- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
860

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Goldsborough - Goldscheider, Johannes Karl August Eugen Alfred - Goldschmidt, Adalbert von - Goldschmidt, Harald Naptali Julius - Goldschmidt, Heinrich Jacob - Goldschmidt, Hugo - Goldschmidt, Jenny Lind-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

G. er Jernbanecentrum og har Savværker, Ris-
og Oliemøller samt Handel med Bomuld.
H. P. S.

Goldscheider [’gålt∫a^idər], Johannes
Karl August Eugen Alfred
, tysk Læge,
f. 4. Aug. 1858 i Sommerfeld, studerede i
Berlin, og var Elev af du Bois Reymond og v.
Leiden. Dr. med. 1881; ansat ved Charité 1880—81,
derefter Militærlæge indtil 1889. da han
udnævntes til Stabslæge ved Kaiser Wilhelm
Academie. 1890 blev G. Assistent ved v. Leiden’s
Klinik, 1891 Privatdocent. 1894 dirigerende
Læge ved Moabit Sygehus, 1895 titulær Prof.
og 1898. Prof. extraord. Fra 1894 redigerer han
»Fortschritte der Medizin« og fra 1898
»Zeitschrift für phys. u. diätet. Therapie«. Af G.’s
store litterære Virksomhed mærkes:
»Specifische Energie der Sinnesnerven« (1881),
»Diagnostik der Krankheiten des Nervensystems«
(1893), »Über den Schmerz« (1894) og »Die
Erkrankungen des Rückenmarks und der
Medulla oblongata«. Desuden »Gesammelte
Abhandlungen« (1898). Særlig er udgivet: »Über
Poliomyelitis«, »Über die Variationen der
Leucocytose«, »Über Hämatomyelie« og »Pathologie der
Neurome«.
J. S. J.

Goldschmidt, Adalbert von, østerrigsk
Komponist (1848—1906), skrev til en Tekst, som
Rob. Hamerling havde forfattet efter G.’s
Ønske, det store Oratorium »De syv
Dødssynder« (1876), der vakte betydelig Opsigt og
opførtes uden for Østerrig, saaledes i Berlin,
Paris o. a. St. Senere fulgte nogle Operaer (som
Trilogien »Gäa« og Burlesken »Den fromme
Helene«); mere end ved disse i
Berlioz’sk-Liszt’sk Stil holdte Værker gjorde G.’s Sange
hans Navn bekendt og skattet.
W. B.

Goldschmidt, Harald Naptali
Julius
, Lærer i Husdyrbrug ved den kgl. Veterinær-
og Landbohøjskole, er f. i Kbhvn 12. Novbr
1857, blev Landbrugskandidat 1880 og tog 1882
Dyrlægeeksamen. Han begyndte derpaa at
studere Medicin, men afbrød dette Studium og
rejste til Udlandet, hvor han ved fysiologiske
Arbejder søgte at uddanne sig til at overtage
den ved Prof. Prosch’s Død (1885) ledigblevne
Lærerpost i Husdyrbrug. I denne Stilling har
G. virket siden Novbr 1888. Som de vigtigste af
G.’s Skrifter skal her nævnes: »Regler for
Arbejdshestens Behandling i Stalden og under
Brugen« (prisbelønnet og udgivet af
»Foreningen til Dyrenes Beskyttelse«, 1885);
»Meddelelser om Kvægbrugets Udvikling i Danmark og
særligt i Sorø og Præstø Amter i de sidste
25—35 Aar« (Konkurrenceafhandling udg. af det
»Kgl. danske Landhusholdningsselskab«, 1890),
»Fordøjelsesprocessen hos Huspattedyrene«
(1890) og »Vejledning i Bedømmelse af Hestens
Ydre« (1892, 4. Udg. 1917). G. har desuden
været Medudgiver af »Landmandsbogen« og har
— først sammen med Godsejer C.
Moesgaard-Kjeldsen og Proprietær I. A. Lemming, senere
alene og med Statsunderstøttede — ledet og
udgivet Beretninger om en Række
»Rentabilitets-Fodringsforsøg med Malkekøer«. G. er
Stifter af og Formand for Foreningen »Hestens
Værn« og Medlem af Direktionen for Zool.
Have.
G. S.

