Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Giordani, Pietro - Giordano, Luca - Giordano, Umberto - Giordano Bruno - Giorgio - Giorgio, Martini Francesco di
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
imidlertid forlod 1800. Derpaa gav han sig af med
Undervisning og ansattes 1803 som Professor i
lat. og ital. Litteratur i Bologna; allerede 1805
afsattes han dog, men en 1807 holdt Lovtale
over Napoleon I som Lovgiver skaffede ham
Embede som Sekretær ved det bolognesiske
Akademi. Denne Stilling beholdt han til 1815
(Restaurationen), gik saa en Tid til Milano.
Fra Piacenza, hvor han havde boet i nogle
Aar, fordreves han for sit Frisind, og ligeledes
forvistes han 1830 fra Firenze efter at have
opholdt sig der i 6 Aar. Siden levede han i
Parma. Som Politiker stod han i nær Berøring
med de toskanske Nationalliberale, og baade i
politiske og litterære Kredse nød han megen
Anseelse. At han med sit vægtige Navn traadte
i Skranken for G. Leopardi’s Ry, den Gang
denne først fremstod som Digter, bør regnes
ham meget til Fortjeneste, og i det hele
medvirkede han ofte til, at betydelige Værker saa
Lyset. Hans egne Arbejder er mest af
kritiskæstetisk, historisk og litterærhistorisk Indhold
(nogle fremkom som Artikler i det milanesiske
Biblioteca italiana); der er intet større Værk
der imellem, men alle udmærker de sig ved
deres store stilistiske Fortrin, og hans Sprogs
klass. Renhed er alm. anerkendt. Af hans Opere
eksisterer der flere Udgaver, men den bedste
er Opere complete, con l’epistolario ecc., ved
A. Gussali og A. Vassalli (1854—62). Endvidere
Lettere inedite ad A. Checcucci (1891), Lettere
scelte (ved Ugolini 1869), Prose scelte (ved
Finzi 1884), Orazioni ed elogi (ved Borgognoni
1890). (Litt.: Romani, Bella vita e delle
opere di P. G. [Mantova 1808]; Montanari,
Arte e letteratura nella prima metà del secolo
XIX [1903]).
(E. G.). E. M-r.
Giordano [dзor’dano], Luca, ital. Maler og
Raderer, kaldet Fa presto, f. 1632 i Neapel,
d. 1705 smist. Hans første Lærer, Faderen
Antonio G., en tarvelig Maler, der arbejdede rent
fabriksmæssig, giver man en Del af Skylden
for Sønnens Tilbøjelighed for Hurtigmaleri;
hans evindelige Tilraab, Luca, fa presto (L.,
skynd dig!), skal have skaffet G. det ovenn.
Øgenavn; Anekdoten om G.’s Svar til Faderen,
der kaldte ham til Frokosten, at han blot
forinden skulde male tolv Apostle, er i alt Fald
karakteristisk for hans Lærvillighed. 9 Aar
arbejdede G. i Neapel under Ribera, hvis Stil
ogsaa ganske behersker G.’s Ungdomsværker,
derefter i Rom, hvor P. da Cortona fik en stærk
Indflydelse paa G.’s letbevægelige,
proteusagtige Natur, og hvor Kopieringen af Rafael’s
Billeder i Vatikanet, Michelangelo etc.
udviklede hans Rutine til at male ud af Hovedet.
Efter Ophold i Bologna, Parma, Firenze (1679
og 1682, Fresker i Carmine’s Corsini-Kapel og
i Pal. Riccardi’s Galeri) og Venezia, hvor P.
