Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Genklang - Genkomst, Kristi - Genkøbsret - Genlis, Stéphanie Félicité, Grevinde af - Genlyd - Gennadios
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Genklang, se Resonans.
Genkomst, Kristi, er en stadig fremtidig
Begivenhed, som Jesus først selv forudsiger,
Math. 10, 23, 16, 27, 28, 24 og 25, 26, 64 ff., og
som siden forudforkyndtes af hans Disciple,
Acta I, 11, Apok. 19, 11 ff., 1. Thess., 4, 15 ff.;
2. Thess., 1, 7 ff., 2, 8. Det er i Tilslutning til
de israelitiske Forventninger om Messias, at
denne Tanke faar sin nærmere Udførelse. I
Gl. Test. var der kun Tale om en enkelt
Aabenbarede af Messias, og han tænktes herved at
vise sig i sin fulde Herlighed; Hertil svarede
ikke Jesu Fremtræden, der tværtimod dannede
en Modsætning til de højstemte Forventninger,
da han kun viste sig som Frelser og ikke som
Dommer; det er i denne sidste Egenskab,
beklædt med Magt og udvortes Herlighed, at han
tænkes at vende tilbage i Fremtiden; han vil
da straffe og belønne; det gælder derfor om at
være forberedt til dette Komme. Ang. Tiden for
dette, da er nu vistnok den alm. Forestilling
i Ny Test. og i den første Tid, at det var
umiddelbart nærforestaaende, Jak. 5, 8; 1. Pet., 4,
7; Apok. 3, 11; 1. Kor., 15, 51, 52; 1. Thess., 4,
15—17; Paulus haabede selv at opleve dette;
det var et Haab, som Kirken kun
modstræbende opgav. Men m. H. til det bestemte Tidspunkt
iagttager saavel Jesus som Apostlene en
fuldkommen Taushed; ikke engang Jesus ved her
Dag ell. Time, Math., 24, 36; Mark. 13, 32, og
lige saa lidt Apostlene, Acta 1, 7, som andre
Kristne skal forsøge at trænge ind i denne
Hemmelighed; det maa for disse være nok at
vide, at »Herrens Dag« skal komme som en
Tyv om Natten ɔ: uventet, 1. Thess. 5, 1 ff.; det
gælder derfor kun om at være aarvaagne og
forberedte paa alt. Det eneste, som angives, er
enkelte negative Bestemmelser; over for en
overspændt Forventning gøres det gældende, at
der er visse Ting, som først maa ske, før
Herrens Genkomst kan foregaa; det er
fornemmelig Paulus, som udtaler sig herom. I
Tilslutning til et Ord af Jesus, Math. 24, 14,
lærer han, at Evangeliet først skal være
prædiket for alle Hedningerne og derfra atter med
Udbytte være bragt til Jøderne. Rom. 11, 25,
26, og dernæst gør han særlig over for
Menigheden i Thessalonika gældende, at der ogsaa
maa gaa et stort Frafald i Forvejen og en
Aabenbarelse af det Ondes højeste Magt (se
Antikrist); denne sidste Tanke er særlig
udført i Johannes’ Aabenbaring, hvor det
levende fremstilles, hvilke Trængsler de Fromme
skal lide i den sidste Tid fra de Ugudeliges
Side. Først herefter vil den fuldkomne
Forløsning indtræde med Kristi Komme, der vil
medføre en Opstandelse af de Døde og en Dom.
Men det er dog ud fra Ny Test. ikke ganske
klart, om der straks ved Herrens Komme
skal følge en alm. Opstandelse og den sidste
Dom, ell. om Opstandelsen foreløbig kun skal
gælde de Fromme, og Dommen saaledes skal
skydes ud. Det er Spørgsmaalet om
Tusindaarsriget, som her møder (se Chiliasme).
