Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Generalprokurør - Generalprævention - Generalprøve - Generalraad - Generalrulle - Generalstab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremmer (1788—1804), Kr. M. Th. Cold
(1804—25), derefter Anders Sandøe Ørsted
(1825—48). Efter Rigernes Adskillelse blev Embedet i
Norge indtil videre ubesat, indtil Christian
Magnus Falsen 1822 blev beskikket i samme;
men da han 1825 forflyttedes som Stiftamtmand
til Bergen, blev der ikke udnævnt nogen
Efterfølger; i Danmark blev efter Ørsted’s Afgang
Tage Algren Ussing kaldet til G.; der blev
endog under 29. Novbr 1848 udfærdiget en ny
Instruktion for Embedet, men efter hans Død
1872 er der ej heller her blevet udnævnt nogen
Efterfølger, og i begge Riger er denne gamle
ærværdige Institution, der nu vel ej heller
længere kan anses for tidssvarende, saaledes
blevet skrinlagt. — Om G.-Embedet efter den
franske og de med denne beslægtede
Lovgivninger, se Generaladvokat.
(C. V. N.). P. J. J.
Generalprævention betegner den Side af
Straffens Væsen, som er rettet udefter mod
Statens Borgere i Alm., og som gaar ud paa
hos disse at skabe Respekt for Loven og Frygt
for at overtræde den, i Modsætning til
Specialpræventionen, hvis Formaal er
gennem en hensigtsmæssig Gennemførelse af den
konkrete Straf at søge opnaaet saa gunstige
Resultater som muligt over for den enkelte
Forbryder. Medens de ældre Straffesystemer ved
offentlig fuldbyrdede Livs- og Legemsstraffe og
senere ved slet organiserede, under jernhaard
Disciplin udstaaede Fængselsstraffe søgte at
skabe saa megen Gru og Rædsel omkr. Straffen,
at det kunde blive »alle Ligesindede til Skræk
og Advarsel«, og saaledes forfulgte rent
generalpræventive Formaal, lægges i Nutiden
Hovedvægten paa Straffens specialpræventive
Opgaver, der bl. a. har medført den mægtige
Fængselsreform, som navnlig karakteriserer det
forrige Aarh.’s Arbejde paa Strafferettens
Omraade. Imidlertid maa selv den videst drevne
Specialprævention aldrig glemme at tage et
skyldigt Hensyn til G. i den Forstand, at
Straffen altid over for Statens Medlemmer maa staa
som et Onde, ingen godvillig vil underkaste
sig, og følgelig maa opbygges paa Grundlag
heraf. Iagttages dette ikke, vil alle Begreber
forrykkes og Statslegemet rystes i sin
Grundvold. Da imidlertid Straffen stedse under den
ene ell. den anden Form medfører
Frihedsberøvelse i længere ell. kortere Tid, og da en
saadan for den langt overvejende Del af
Statsborgerne stedse vil staa som et endog meget
betydeligt Onde, vil G. selv under en paa
Specialpræventionen bygget Straffeordning ikke
let kunne tabes af Syne. De to
Præventionsformer betegner saaledes i et velordnet
Straffesystem ingen virkelig Modsætning, men kun
dets to Yderpunkter. Se i øvrigt
Straffeteorier, Kriminalpolitik,
Fængselsvæsen.
A. Gl.
Generalprøve kaldes i Teater- og
Musikverdenen den sidste Prøve, inden et dram.
eller musikalsk Værk bringes til Opførelse. Et
Skuespil, en Opera ell. en Ballet gives ved
G. ganske som ved Forestillingen, de
Optrædende er maskerede, Dekorationerne opstillede, og
alle Belysninger fungerer. G. finder Sted Dagen
før — undertiden to Dage før — Opførelsen og
kan i visse Tilfælde, hvis der er foretaget
Forkortelser o. a. Ændringer, efterfølges af en
Repetitionsprøve paa selve Forestillingsdagen.
I Paris plejer G. at overværes af et fuldtalligt
Publikum med Kritikken i Spidsen og at
betragtes som en Førsteopførelse. I Norden gives
der kun ganske undtagelsesvis Adgang til G.
C. B-s.
Generalraad er den almindelige Betegnelse
for de folkevalgte Raad, der sammen med
Præfekterne styrer de fr. Dept og nærmest
svarer til vore Amtsraad. De danner en Slags
Fortsættelse af de gl. Provinsialstænder,
indførtes første Gang ved L. af 22. Decbr 1789
og har siden holdt sig med vekslende
Myndighed og valgte paa forsk. Maade. De vælges nu
for 6 Aar ved alm. Stemmeret og har
betydelig administrativ Myndighed, særlig i fiskal
Henseende. En vigtig Rolle spiller de ogsaa
ved Valget af Senatorerne, idet disse, der
vælges for 9 Aar med Afgang af 1/3 hvert 3.
Aar, inden for hvert Dept vælges af en
Valgforsamling, hvoraf Medlemmerne af Dept.’s G.
udgør et vigtigt Led. Valgene af G., der altsaa
foregaar hvert 6. Aar, har derfor stor politisk
Bet., hvad egl. ikke var Meningen.
K. B.
Generalrulle (Søv.), Listen over
Besætningen i et Orlogsskib og over hver enkelts
tjenstlige Hverv under de forsk. Forhold og
Arbejder, der kan forefalde om Bord.
H. E.
Generalstab, tidligere
Generalkvartermesterstab, er et Korps af særlig uddannede
Officerer til Understøttelse for de højere Førere.
Officererne bærer en særlig Uniform og har
erkelte Steder Særret til Forfremmelse.
Virksomheden udføres dels i en Centralgruppe og
dels i de højere Enheders Stabe.
Centralgruppen fremtræder som et samlet Hele under en
overordnet Styrelse og inddeles p. Gr. a.
Arbejdernes Omfang og Natur i forsk.
Afdelinger ell. Sektioner. Virksomheden i
Fredstid bestaar i at træffe Forberedelser til
Krigsføringen, saaledes Indsamling og Bearbejdelse
af Efterretninger og statistisk Materiale
vedrørende fremmede Hære og eventuelle
Krigsskuepladser, Undersøgelse og Beskrivelse af
eget Land, Optagelse af Kort og Reproduktion
af disse, Udarbejdelse af Planer for Hærens
Mobilisering og Koncentration, krigshistoriske
Arbejder m. m. I Krigstid er
Generalstabsofficerernes Virksomhed ved de større Enheder
en medhjælpende-styrende, saaledes
Bearbejdelsen af indkomne Efterretninger og disses
Supplering ved Rekognoscering af Fjenden og
Terrainet, Udarbejdelse af de højere Føreres
Anordninger og Befalinger ang. Troppernes
March, Indkvartering, Forplejning og
Optræden under Kamp og disse Befalingers
Overbringelse til de rette Vedk. Den danske G. deles
i 2 Afdelinger, den taktiske og den
topografiske Afdeling, hvilken sidste
udelukkende beskæftiger sig med Landets
Opmaaling og Reproduktion af Kort. Foruden
Chefen (Generalløjtnant eller Generalmajor)
bestaar G. af 5 Oberster eller Oberstløjtnanter
og 15 Kaptajner. Af disse Officerer er ved hver
Generalkommando ansat en Oberst ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
