- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
148,149,150

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - antennekreds ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

antennekreds

Antikominternpagten

bestå af et system af vandrette
halvbølge-a. Ved meget korte bølgelængder, der
anv. bl. a. ved radar-anlæg, antager a

Radarantenne.

former i lighed med de i optik kendte
strålekastere med reflektorer formet som
paraboloider; 2) zool., følehorn hos
leddyr.

antenne kreds, ved radioanlæg den af
antenne, antennespole,
afstemningskon-densator og jordledning bestående
sving-ningskreds.
An’tenor, gr. An’ténör, gr. billedhugger fra
Athen. Berømt for sin 510 f. Kr. rejste
bronzegruppe: Tyrandræberne. (111. se
Tyrandræberne),
ante’pen’dium (ante- + lat. pendere
hænge), vævet ei. broderet forhæng af
fløjl, silke m. m. på forsiden af et
alterbord.

Antequera [-tæ’kæra], sydsp. by 35 km
N f. Malaga; 38 000 indb. (1940).
Uld-og sukkerindustri,
ante’versio ’uteri (lat.), livmoderens

hældning fremover,
anthel’min’tika (ant- + gr. hélmins

orm), midler mod indvoldsorme,
anthem [’än^am] (eng.), mindre, kirkelige
vokalværker, der indgår i den
anglikanske kirkes gudstjeneste. Teksten er eng.
og hentet fra Biblen. (Purcell og Handel),
an’themion (gr. dnthos blomst), i
klassiskantik ornamentik en bort med stiliserede
blomster.

An’themios fra Tralles (det nuværende
Aydin) (d. før 558), byzant. arkitekt,
hovedmester f. Hagia Sofia (532-37) i det
nuv. Istanbul.
An’themius, vestrom. kejser 467-72,

dræbt af Ricimer.
anthe’ridium (gr. dnthos blomst), den
beholder ei. den celle, som hos sporeplanter
frembringer sædlegemerne,
anthocy’a’ner [-tos-] (gr. dnthos blomst
+ kyanos mørkeblå), glykosider, der
udgør de opløselige røde, blå og violette
farvestoffer hos mange blomster, frugter
og bær. a danner ved hydrolyse
kulhydrater og anthocyanidiner (f. eks.
cyani-din). a danner med syrer røde, med baser
blå salte.

antho’logion (gr: blomstersamling), den

ortodokse kirkes ritualbog.
■Anthon, George David (1714-81), tyskf.
da. arkitekt, hofbygmester 1761. Opf.
Chr.-kirken på Chr.hvn. efter
læremesteren Eigtveds tegninger (1755-59), spiret
(1769) dog måske efter eget udkast,
anthracotherier [-ko’te’-] (gr. anthraks
kul + thérion pattedyr), familie af
uddøde primitive parrettåede hovdyr;
eocæn til miocæn. Fra a nedstammer
flodheste og svinegrupperne,
’anthrax (gr., egl: kul), miltbrand.
Anthurium [-’tu-] (gr. dnthos blomst +
ura hale), store, dekorative bladplanter
af arumfam. Den kolbeformede til
ormformede blomsterstand har ved grunden
et rødt hylsterblad. 500 arter, trop.
Amer. Prydplanter,
’anti- (gr.), imod, modsat, modvirkende,
antiabolitio’nist, modstander af
afskaffelsen af en institution, særlig
negerslaveriet.

’antianæ’miske stoffer (anti- +
anæmi), midler, der øger bloddannelsen,
anti-’apeks, punkt på himmelkuglen
diametralt modsat apeks.
’Anti-’Atlas, Atlasbjergenes sydligste

kæde (Marokko).
Antibes [d’tib], fr. havneby ved
Middelhavet: 24 000 indb. (1946). Stort fiskeri;
parfume-destillerier.

antibi’o’tica (anti- + gr. bios liv),
stoffer, som dannes af bakterier ei. svampe,
og som hæmmer ei. dræber andre
bakterier ei. svampe. De kemo-terapeutisk
vigtigste a er penicillin og streptomycin,
anticham’bre’re I-Jai?-] (fr. antichambre
forværelse), egl. opholde sig i forstuen,
gøre audiens hos en mægtig mand for at
opnå noget,
antici’pe’re [-s-], d. s. s. antecipere.
Antico’ma’r, fot. objektiv af tessar-

