- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IX: Friele—Gradient /
942

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Grabbe, Christian Dietrich - Graber, Veit - Grabow - Grabow - Grabow, Mathilda

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gotland«, et utøjlet Værk af udpræget »Sturm
und Drang«, men med geniale Blink. Tieck
følte sig frastødt af G.’s ubeherskede Natur
og vilde derfor ikke indlade sig paa at hjælpe
ham. Efter ny forgæves Forsøg paa at blive
Skuespiller i Braunschweig og Hannover
maatte G. bide i det sure Æble og vende hjem til
sin lille Fødeby. Han har i sine Breve givet
en rystende Skildring af sine Følelser ved atter
at være i sit Hjem, efter at have skuffet
Forældrenes store Forventninger om ham.

G. blev nu Auditør ved det Lippe’ske
Militærkontingent, men hans ekscentriske Væsen lagde
store Vanskeligheder i Vejen for en
regelmæssig Embedsvirksomhed, og hans Stilling
forværredes efter det ulykkelige Ægteskab med
Arkivraad Clostermeier’s Datter. Han blev mere og
mere fordrukken og maatte til sidst tage sin
Afsked. Han rejste til Frankfurt og derfra til
Düsseldorf, hvor Immermann, der just som
Teaterleder kæmpede for Gennemførelsen af
sine sceniske Reformer, varmt tog sig af
Digteren, der som Teaterkritiker og med Skr.
»Das Theater in Düsseldorf« (1835) blev en
ivrig Forkæmper for Immermann’s ideale
Stræben. Men G. kunde ikke overvinde sin
ulyksalige Hang til Drik; der indtraadte et Brud
med hans Beskytter, og med ødelagt Helbred
vendte han tilbage til sin Fødeby, hvor han
søgte at forsone sig med sin Hustru. Efter kort
Tids Forløb døde han i sin gl. Moders Arme.

Foruden »Herzog Theodor« udgav G.
Tragedien »Don Juan und Faust«, en dristig
Sammenstilling af disse Skikkelser fra
Verdensdigtningen, de to Hohenstaufer-Tragedier »König
Friedrich Barbarossa« cg »König Heinrich VI«,
det glimrende hist. Maleri »Napoleon oder die
hundert Tage« (1831) med de imposante
Massevirkninger. I vore Dage har man atter og
atter forsøgt at vinde disse Arbejder for
Scenen, hvad der er lykkedes med »Napoleon«,
og desuden nylig (Kleines Theater, Berlin 1915)
med den vittige Satire »Scherz, Satire, Ironie
und tiefere Bedeutung«, der opr.
offentliggjordes i »Dramatische Dichtungen« (Frankfurt
1827, 2 Bd); disse indeholder desuden »Herzog
Theodor«, Fragmentet »Marius und Sulla« og
den lille Tragedie »Nannette und Marie«.
Endnu maa nævnes det dram. Eventyr
»Aschenbrödel« (1835), den fragmentariske Tragedie
»Hannibal« (1835) og den efter hans Død af E.
Duller (1838) udgivne Tragedie »Die
Hermannsschlacht«. Glimrende Karakteristik og bizarre
Indfald staar Side om Side i disse Værker, der
viser den geniale Undergrund hos denne Digter,
som hans Samtid grundig miskendte, og som
først 20. Aarh. har skænket en retfærdigere
Bedømmelse. Gottschall, Blumenthal og
Grisebach (1902) har besørget samlede Udg. af hans
Værker. (Litt.: Duller’s Biografi i hans
Udgave af »Die Hermannsschlacht«;
Willkomm’s Karakteristik i »Jahrbüch. f. Drama,
Dramaturgie und Theater«, Bd 1 [Leipzig 1837];
Ziegler, »G.’s Leben und Charakter« [1855];
Carl Behrens, »En tysk Digter, C. D. G.«
[Kbhvn 1903]; O. Nieten, »G.« [Bonn 1911]).
G. er Hovedpersonen i Hanns Johst’s Skuespil
»Der Einsame, Ein Menschenuntergang«, trykt
i Tidsskr. »Das Reich« Juli 1917 og opført i
Nürnberg Oktbr 1917.
C. B-s.

