev dette frem til
Dødpunktet; under Tilbagegangen til det andet
Dødpunkt drev Stemplet Forbrændingsprodukterne
ud af den Ende af Cylinderen, hvor
Eksplosionen var sket, medens der samtidig foregik
Indsugning af Gasblanding og derefter
Eksplosion paa den anden Side af Stemplet. For hver
Omdrejning af Maskinen skete der altsaa to
Eksplosioner, een i hver Ende af Cylinderen;
hver Cylinder ende arbejdede saaledes i den
saakaldte »Totakt«, ɔ: der kom en Eksplosion
for hvert andet Slag. Tændingen skete ved
Elektricitet.

Fl. samtidige Opfindere, saaledes
Reithmann i München og Hugon i Paris søgte
at gøre Lenoir Rangen stridig som den
virkelige Opfinder af Maskinen; dog er der ingen
Tvivl om, at Lenoir har arbejdet uafhængig,
og sikkert er det, at hans Maskine var den
første, der virkelig naaede praktisk Udbredelse
og Bet. Hugon’s Maskine kom først 1862;
den arbejdede paa lgn. Maade som Lenoir’s,
uden Støj, men med et økonomisk omtr. lige
saa uheldigt Resultat og fik ingen betydelig
Udbredelse, ligesom ogsaa Fabrikationen af
dem begge gik i Staa, inden der var kommet
virkelige Afløsere for dem. Forinden dette skete
1867 ved Otto & Langen’s Maskine, havde 1862
en fr. Ingeniør, Beau de Rochas, opstillet
de Betingelser, som han mente nødvendig
maatte opfyldes, for at man kunde faa en virkelig
god og økonomisk G. Han saa Hovedgrundene
til de uheldige Resultater deri, at Maskinerne
arbejdede uden Kompression (1858 havde i
øvrigt Franskmanden Degrand foreslaaet at lade
Stemplet komprimere Gasblandingen i selve
Arbejdscylinderen), at Ekspansionen kun
mangelfuldt udnyttedes, og at Varmetabet gennem
Cylindervæggene var for stort, og opstillede
flg. Fordringer, som maatte opfyldes af en
Gasmotor, der skulde give tilfredsstillende
Resultater: 1) mindst mulig Overflade af Cylinderen
i Forhold til Volumen, 2) størst mulig
Stempelhastighed„ 3) størst mulig Ekspansion og 4)
størst muligt Tryk ved Ekspansionens Beg.
Disse Fordringer, er nu om Stunder opfyldte ved
enhver god G., men det varede længe, inden de
vandt Anerkendelse. For at gennemføre disse
Betingelser for en økonomisk Drift, mente Beau
de Rochas det nødvendigt kun at bruge een
Cylinder, og han angav, at denne maatte
arbejde saaledes, at der kun skete een Eksplosion
— altsaa Arbejdsudvikling — for hver anden
Omdrejning af Krumtapakslen, det vil sige for
hvert 4. Stempelslag, og under hvert af disse 4
Stempelslag foregaar da flg.: 1) under
Stemplets Bevægelse mod Krumtappen indsuges
Blandingen af Luft og Gas; 2) under Tilbagegangen
komprimeres denne Blanding; 3) under næste
Fremgang sker straks Tændingen, medens
Stemplet er i det bageste Dødpunkt, derved
Eksplosionen og endelig Ekspansionen; 4) under
Tilbagegangen uddrives
Forbrændingsprodukterne af Cylinderen. Denne Arbejdsmaade, ved
hvilken kun hvert 4. Stempelslag er et
»Arbejdsslag«, kaldes »Firtakt«, i Modsætning til f. Eks.
Lenoir’s Arbejdsmaade, med Eksplosion for
hvert andet Slag, den saakaldte »Totakt«.

Ved at lade Tændingen ske i Dødpunktet
bliver man i Stand til at udnytte Ekspansionen
under hele Stemplets Bevægelse fremad, og
ved Kompressionen opnaar man, at man kan
faa den størst mulige Mængde Gasblanding,
nemlig hele Cylinderens Volumen, til at
eksplodere, altsaa faa den størst mulige
Varmeudvikling ell. — hvad der jo er det samme —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:53:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/9/0486.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free