(anastigmat-) typen.
Anti-Corn-Law League [’änti’kå:n’lå:
■li:g], biit. forening, stiftet 1838.
Fremtvang kornlovenes ophævelse 1846-49.
Derefter opløst,
anticorro’da’l, korrosionbestandige
aluminiumlegeringer med små mængder
magnium, silicium, mangan og jern.
Anticosti [änts’kåsti], 0 i St. Lawrence
Golfen, tilhør, den canadiske
forbundsstat Quebec; 10 000 km2. De fåtallige
indb. er fiskere,
anticy’klo’n [-sy-], område i atm., hvor
lufttrykket ved jordens overflade er
væsentligt højere end over de
omkringliggende egne. Vindene blæser svagt
spi-ralformigt udad og drejer på den nordl.
halvkugle med uret, på den sydl. mod
uret. Vejrforholdene i en a er i alm. ret
rolige m. klart vejr. I randområdet kan
vejret være mere uroligt, med stærkere
vind og byger, ofte p. gr. af en
umiddelbart tilgrænsende cyklon, a er, mods.
cykloner, ofte stationære fænomener,
men kan dog i nogen grad vandre fra
sted til sted.
antie’lektron ei. antibenzinpyrin,
petroleum og benzin blandet med en opløsning
af oliesurt magnesia for at forhindre
benzinens selvantændelse. Bruges i
tøj-rensningsans tal ter.
antife’bri’lia (anti- + lat. febr is feber),
temperaturnedsættende lægemidler, f.
eks. salicylsyre, fenacetin og antipyrin.
antife’bri’n (anti- + lat. febr is feber), d.

s. s. acetanilid.
’Antifon (gr. Anti’fön) (d. 410 f. Kr.),
athensk taler, henrettet for sin deltagelse
i den oligarkiske revolution. 6 taler i
drabssager bevaret,
anti’fo’n (anti- + fon), voksimprægneret
kugle til anbringelse i øregangen som
beskyttelse mod larm.
antifo’ni’ (anti- + foni), i den oldkristne

kirke: vekselsang ml. to kor.
antifriktionsmetal, d. s. s. lejemetal.
anti’ge’n (anti- +gen), stof, som ved
indbringelse i den dyriske organisme
udløser antistofdannelse.
An’tigone (gr. Anti’göné), gr. sagnperson,
datter af Oidipus. Hovedperson i
Sofokles’ tragedie »A«; dømtes af kong Kreon
af Theben til døden, fordi hun trods
forbud begravede sin broders, den oprørske
Polyneikes’ lig.
An’tigonos den Enøjede (gr.
An’tigo-nos) (d. 301 f. Kr.), makedonsk general,
der fra Alexanders død 323 kæmpede for
at vinde hans rige, 306 tog kongenavn
og trods mange sejre fandt døden i slaget
ved Ipsos mod en koalition af andre
generaler.

An’tigonos Doson (gr. An’tigonos) (gr.
dösön den gavmilde (ironisk)), regent i
Makedonien 229-221 f. Kr. for den
umyndige Filip 5., søn af A. Gonatas, slog
Sparta ved Sellasia 221.
An’tigonos Go’natas (gr. An’tigonos),
makedonsk konge 276-239 f. Kr., søn
af Demetrios 1., genrejste landet efter
gallernes indfald.
Antigua [än’ti:ga, -gwa], brit. 0 bl.
Lee-ward Islands; 277 km2; 41 000 indb.
(1946). Hovedby: St. John’s. 1940
(traktat 27. 3. 1941) forpagtede USA
støttepunkt på A.
’antihale’ring (anti- 4- halo), behandling
af fot. negativmateriale, hvorved
lysrefleksion fra det glas ei. den celluloid,
der bærer emulsionen, undgås. Har især
bet. v. modlysfotograferinger,
’antihormo’ner, kem. forb., der p. gr.
af lighed i struktur med visse hormoner
kan indtage disses plads uden at have
deres specifikke virkning. Eks.: visse
sulfa-forb.

