Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gavnraad - Gavntræ - Gavotte - Gawler - Gay, D. - Gay, John - Gay, Sophie - Gay, Walter - Gay (se Ge) - Gaya - Gayal - Gayangos y Arce, Pascuál
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jætten Vavthrudne optræder under dette Navn.
Det betyder vistnok: »den, som giver gavnlige
Raad«.
G. K-n.
Gavntræ kaldes i Skovbruget det Ved, som
egner sig til anden Brug end Brændsel, og som
derfor betales højere end Brænde.
C. V. P.
Gavotte [gavåtə, fr. -’våt], en gammelfransk
Dans af livlig, munter, graciøs Karakter, hvis
Navn afledes af Gavots, Bjergbeboerne i
Dauphiné. Musikken er 4/4 Takt, oftest med en
Optakt paa 2 Fjerdedele. Komponisterne i 17.
og 18. Aarh. benytter ofte denne Danseform
i deres Kompositioner, saaledes bl. a. Corelli
i sine Sonater, Seb. Bach i sine fr. og eng.
Suiter, Gluck i fl. af sine Operaer, o. s. fr.
S. L.
Gawler [’gå.£ə], 1) G.-Range, Bjergkæde i
den sydlige Del af Australien, adskiller
Gairdner-Søens Lavning fra Eyria-Halvøen. 2) By i
Sydaustralien NØ. f. Adelaide ved Floden G.
(1917) 5000 Indb. I Omegnen drives Agerbrug
og indvindes Guld, Sølv, Bly og Kobber.
M. V.
Gay [gæ], D., se Girardin.
Gay [gei], John, eng. Digter (1688—1732),
f. i Barnstaple af velstaaende Forældre, kom
i Lære hos en Silkevæver i London; men forlod
denne Beskæftigelse og vendte tilbage til sin
Fødeby. 1708 udkom hans første Digt Wine.
1711 gjorde han Pope’s Bekendtskab, traadte
1712 i Tjeneste hos Hertugen af Monmouth og
udgav Aaret efter i Rural sports en Skildring
af Landlivets Glæder, der skaffede ham et vist
Ry. Paa Pope’s Opfordring skrev han s. A.
The Shepherd’s Week, en Parodi paa Ambrose
Phillip’s sentimentale Idyller, der imidlertid
vandt selvstændig Bet. ved sin djærve
Virkelighedsskildring. 1716 udgav han et burlesk
Digt, Trivia; or the art of walking the streets
of London, der er en rig Kilde til vor Viden
om Livet i London paa den Tid. Sit Livs store
Succes opnaaede han imidlertid først 1728, da
hans The Beggar’s opera blev opført 63 Gange
i Træk. Det er en kostelig Parodi paa den ital.
Opera, i hvilken Scenen er henlagt til
Newgate, og Personerne er Tiggere og Forbrydere.
Imidlertid fandt Hoffet dens Satire for hvas,
og Fortsættelsen Polly blev ikke opført; men
dens Udgivelse skaffede G. en Indtægt af 1200
£. G. blev begravet i Westminster Abbedi. Hans
Værker er fl. Gange udgivne; hans Digte findes
i Johnson’s The English poets. (Litt.:
Samuel Johnson, Lives of the English Poets).
(T. L.). I. O.
Gay [gæ], Sophie, f. Nichault de
Lavalette, fr. Forfatterinde, (1776—1852), fik
af sin Fader, en rig Finansembedsmand, en
fortræffelig Opdragelse, ægtede først en rig
Bankier og senere (1798) Generalskatteforpagter
G., holdt snart i Aachen, snart i Paris litterær
Salon og tog endelig fast Ophold i Paris.
Under Direktoriet samlede hun de mest
fremragende Aander i sit Hus; 1802 tog hun Fru de
Staël i Forsvar i Journal de Paris. Paavirket
af denne skrev hun s. A. Romanen Laure
d’Estelle. Hendes bedste Værker er de to
senere Romaner: Léonie de Montbreuse (1813) og
Anatole (1815), der røber fin Iagttagelse og dyb
Følelse og er elegant og aandfuldt skrevne.