I ethvert Fald er der dog en nøje indre
Forbindelse mellem Herrens Genkomst og
Opstandelsen med Dommen, og i Ny Test. uden for
Johannes’ Aabenbaring er denne Forbindelse
sikkert ogsaa opfattet som en Sammenhæng i
Tiden. (Litt.: C. E. Luthardt, »Die Lehre
von den letzten Dingen« [3. Opl. 1885];
Victor Rydberg, »Ny Test.’s Lærdomme om
Forudtilværelsen og de sidste Ting« [oversat
1881]).
F. C. K.
Genkøbsret vedtages undertiden ved Salg
af Genstande, særlig faste Ejendomme. Retten
gaar i Alm. ud paa, at Sælgeren kan forlange
det Solgte tilbage for den Købesum, det er solgt
for, eventuelt med Tillæg af Godtgørelse for
foretagne Forbedringer. Da Sælgerens G.
regelmæssig kun er en Fordringsret, kan han
ikke hindre Køberens Kreditorer i at
tvangsrealisere Tingen, medens han ved faste
Ejendomme kan beskytte sig mod senere godtroende
Erhververe ved at lade sin Ret tinglæse.
N. C.
Genlis [зã’lis], Stéphanie Félicité, f.
Ducrest de Saint-Aubin, Grevinde af,
fr. Forfatterinde, f. 25. Jan. 1746 paa Slottet
Cbampcéry ved Autun, d. 31. Decbr 1830 i
Paris. G. var meget alsidig og talentfuld allerede
som Barn, spillede mange Instrumenter, med
særlig Virtuositet Harpe, optraadte i Komedier
og Balletter, studerede Medicin, red og jagede
og spillede Billard. Pur ung blev hun gift med
Greven af G.-Silléry, der siden blev henrettet
sammen med Girondinerne. Af en Slægtning
indførtes hun i Huset Orléans og blev
Opdragerinde for Hertugen af Chartres’ (den senere
Philippe Égalité’s) Børn, hvoriblandt Louis
Philippe, den senere Konge. I denne Egenskab
skrev hun en Række Opdragelssesskrifter for
Ungdommen. Ved Revolutionens Udbrud
spillede hun en vis Rolle ved sin nære Stilling
til den orléanske Familie, hvis Privatliv hun
blottede i Leçons d’une gouvernante à ses
élèves (1791). S. A. maatte hun dog emigrere;
en halv Snes Aar opholdt hun sig i Belgien,
Zürich og Altona, indtil hun 1802 vendte
tilbage til Paris, hvor hun nu begyndte en
overordentlig frodig Romanproduktion. Hun
benytter ofte den da yndede Memoireform og
skildrer ugenert egne Kærlighedseventyr og
Venner og Bekendte i sine lette overfladiske
Romaner, der svinger mellem sentimental
Moralprædiken og erotisk Frivolitet. Af de hen ved
100 Bd kan fremhæves Les chevaliers du cygne
ou la cour de Charlemagne (Hamburg 1795,
forandret Udg. Paris 1805), Mlle de Clermont
(1802), Mme. de la Vallière (1804), Souvenirs de
Félicie L. (1804), Mme. de Maintenon (1806),
Mlle. de la Fayette ou le siècle de Louis XIII
(1813) o. s. v. I sine senere Skr optraadte hun
ofte polemisk og angreb Frankrigs mest
ansete Forf. Megen Interesse har hendes
Mémoires inédits sur le XVIIle siècle (10 Bd,
1825), hvori hun lovpriser sin egen Ungdoms
Skønhed og den glansfulde Rolle, hun havde
spillet under l’ancien régime. Skønt den
alderstegne Forfatterinde havde overlevet sin Tid,
blev hun dog indtil sin Død ved at holde en
besøgt Salon, hvor hun fortalte pikante
Erindringer fra den gl. Tid og spillede paa Harpe.
(Litt.: Bonhomme, Mme. de G. [1885]).
S. Ms.
Genlyd, d. s. s. Ekko.
Gennadios, Patriark i Konstantinopel
1453—56, filos. og teol. Forf. Paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
