Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gnavere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stærkt i Øjnene ved Betragtning af en levende
G., fordi den allerstørste Del af Tanden sidder
gemt i Kæben. Mejsles Kæberne op, ses det let
(se Fig. 1). P. Gr. a. det stærke Slid maa
Fortænderne blive ved at vokse (Roden er aaben);
knækker nu en af Fortænderne af, har den
lige ovf. siddende intet at slides imod, og
følgelig vil den vokse ud; til sidst kan den danne
en Ring, og ikke sjælden vokser den igennem
Dele af Hovedet. Dette Forhold kan
lejlighedsvis ses hos vore Rotter. Som det vil ses i Fig.,
udspringer Fortanden i Undermunden endog
bag ved Kindtænderne. De G., der lever af
sejge Plantedele (Rødder, Træbark o. l.), har
brede, ofte riflede Fortænder (Bæver og
Blindmus), medens derimod Mus og Rotter, der er
altædende, har smalle og spidse Fortænder.
G.’s Fortænder skiftes ikke (derimod skiftes de
to smaa Fortænder hos Haren). Kindtænderne
optræder under 2 Hovedformer hos G.; enten
er de knudrede, og G. lever da af blødere
Stoffer, ell. ogsaa, og det er det hyppigste, er de
foldede paa tværs af Kæberetningen (en særlig
Form af foldet Kindtand er den sammensatte,
hvor Tanden ser ud, som om den bestod af fl.
Tandflader, f. Eks. Flodsvinet), og G. lever da
som oftest af sejgere Planteføde; tillige bliver
da Kindtænderne aabne i Roden, saaledes at
de vedbliver at vokse hele Livet igennem. Som
omtalt ovf. er Underkæbens Bevægelsesretning
paa langs, altsaa paa tværs af de foldede
Kindtænders Emaillestriber; paa den Maade bliver
det bedst muligt at faa sejge Plantedele
malede fine. Hos de G., der kun bar 3
Kindtænder foroven og forneden, finder intet
Tandskifte Sted; er der derimod 4 Kindtænder i
Over- og i Undermund, skiftes den forreste,
Præmolaren. De Forskelligheder, der findes i
Skelettet, er for det meste saadanne, som staar
i Forbindelse med Dyrets Omgivelser og dets
Tilpasning hertil. Naar Halen svinder ind,
bliver naturligvis ogsaa Halehvirvlerne faa og
smaa; er det derimod en veludviklet Hale, som
spiller en større Rolle for Dyret, f. Eks.
Snohalen hos Træpindsvinene og Støttehalen hos
Springharen, bliver Hvirvlerne meget store.
Paa lgn. Maade med Benene; naar Benene
uddannes til Løb og navnlig til Spring, bliver
Knoglerne lange (Harer og Springmus); hos
de sidste er Mellemfodsbenene lange og
sammenvoksede. Tungen er hos enkelte, f. Eks.
Gnaverpindsvinet, forsynet med Pigge. Mange
G. har Kæbeposer ɔ: Udposninger i Mundhulens
Væg (saaledes hos Hamsteren); hos den
nordamerikanske Gopher aabner Kæbeposerne sig
udvendig. Tarmkanalen er en Del forsk., men
altid lang, som man kunde vente, da de
allerfleste er Planteædere. Sin simpleste Form har
den hos Rotten, hvor Maven er en udelt Sæk;
langt mere sammensat er Maven hos
Studsmusene, navnlig hos Lemmingerne, hvor Maven
ligner en Drøvtyggermave. Alle G. med
Undtagelse af Syvsoverne har en Blindtarm, meget
stor hos Harer og Gnaverpindsvin. Galdeblæren
findes hos de fleste G., men nogle mangler den,
og Galden flyder da direkte fra Leveren
gennem Galdegangen til Tyndtarmen. Hos de
allerfleste G. kan Penis, der indeholder en Knogle,
trækkes helt tilbage og gemmes under de
Folder, der omgiver Anus. Selv om Testiklerne
træder noget frem i Parringstiden, forlader de
dog sjælden helt Krophulen; kun hos Harerne
træder de frem og forbliver altid i Pungen.
Hos Harer, Egern og Flodsvin er Livmoderen
(Uterus) dobbelt; ellers er den tohornet.
Moderkagen (Placenta) er skiveformet og deciduat ɔ:
naar Moderkagen ved Fødslen skal løsne sig,
løsriver den tillige Huden paa Livmoderen paa
det Sted, hvor Moderkagen sad fast. Den store
Hjerne er glat og dækker ikke over den lille
Hjerne.
G.’s Artsantal er meget stort, men kan ikke
nøjagtig angives, dels fordi der stadig opdages
ny Arter, dels fordi en Del »Arter« ganske
sikkert kun er Lokalracer; men med et rundt
Tal kan man dog angive Antallet til over 900
ɔ: 1/3 af alle Pattedyrarter. De er udbredte
over hele Jorden fra Bjergtoppene og
Polaregnene, saa langt der findes nogen
Plantevækst, og til de varmere Jordstrøg, hvor
Artsantallet naturligvis vokser. Sydamerika huser
en Mængde Arter, medens de paa Madagaskar
og i Ny-Holland er svagt repræsenterede. M.
H. t. Sydamerika maa det dog bemærkes, at
de allerfleste G. der enten hører til
Pigrotternes Fam. (Hystricidæ) ell. til Museslægten
(Hesperomys); af andre G. findes der kun een
Hare og nogle faa Egern. Gnaverfaunaen i
Danmark har et fuldstændig mellemeuropæisk
Præg. Paa den skandinaviske Halvø er
Forholdet noget anderledes, idet Sverige S. f.
Søerne (navnlig Skaane) forholder sig som
Danmark, medens derimod den øvrige Del af den
skandinaviske Halvø faar et mere
nordeuropæisk Præg, fordi nordlige Former er trængte
ind. G.’s Levevis er meget forsk.: de fleste
bebor aabne Marker, nogle klatrer i Træerne,
andre holder til i Vandet og er fortrinlige
Svømmere, mange graver Gange i Jorden. I
nøje Overensstemmelse med deres Levevis
staar deres Legemsbygning. De, der lever i
 |
| Fig. 1. Hovedskal af Bæver, lodret Snit paa langs for at vise de krumme Tænder. |
 |
| Fig. 2. Højre Underkæbehalvdel af Aguti, opmejslet for at vise Fortandens Længde. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