Af hendes talrige andre Romaner kan nævnes
Les malheurs d’un amant heureux (3 Bd,
1818—23), hvori hun skildrer sin egen Ungdom og
det glade Pariserliv under Direktoriet, Le
moqueur amoureux (1830), Un mariage sous
l’Empire (1832), La physiologie du ridicule (1833),
Souvenirs d’une vieille femme (1834) o. s. v.
Ogsaa hendes Digte og fl. Skuespil gjorde Lykke.
Da hendes Svigersøn Émile Girardin forvistes,
fulgte hun ham til Bryssel, hvor hun døde.
(Litt.: Sainte-Beuve, Causeries du lundi
[6. Bd]).
S. Ms.
Gay [gei], Walter, amer. Maler, f. i Boston
1856. G. begyndte som Blomstermaler i Boston,
uddannedes i Paris under Bonnat og vandt Ry i
Philadelphia for sine med betydelig tekn.
Færdighed malede Landskaber og Genrestykker (paa
den internat. Kunstudst. i Glyptoteket i Kbhvn
1897 det store Genrebillede »Barmhjertighed«
og »Pige med Pelargonier«). Hans Le
Bénédicite kom til Mus. i Amiens, Las Cigarreras
til Luxembourg-Samlingen i Paris og »Væverne«
til Münchens ny Pinakotek.
A. Hk.
Gay, russ. Maler, se Ge.
Gaya, Gya, Distrikt i Prov. Behar og Orissa,
Indien, 12204 km2 med (1910) 2159498 Indb.,
hvoraf Flertallet Hinduer, 221943
Muhammedanere. Hovedstaden G. ligger 90 km S. f.
Patna ved Phalgu, en Biflod til Ganges. (1910)
80383 Indb., talrige buddhistiske
Mindesmærker og et berømt Vishnu-Tempel, der aarlig
besøges af over 150000 Mennesker.
M. V.
Gayal, se Okser.
Gayangos y Arce [ga’jaŋgås-i-’arþæ],
Pascuál (de), sp. Lærd, (1809—97). Hans
mangesidige, særdeles fortjenstfulde Virksomhed
deler sig navnlig mellem orientalsk Filologi,
Spaniens Litteraturhistorie og samme Lands
politiske Historie. G. havde studeret Arabisk i
Paris under Sylvestre de Sacy og fortsatte
siden disse Studier paa Rejser i Afrika;
derefter var han 1843—72 Prof. i østerlandske
Sprog i Madrid. Sine senere Leveaar tilbragte
han mest i London. Den eng. Regering
overdrog ham at udgive Dokumenter til Oplysning
af Spaniens og Englands indbyrdes Historie, og
der foreligger nu 5 Bd af disse ved G. med
Titlen Calendar of letters and papers
illustrative of the history of England in connexion
ivith that of Spain during the reign of Henry
VIII (1873—99); tillige betroedes det ham at
udarbejde den trykte Fortegnelse over spanske
Haandskrifter i British Museum (London
1875—77, 4 Bind). Blandt G.’s andre Arbejder, i
hvilke han har bragt meget nyt og værdifuldt
frem ved Flid og sund Kritik, er at nævne:
Historia de los reyes de Granada y descripción
de Granada (1842), Memoria sobre la
autenticidad de la crónica del Moro Rasis (1850),
Language and literature of the Moriscos (1839),
The history of the Mohammedan dynasties in
Spain ɔ: væsentlig en Overs. af Araberen
Al-Makkari (2 Bd, Kvart, 1840—43). For Biblioteca
de autores españoles har han udført 3 dygtige
Udgiverarbejder, nemlig La Gran Conquista de
Ultramar, Libros de caballerias og Escritores
en prosa anteriores al siglo XV (henh. 44., 40.
og 51. Bd); uden for denne Samling har han
udg. Cartas del cardenal Cisneros (1867) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
