Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generalforklaring - Generalforpagter - Generalforsamling - Generalfuldmagt - Generalguvernør
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kreditoplagshaveren Tolden for de til Forbrug i
Landet afsatte Varer.
F. T.
Generalforpagter (fermier général) var
Betegnelsen paa Personer, som man i Frankrig
overdrog Udbyttet af en Del indirekte Skatter,
mod at de betalte dette med en bestemt Sum.
Systemets første Anvendelse menes at gaa
tilbage til 12. Aarh., og ved Overgangen til den
nyere Tid var det helt gennemført. Colbert
ordnede det saaledes, at medens man hidtil
havde truffet Aftaler med enkelte Mænd om
bestemte Afgifter i en bestemt Egn, overtog nu
et stort Selskab af 40 fermiers généraux
(1755—80 var der 60) alle de paagældende Afgifter
ɔ: næsten alle indirekte Skatter i Frankrig
mod at betale et vist aarligt Beløb. Det
paahvilede da Selskabet at besørge Skatterne
opkrævede; det bar Risikoen for Mindreindtægt
og fik Fordelen ved Merindtægt. Systemet gav
især senere i Enevældens Forfaldstid Anledning
til store Misbrug dels ved Besættelsen af disse
indbringende Poster, dels ved Opkrævningen af
Skatterne, som Selskabet naturligvis søgte at
faa det mest mulige ud af. Ligeledes opstod
meget uheldige Forhold ved, at fermiers
généraux under Statens Finansnød kom til at staa
i Forskud for store Summer til Staten og
derved ofte gjorde Regeringen afhængig af deres
Ønsker. Alt dette fremkaldte en vidtgaaende
Mistænksomhed og stor Forbitrelse hos
Befolkningen mod G. 1791 afskaffedes hele
Institutionen ved Nationalforsamlingens ny Ordning af
det fr. Skattesystem.
P. M.
Generalforsamling, det øverste Organ i et
Aktieselskab, Kreditforening ell. anden Forening
med et stort og vekslende Medlemstal,
ligegyldigt om dens Formaal er af økonomisk,
almennyttig ell. selskabelig Art. Da det i en saadan
Sammenslutning vilde være at arbejde med et
alt for tungt virkende Maskineri, om alle
Medinteressenters Samtykke skulde indhentes til
hvert enkelt Udslag af Virksomhed paa
Selskabets Vegne, er den daglige Drift lagt i en
permanent Bestyrelses Hænder, ofte under
Kontrol af et Repræsentantskab, og kun til
Styrelsens Valg, Regnskabets Aflæggelse og
Afgørelsen af vigtigere Anliggender udkræves
Deltagelse fra alle Interessenters Side, hvilken
foregaar paa G. ɔ: indkaldte Møder af Aktionærerne
eller Foreningens Medlemmer. De nærmere
Regler om disses Indkaldelse, Aktionærernes ell.
Medlemmernes Stemmeret m. v. vil i Reglen
være givne i vedk. Aktieselskabs Statutter ell.
Forenings Love. For Aktieselskabers Vedk. er
der derhos nu givet Lovregler i
Aktieselskabsloven af 29. April 1917 §§ 32—34. Normalt skal
Bestyrelsen indkalde i det mindste een G.
hvert Aar til Regnskabets Aflæggelse og Valg
af Bestyrelse. Ved Siden heraf vil oftest
Bestyrelsen ell. Repræsentantskabet ell. et vist
Antal Medlemmer kunne forlange
ekstraordinære G. indvarslede til Afgørelse af forud
angivne Anliggender, der efter Vedtægterne ell.
efter Sagens Natur udkræver G.’s Sanktion.
Dagsordenen for G. skal angives i Indkaldelsen,
og i Alm. kan der ikke retsgyldigt tages
Beslutning ang. Sager, der ikke er anførte i
Dagsordenen. Stemmeret udøver kun de mødende
Medlemmer ell. Aktionærer; dog kan Aktionærer i
Reglen lade møde for sig ved Fuldmægtig. I
Foreninger, hvis Øjemed ikke væsentlig er af
økonomisk Art, har hvert Medlem kun een
Stemme. I Aktieselskaber o. l. Interessentskaber
kan Forholdet derimod være ordnet meget
forskelligt. Snart har Aktionærerne ell.
Andelshaverne en Stemme for hver Aktie, snart et
forholdsmæssigt Antal Stemmer, beregnet efter
Antallet af deres Aktier, som 1 Stemme for
1—10 Aktier, 2 Stemmer for 11—30 Aktier o.
s. v. G. vælger som Regel selv sin Dirigent og
tager Beslutning efter simpel Stemmeflerhed,
hvor faa der end er mødte, naar ikke
Vedtægterne særlig kræver en kvalificeret Majoritet
til den foreliggende Sags Afgørelse. Som øverste
Organ kan G. i Reglen saavel forandre
Selskabets Love som tage hvilke som helst
Beslutninger ang. dets Virksomhed. Dog kan den
naturligvis ikke derved forringe Udenforstaaendes
Ret, ell. tvinge Medlemmerne til ny Indskud,
lige saa lidt som den, hvor Medlemmernes
Andelsret er af økonomisk Bet., kan berøve de
dissentierende Interessenter Rettigheder, der
var de ubetingede Forudsætninger for deres
Indtræden i Selskabet. Derfor kræves f. Eks.
Enstemmighed for, at et Aktieselskabs G. kan
beslutte Selskabets Fusion ell.
Sammensmeltning med et andet Aktieselskab (se Fusion).
I Tilfælde af, at en G.’s Beslutning kommer i
Stand i Strid med Selskabets Love eller
krænker de enkelte Medlemmers Ret, kan den
krænkede faa den retsstridige Beslutning omstødt
ved Domstolene.
K. B.
Generalfuldmagt, en Fuldmagt, hvorved
nogen i alm. Udtryk bemyndiger en anden til
at varetage hans Formuesanliggender
overhovedet ell. dog i alt Fald alle hans
Forretninger af en vis Slags, f. Eks. Bestyrelsen af en
Handel, en Landejendomm e. desl. En saadan
G. kan dog i Reglen ikke tages ganske
bogstavelig, men maa forstaas med saadanne
Begrænsninger, som naturlig udspringer af de kendelige
Omstændigheder, hvorunder den er givet; den
kan derfor let give Anledning til Tvivl.
Fremmede Love indeholder undertiden nærmere
Bestemmelser om Udstrækningen af den
Myndighed, der skal antages at være meddelt ved
saadan i alm. Udtryk affattet Fuldmagt (se
saaledes den preussiske Landret, I. Del, Tit. 13,
§§ 99—109; den østerrigske Lovbog, § 1008 og
Code civil, Art. 1888). Saadanne Regler findes
ikke i dansk Ret, bl. a. heller ikke i
Aftaleloven af 8. Maj 1917, hvis 2. Kap. handler om
Fuldmagt, men der opstilles alm. i
Jurisprudensen den Sætning, at en saadan Fuldmagt
alene kan antages at bemyndige Fuldmægtigen
til at foretage de Handlinger, der hører til
alm. Administration, i Modsætning til dem, der
særlig gaar ud paa at arbejde fremad eller
spekulere for Fuldmagtgiveren. Er det netop
Meningen at tillægge Fuldmægtigen Beføjelse
til Dispositioner af sidstnævnte Art, bør dette
derfor udtrykkelig fremhæves i Fuldmagten
(smlg. Fuldmagt og Prokura).
E. T.
Generalguvernør er Benævnelsen paa en
høj Embedsmand i en Provins ell. By, hvem
enten kun den civile Forvaltning er underlagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
