Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Girardin, Émile de - Girardin, F. A. - Girardin, Jean Pierre Louis - Girardin, Louis Stanislas - Girardinus - Girardon, François - Girard's Turbine - Girardville - Girart de Roussillon - Girasol - Giraud, Albert - Giraud, Giovanni - Giraud, Pierre François Eugéne og Sébastien Charles og Victor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
a. La supplice de la femme sammen med Alex.
Dumas den Yngre (1865). Han var gift
(1831—55) med ovenn. D. G. og ægtede 1856 en tysk
Grevinde Tieffenbach, fra hvem han 1872 blev
skilt efter en forargelig Retssag.
E. E.
Girardin [зirar’dæ], F. A., se Saint-Marc G.
Girardin [зirar’dæ], Jean Pierre Louis,
fr. Landbrugskerniker (1803—84), levede sin
meste Tid i Rouen og har ved sine Skrifter
(Traitée d’agriculture, Chémie générale et appliquée
m. fl.) og sin Undervisning haft en i høj Grad
heldig Indflydelse paa det fr. Landbrug, særlig
i Normandiet.
R. K.
Girardin [зirar’dæ], Louis Stanislas,
Greve (1762—1827), var Søn af J. J. Rousseau’s
Beskytter og havde den tidligere polske Konge
Stanislaus til Gudfader og Rousseau selv til
Lærer. 1789 var han Kaptajn, sluttede sig med
Varme til Revolutionen og udsendte et
Flyveskrift (Lettre du vicomte d’Ermenonville à
Mr. . . . .). Han valgtes 1791 til den lovgivende
Forsamling og hørte opr. til Venstre, men
stillede sig 1792 blandt Kongedømmets Forsvarere
og holdtes fængslet under hele Rædselstiden.
1797 blev han Administrator for Departementet
Oise, men snart efter afsat som Royalist; blev
derimod 1800 Medlem af Tribunatet. Han fulgte
1806 med Josef Bonaparte til Neapel og 1808
til Spanien som Staldmester, men gjorde siden
Tjeneste som Brigadegeneral. 1809 vendte han
tilbage til Frankrig og var 1812—15 Præfekt.
1819 blev han igen Præfekt og desuden valgt
til Deputeretkamret; men da han her sluttede
sig til Oppositionen, blev han afskediget som
Præfekt. Hans Discours, journal et souvénirs
udkom 1828 i 4 Bd.
E. E.
Girardinus, se Tandkarper.
Girardon [зirar’då], François, fransk
Billedhugger, f. 1628 i Troyes, d. 1715 i Paris.
Han var Elev af F. Anguier, fortsatte sin
Uddannelse i Italien (under Bernini); hans smidige
Talent viste sig brugbart for den almægtige
Lebrun, saa han fik rig Sysselsættelse efter
Hjemkomsten (1652) til Paris; han steg til Prof.,
1695 til Kansler ved Akademiet. G.’s Kunst, der
forbinder ældre fr. Kunst med den Bernini’ske
Retning, udmærker sig ved megen tekn.
Duelighed, den kan være majestætisk-pompøs (den
ødelagte Rytterstatue af Ludvig XIV paa Place
Vendôme, Modellen bevares i Louvre), ophøjet
og sirlig afmaalt i Linierne (det berømte
Gravmæle over Richelieu i Sorbonne-Kirken [1694,
efter Lebrun’s Udkast]), men ogsaa frisk
yndefuld som i det smukt dekorative Relief af
badende Nymfer (Versailles). Andre Værker:
Christus (S. Remy i Troyes), Buste af Boileau
(Louvre), Gravmæler over Louvois m. fl.,
dekorative Arbejder for Apollo-Galeriet i Louvre,
»Proserpina’s Rov«, »Bain d’Apollon« etc. i
Versailles-Parken. (Litt.: Fugez, G. et G.
Simart [Troyes 1897]).
A. Hk.
Girard’s Turbine [зi’ra.rs-], se Vandhjul.