Veronese’s Kunst heldig paavirkede hans
Farvevalg (f. Eks. »Paris’ Dom« i Berlins Mus. og
Eremitage-Galeriet i Petrograd), tog han til
Spanien. Han virkede i Madrid og Toledo
1692—1702, udsmykkede bl. a. Kirken S. Lorenzo
del Escorial, udnævntes til Ridder af Karl II
og vendte derpaa tilbage til sit
Hovedopholdssted Neapel, hvor hans Kunst særlig i hans
Ungdom havde udfoldet sig; det var bl. a.
her, han havde fuldført S. Martino’s
Loftsmalerier i 48 Timer og det store Alterværk
»Franc. Xaverius døber de Vilde« (Museet i
Neapel) i et Par Dage. Med et saadant
Hastværk og med sin Arbejdsiver kunde G. skabe
en overordentlig stor Mængde Værker (hvad
allerede Europas Mus. viser: c. 60 i
Prado-Mus. i Madrid, over 20 i Dresdens Gal., 13 i
Wiens Hofmus., etc.), ofte lidet lødige,
rutinemæssig jaskede, dekorationsmæssige, og, som
Forbilleder for en Mængde senere Malere,
skæbnesvangre for Kunstens Udvikling, men
prægede af en betydelig Skønhedssans og et
umiskendeligt stort Talent. Af hans
Oliemalerier anføres her: »Hercules og Omfale«,
»Ariadne og Bacchus«, »Sabinerindernes Rov«
(Dresdens Gal.), »Barnemordet i Bethlehem«,
Selvportræt og Portræt af Faderen (Münchens
Pinakotek), »De faldne Engle« (1666, Wiens
Hofmus.), »Mars og Venus« (Louvre). I
Kunstmuseet i Kbhvn findes foruden to lidet
betydelige bib. Arbejder et ret smukt »Paris’ Dom«.
G. har ogsaa forsøgt sig i Genremaleriet. Hans
mest ansete Freskoarbejde er
»Tempelrensningen« i S. Filippo Neri i Neapel. Hans faa
Raderinger er paavirkede af Ribera.
A. Hk.
Giordano [dзor’dano], Umberto, italiensk
Komponist, f. 27. Aug. 1867 i Foggio, har
vistnok udelukkende virket som Operakomponist
og slutter sig som saadan til den saakaldte
»veristiske« Retning. Hans mest kendte
Værker er »Mala vita«, »André Chenier«, »Fedora«,
»Siberia« og »Marcella« (1907), af hvilke nogle
ogsaa er opførte uden for Italien.
W. B.
Giordano Bruno [dзor’dano-], se Bruno, F.
Giorgio [’dзordзo], egentlig G. Andreoli,
kaldet Maestro G., ital. Billedhugger og
Majolikamaler. G. kom 1485 til Gubbio og
knyttedes til den derværende Fabrik; hans
Majolikamalerier her i gult og rubinrødt med
Metalglans — skønt dekorerede Skaale,
Tallerkener etc. (Prøver i Louvre, British Mus.,
Kensington, Berlins Kunstindustrimus. etc.) — blev
snart berømte; han udførte ogsaa
Terrakottaarbejder i della Robbia’ernes Stil, hele
Terrakottaaltere, saaledes to i S. Domenico (1511)
i Gubbio; et tredelt — fra samme Kirke —
nu i Städel’ske Mus. i Frankfurt a. M.
A. Hk.
Giorgio [’dзordзo], Martini Francesco
(Cecco) di G., ital. Arkitekt, Billedhugger,
Maler og Ingeniør, f. 1439 i Siena, d. smst. 1502.
Som Maler virkede han i Siena-Skolens Stil
(Hovedværk: »Kristi Fødsel« i Akad. i Siena;
endvidere Maria’s Kroning m. m. samme Sted);
som Billedhugger kendetegnes han ved sarte
og graciøse Skikkelser af sværmerisk Udtryk;
han udførte saaledes de to store lysbærende
Bronzeengle til Vecchietta’s Tabernakel i Siena’s
Domkirke. Hans eneste sikre Bygningsværk er
den smukke Madonna del Oalcinajo ved
Cortona, der virkede forbilledligt paa megen
Arkitektur i Mellemitalien, men han har sikkert
nok ogsaa arbejdet paa Domkirken i Siena;
som Bygmester for Æneas Sylvius (Pius II)
har han rimeligvis ogsaa udført Pal.
Piccolomini (nu del Governo) i Siena, med de skønne
Kapitæler o. m. a. Som Krigsbygmester skal
han have spillet stor Rolle; han skrev Trattato
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