Goldschmidt [’gålt∫met], Heinrich
Jacob
, Kemiker, f. i Prag 4. Decbr 1857,
studerede Kemi ved Univ. i Wien, Graz og Prag,
hvor han 1881 erhvervede den filos.
Doktorgrad. Han blev s. A. Privatdocent ved
Politeknikum i Zürich og 1885 Honorarprofessor smst.,
men flyttede 1893 til Amsterdam, hvor han
studerede fysikalsk Kemi under van’t Hoff’s
Vejledning, samtidig med at han holdt
Forelæsninger ved det derværende Universitet.
1896—1901 ledede han som ekstraordinær
Professor den fysisk-kemiske Afdeling ved
Universitetslaboratoriet i Heidelberg og blev Novbr 1900
udnævnt til Prof. i Kemi ved Kria Univ. efter
P. Waage. G.’s Arbejder ligger hovedsagelig
paa den organiske og den fysiske Kemis
Omraade og findes spredte i de forsk. tyske
Fagskrifter. Af de organiske Undersøgelser kan
nævnes Arbejder over Nitrosofenoler, Oximernes
Isomeri, som først opdagedes af ham, over
Carvon og Kamfer, Diazoamidoforbindelser,
Oxyazo- og Amidoforbindelser og over
Tautomeriproblemet. De fysisk-kemiske Arbejder
behandler Opløselighedsproblemet og de
organiske Processers Reaktionskinetik, f. Eks.
Undersøgelse over Esterdannelse, over
Azofarvestofferne, hvis Fabrikation herved fik sin
teoretiske Begrundelse, over Nitroforbindelsernes
Reduktion o. s. v. I de senere Aar har han
sammen med V. M. Goldschmidt arbejdet med
Aluminiumfremstilling af norske Raastoffer. G.
har skrevet to Afsnit af Erlenmeyer’s
»Lehrbuch der organischen Chemie« (1886—87) og er
Medarbejder ved flere udenlandske Tidsskrifter
paa den fysiske Kemis Omraade, hvor hans
Navn nævnes bl. de første.
G. Dedichen.

Goldschmidt, Hugo, tysk Musikforfatter,
er f. 19. Septbr 1859 i Breslau, tog juridisk
Doktorgrad, men opgav Statstjenesten og helligede
sig særlig til Sangstudiet og
Skribentvirksomheden; han var bl. a. Meddirektør ved
Scharwenka-Klindworth’s Konservatorium i Berlin.
Siden har han levet i Nizza. Meget
fortjenstfulde er G.’s Studier over ældre ital. Sang: »Die
italienische Gesangsmethode d. 17. Jahrhdts.«,
»Studien zur Geschichte der italienischen Oper
im 17. Jahrhdt.« [2 Bd, 1901—04); endvidere
»Handbuch der deutschen Gesangspädagogik«,
»Lehre von der vokalen Ornamentik« og mindre,
musikæstetiske Skrifter.
W. B.


Goldschmidt, Jenny Lind-, »den svenske
Nattergal«, uden Tvivl den mest fremragende
dram. Sangerinde i 19. Aarh., f. 6. Oktbr 1820
i Sthlm, d. 2. Novbr 1887 i Malvern nær ved
London. Allerede i en Alder af 10 Aar blev
hun antaget som Elev ved det kgl. Teater i
Sthlm, hvis Syngemester, Crælius, og senere
hans Efterfølger, Isac Berg, tog sig varmt af
hendes musikalske Uddannelse. I de første 3
Aar optraadte hun i Taleroller og vakte store
Forhaabninger ved sine ganske ualmindelige
dram. Evner; men da hun, efter at have
udført nogle mindre Sangpartier, 7. Marts 1838
fik sin egl. Debut som Agathe i »Jægerbruden«,
var Loddet kastet: »Sverige havde faaet en stor
Sangerinde, Verden en stor Sangerinde mere«.
I de flg. Aar henrev hun sine Landsmænd til
ukendt Begejstring i Roller som Euryanthe,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0891.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free