an’tik (lat. an’tiquus gammel), gammel,

146

tilhørende den gr. ei. rom. oldtid;
gammeldags; an’tikken = den gr.-rom.
oldtid, dens verden, kultur og livssyn;
an’tikker: kunstværker fra antikken,
’antikatode, navn for anoden i et
rönt-genrør, d. v. s. den metalklods, som
rammes af elektroner, hvorved
röntgenstrå-lerne frembringes,
antik billedhuggerkunst beg. i
Græ-kenl. i den geometriske stils tid (950-700)
med terrakotta og bronzestatuetter. Ca.
650 opstår, måske under ægypt.
indflydelse, den monumentale a, hvis
hovedmotiv bliver menneskelegemet, den nøgne
mandsfig. (kuros) og den draperede
kvindefig. (kore). Centret er først Kreta,
senere Peloponnes, fra slutn. af 6. årh.
Athen. Efter perserkrigene (480-50)
indledes den tidlige klassiske, »strenge«
stil (skulpturerne £>å Zeustemplet i
Olympia); i den flg. højklassiske tid
(450-400) gør
kunstnerindividualiteterne sig stærkere gældende: Polykleitos,
Myron og især Feidias. I 4. årh.
omformes klassisk a: den lidenskabelige,
sensuelle stil indvarsles, det nøgne
kvindelegeme indføres som motiv,
portrætkunsten opstår; bl. mestrene er Praxiteles
og Lysippos. Sidstnævntes indflydelse
rækker ind i den flg. hellenistiske periode
og bidrager til dannelsen af den patetiske,
»barokke« stil. Byerne i Ø-Grækenl.
overtager nu Athens førerstilling, i 3.-2.
årh. Pergamon, i 1. årh. især Rhodos
(Laokoongruppen). Den flg. tid præges
af alm. stilblanding og eklekticisme. Den
gr. tradition optages af rom.
billedhuggerkunst, der således i beg. blot er en
kronologisk underafd. af gr. I arkaisk og gr.
tid er den på etruskiske, i hellsnistisk tid
på gr. hænder og opnår først i kejsertiden
et (delvis) nationalt særpræg.
Portrætkunsten foretrækkes for idealskulpturen og det
realistiske træk i hellenist. kunst
videreudvikles; endv. hist. relieffer og
dekorativ skulptur. Augustus tidens
gr.-inspi-rerede klassicisme afløses under de
fla-viske kejsere af en malerisk naturalisme
og genopstår under Hadrian. Under An
to-nierne og Severerne er kunsten virtuos,
illusionistisk. Bestræbelserne i 3. årh.
ytrer sig især i portrætter og sarkofager
m. konventionelle kompositioner. - Da
a-s muligheder i 4. årh. syntes udtømt
fornyedes den samtidig med at
tyngdepunktet ved rigets deling flyttedes til
Byzanz; kredsløbet sluttes, da den
old-kristelige, byzantinske kunst genindfører
den magtfulde stilisering og
monumentale frontalvirkning, som prægede a-s
ældste faser. (Hertil tavle.)
antiki’se’re (lat. antiquus gammel),
efterligne antikkens sprog ei. stil.
antikke kulturer ei. primitiv-antikke
kulturer, i moderne rel.-hist. betegn, for
de ældste epoker inden for de klassiske
kulturer samt for de nulev. naturfolk.
Karakteristisk for a er en kollektiv
struktur i samfund og rel., i mods. til
individualistisk samf. og rel., og en dyb
følelse af umiddelbar sammenhæng med
omgivelserne, både de materielle, der
erfares som besjælede, og med naturen,
ofte udtrykt i totemistisk
samfundsorden. Dette helhedsliv, som er udtryk
for en fælles-personlighed, slægt ei. klan,
har desuden en intensiv sfære, gudernes
liv i kulten, og en passiv sfære,
forfædrenes liv i graven. Rel., som omfatter
disse tre sider, guder, mennesker og
forfædre, er en slægtssag, kan ikke udøves
af den enkelte, men kun af alle i
fællesskab og sigter på helhedens mål, ikke
den enkeltes, nemlig at vinde kraft og
trivsel for liv og arbejde i den nærværende
verden. Den har form af et drama, hvor
de livsbekræftende magter, guderne,
sejrer over de nedbrydende magter,
dæmonerne. Dramaets motiver er bygget over
folkets praktiske arbejde og er identisk
med disse folks kult og myte.
’antiklimaks, gradvis nedgang (mods.

klimaks) (egl. i talekunst),
antikli’na’l (anti- + gr. klinein bøje),
geol., foldede lag, dannende en
opadven-dende fold.
’antiklo’r, d. s. s. natriumtiosulfat.
Antikomin’ter’npagten, traktat sluttet

150

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jan 20 00:09:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/4/0070.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free