Graber, Veit, østerr. Zoolog, f. 2. Juli 1844
nær Innsbruck, d. 3. Marts 1892 paa en Rejse
til Neapel, Prof. ved Univ. i Czernowitz, er
særlig kendt ved en Række værdifulde
Arbejder over Insekternes Anatomi, navnlig forsk.
Sanseorganer — Chordotonalorganer og
Høreorganer — samt over disse Dyrs Embryologi.
Desuden er han Forf. af en populær, velskrevet
og indholdsrig Oversigt over Insekterne, »Die
Insekten« (1877—79).
R. H. S.

Grabow [’gra.bo.], By i
Mecklenburg-Schwerin, Station paa Jernbanen Berlin—Hamburg,
har (1910) 5636 Indb.
G. Ht.

Grabow [’gra.bo.], Navnet paa to tyske
Adelsslægter, der kom her til Landet. De fra
Mecklenburg og Pommern stammende G.’er, der
førte en med tre seksoddede Guld Stjerner
belagt rød Bjælke i Sølv Felt, paa Hjelmen tre
pælvis satte Guld Stjerner, indvandrede i 17.
Aarh. til Danmark og Norge. Kaptajnløjtnant
Rudolph Günther G. solgte 1693
Aagaard i Vester Han Herred, Konferensraad
Jørgen G. (d. 1728), ejede Urup, der gik i
Arv til hans Søn, Oberst Hans Rudolph
G.
(d. 1795), som ogsaa besad Bratskov. Talrige
Slægtsmedlemmer tjente som Officerer i den
dansk-norske Hær, til Dels i høje Charger.
Slægten, der ikke blev naturaliseret som dansk
Adel, kan i Norge forfølges til Midten af 19.
Aarh. — Den brandenborgske Slægt G., der
førte en kronet Guld Løve opvoksende af en af
rødt og Guld treradskaktavlet Bjælke i blaat,
paa Hjelmen en rød Strudsfjer mellem to
blaa, henregnedes til den danske Adel.
Morten G. nævnes 1434. Hans G. (1549—1625)
ejede Pederstrup, hvortil ogsaa Sønnen,
Joachim G. (1599—1634), skrev sig. Den
sidstnævnte efterlod Gaarden til sine Sønner, Hans
Johan G.
, der levede i Norge 1673,
rimeligvis som Slægtens sidste Mand under den
danske Krone, og Vincents G., som endnu
nævnes 1651.
P. B. G.

Grabow [’gra.bå^u], Mathilda, sv.
Operasangerinde (Sopran), f. 23. Maj 1852 i Sthlm,
hvor Faderen var Fagottist i Hofkapellet.
Allerede som Barn vakte hun Opsigt ved sine
prægtige Stemmemidler og sit musikalske Naturel,
og som et andet Vidunderbarn maatte hun
synge tidlig og silde, ude og hjemme. 13 Aar
gl kom hun paa det kgl. Teaters Elevskole,
hvor Fredrika Stenhammar blev hendes
Lærerinde i Sang, og 21. Maj 1870 debuterede hun
som Bertha i »Nürnbergerdukken«, optraadte
senere som Pamina i »Tryllefløjten« og Anna i
»Jægerbruden« og gik derpaa til Paris for at
fortsætte sin Uddannelse hos Fru
Viardot-Garcia. Efter fl. Aars Studium, der dog gentagne
Gange afbrødes af Sygdom, opnaaede hun en
Debut paa den store Opera i »Hugenotterne«,
modtog et Engagementstilbud fra en russ.
Opera, men hindredes ved Sygdom i at benytte det
og vendte derefter tilbage til Sthlm, hvor
hendes Genoptræden fandt Sted 26. Febr 1877 som
Julie i »Romeo og Julie«. 1886 trak G. sig
tilbage fra Scenen, ægtede Grev C. E. Taube,
udnævntes til Hofsangerinde og optraadte nu

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:13 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/9/0973.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free