Girardville [dзi’ra.ədvil], By i U. S. A., Stat
Pennsylvania, ligger i Schuylkill County. (1910)
4400 Indb. G. har vigtige Stenkulsminer.
H. P. S.
Girart de Roussillon [зi’ra.r-dö-’rusi’jå], en
karolingisk Greve, der levede i 9 Aarh. Efter
at have tilhørt Karl den Skaldedes Parti
sluttede han sig til Lothar, der overdrog ham en
Del af Bourgogne at bestyre; han døde
rimeligvis 877. G. og hans Liv og Bedrifter, hvorom
vi har saa faa historiske Oplysninger, blev
Udgangspunktet for en frodig Sagndannelse, der
danner Grundlaget for en lat. Krønike fra 11.
Aarh., Vita nobilissimi comitis Girardi, et
oldfransk Heltedigt, der er overleveret i to
Redaktioner, og en fr. Prosaroman fra 15. Aarh. De
mange interessante Spørgsmaal, der knytter sig
til det gl. Heltedigt, og som ogsaa er af stor
Bet. for den oldfranske Epopés almindelige
Udviklingshistorie, er udførlig behandlede af
Paul Meyer (G. d. R., chanson de geste,
traduite pour la première fois, Paris 1884) og
J. Bédier (Les légendes épiques, Vol. II,
Paris 1908).
Kr. N.
Girasol [ital. dзira’sole] er en Betegnelse,
der anvendes om forsk. Slags Smykkesten, hvis
konveks slebne Overflade skinner med lysere
Farve end det Lys, der er gaaet igennem
Stenen. Saaledes visse Korund varieteter; ligeledes
en smuk blaalig hvid Opalvarietet, hvis Indre
i stærk Belysning skinner rødlig.
(N. V. U.). O. B. B.
Giraud [зi’ro], Albert, Pseudonym for A.
Kayenbergh, belgisk Digter, f. 1860 i
Louvain, var med til at grundlægge La jeune
Belgique, som han redigerede en Tid; senere har
han redigeret L’étoile beige. G. hører til de
belgiske Parnassiens-Digtere og har navnlig
anvendt Sonetformen med Mesterskab. Af hans
Digtsamlinger kan anføres Pierrot lunaire (1884),
Hors du siècle (1886, endelig Udgave 1897),
Les dernières fêtes (1891), Héros et Pierrots
(1898), La guirlande des dieux (1910) og La
frise empourprée (1912).
S. Ms.
Giraud [зi’ro], Giovanni, Greve, italiensk
Dramatiker, f. 28. Oktbr 1776 i Rom, d. 1. Oktbr
1834. Den adelige Slægt, hvortil han hørte,
stammede fra Frankrig. Som Barn læste han
kun een Bog med Interesse, det var Goldoni’s
Komedier, og de faa Skuespilforestillinger, han
saa i sin Barndom, opfyldte ham med
Henrykkelse; han efterlignede dem paa sit
Marionetteater og gjorde snart Opsigt i de fornemme
Kredse ved de Stykker, han fandt paa. Siden
blev, foruden Goldoni, Molière hans kæreste
Forfatter og Mønster. Han forlod den militære
Stand og helligede sig helt Teatret. 1809 gjorde
Napoleon I G. til Generalinspektør over de ital.
Teatre; efter 1814 bosatte han sig i Toscana.
G.’s Lystspil var i sin Tid meget yndede og
udmærker sig ved godt Humør, rask tegnede
Karakterer og livlig Dialog. De bekendteste er
Don Desiderio disperato per eccesso di buon
cuore, den lystige Farce La conversazione al
bujo og L’ajo nell’ imbarazzo, der bearbejdedes
paa Fransk (som Vaudeville) af Mélesville og
i denne Skikkelse fordanskedes af Overskou
(»Hovmesteren i Knibe«) og opførtes ikke faa
Gange paa det kgl. Teater i Kbhvn. Udgaver
af hans Teatro er komne 1823, 1825, 1902 og
1904.
(E. G.). E. M-r.
Giraud [зi’ro], 1) Pierre François
Eugéne, fr. Maler og Kobberstikker, f. i
Paris 9. Aug. 1806, d. smst. 29. Decbr 1881. G.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
