Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Falcao ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
falskmøntneri
fango
bindevæv, som ikke forbener. Behandles
ved operation,
falskmøntneri. Eftergøreise ei.
forfalskning af penge straffes m. fængsel indtil 12
år, hvis den sker i den hensigt at bringe
dem i omsætning som ægte. På tilsv.
måde straffes den, som i samme hensigt
forskaffer sig ei. andre eftergjorte ei.
forfalskede penge, samt den, der udgiver
dem. I sidste tilf. kan straffen dog
nedsættes, hvis den pågældende har modtaget
pengene i god tro.
falskmøntnerikonventionen, internat,
overenskomst om bekæmpelse af
falskmøntneri, afsluttet i Geneve 20. 4. 1929
og tiltrådt af en lang række stater,
hvoriblandt Danm. Foreskriver ensartethed i
landenes straffelovgivning vedr.
falskmøntneri, pligt til at straffe også
falskmøntneri begået i udlandet, hvis
gerningsmanden ikke udleveres, og
samarbejde ml. landenes politimyndigheder
til bekæmpelse af falskmøntnere,
falsk spil. Hvis en spiller overtræder
spillets regler for at berige sig på
medspillernes bekostning, kan forholdet være
strafbart som bedrageri,
falsning, i bogbinderiet sammenlægning
af plane ark.
■falso bor’done (ital:falsk dybbas),d.s.s.
faux bourdon.
’Falstad [-stø], opr. no. kostskole i Skogn,
Trøndelagen. Fra nov. 1941
koncentrationslejr; i alt ca. 4000 fanger, højst ca.
950 på een gang. Efter kapitulationen
anv. som interneringslejr f. landssvigere.
Falstaff [’få:lsta:f], person i Shakespeares
»Henrik 4.« og Verdis opera F (1893),
livsfrodig renæssancetype.
Falster, da. ø ml. Østersøen,
Smålandsfarvandet, Storstrøm, Grønsund og
Guldborg Sund; 514 km2, 45 665 indb.
(1945). F har form som en trekant, og
dens sydligste spids, Gedser Odde, er
Danmarks sydligste punkt. 54° 33’ 31"
n. br. Overfladen er lavtliggende, men
noget bakket og afvekslende; højeste
punkt er Bavnehøj (44 m), rig på skov,
især bøg; langs diger og markskel findes
plantninger af pil og fletninger af ris. 2
købstæder: Nykøbing og Stubbekøbing
(se kortet Danm.).
Falster, Christian (1690-1752), da. filolog
og forf. Hans verssatirer formelt bedre,
men mindre individuelt levende end
Holbergs. Hans lat. essays, overs, af
J. Olrik som Lærdoms Lystgård(1919-20),
repr. en rel. humanisme.
’Falsterbo, del af Skanör med Falsterbo;
opkaldt efter de silkeboder, som
falstringer i middelalderen havde her.
’Falsterbokanalen, sv. kanal, gnm.
Kort over Falsterbokanalen.
Falsterbonåset ml. Østersøen og Øresund;
1,6 km I., 100 m bred, 7,2 m dyb; anlagt
1941.
’Falsterbo Rev, flak fra Falsterbo, 8 km
mod S.
’falsum (lat.), falskneri.
Falun [’fa:lün], sv. købstad, Dalarna,
hovedstad i Kopparbergs lån, SØ f. søen
Siljan; 16 000 indb. (1947). Kristine
kyrka (17. årh.). Bergslagsmuseum.
Radios t. Falugruva,Sv.-s s tørste
svovlkisgrube (jfr. Stora Kopparbergs
Bergslags A./B). Svovlsyrefabr., teglværk. Mek.
værksteder. I middelald. Dalarnas
hovedby. Købstad 1641.
falun-brillanter, teatersmykker af tin.
’fama (lat.), rygte, ry, berømmelse. Hos
romerne personificeret som gudinde.
Famagusta [fäms’gästa], gr.
Ammåcho-stos, havn på Ø-Kypern; 16 000 indb.
(1946); bane til hovedstaden Nicosia i
indlandet.
’farnes (lat.), sult.
familiari’te’t (fr.), fortrolighed,
nedladenhed; overdreven påtrængende
venlighed; famili’æ’r, som angår
familieforhold; som hører til familien; ligefrem;
lidt for fortrolig, nærgående,
familie (lat: familia husstand), 1)
slægts-skabsgruppe, i snævrere forstand
omfattende et ægtepar og deres børn, i videre
forstand også fjernere slægtninge, f-s
og ægteskabets organisation har varieret
stærkt i forsk, menneskelige samfund,
selv om man må gå uden for den
eur.-amer. kulturkreds for at finde former,
der afviger stærkt fra de tilvante. Der er
samfund, hvor man anses for kun at
tilhøre sin faders og ikke sin moders slægt,
ei. omvendt; 2) i plante- og dyreriget en
gruppe af fl. nærstående slægter (genera),
der igen rummer de enkelte arter
(species).
familieavl, en speciel fremgangsmåde i
planteforædlingsarbejdet, hvor man
følger og bedømmer afkommet efter de
udvalgte enkeltplanter hver for sig. f bruges
særl. ved forædling af fremmedbefrugtere.
Familie Journal, Illustreret, da. ill.
ugeblad, grl. 1877 af C. Aller, også i no.
og sv. udg. Oplag 1948: 305 000.
familieløn, lønningsprincip, hvorefter
hver arbejder får løn i forh. til familiens
størrelse, kombineret med
udlignings-kasser for de forsk, arbejdsgivere, hvoraf
tillæggene efter familiestørrelse udbetales,
familiepleje, institution knyttet til
åndssvageforsorgen og behandl, af
sindssyge. Patienter, der er egnede dertil,
anbringes varigt ei. i reconvalescensen i
private hjem under anstaltens ei. hosp.s
tilsyn.
familiepolitik, foranstaltninger til
lettelse af de vanskeligheder, som den
industrielle udvikl, har medført for den
moderne familie, således at denne atter kan
opfylde sine funktioner; også læren
herom. Mods. befolkningspolitikken ser f
faldet i fødselstallet som et symptom på
familieproblemet, der er det væsentlige,
familieret, de regler, der gælder om
familieforhold, f. eks. om indgåelse og
ophævelse af ægteskab,
familiestambog, privat stambog over en
hus d yrbesæ t ning.
famille verte [fa’mi:j’vært] (fr: den
grønne familie), betegn, for kin.
porcelæn fra K’ang-hsi’s tid (1662-1722),
ligesom famille noire [-nwa:r] (fr: den
sorte f.), den mest sjældne, og famille
rose
ro:zJ (fr: den rosa f.) (1700-1800)
opkaldt efter »familiernes« dominerende
emaillefarver: grøn, sort og rød. (111. se
kinesisk kunst),
’famulus (lat: tjener), uddannet [-medhjælper, amanuensis,
fa’mø’s (fr: fameux, af lat. fama rygte),
meget omtalt; berygtet,
fanari’o’ter (gr. fanariötai), gr.
købmands-slægter i Fanar-kvarteret i Istanbul,
hævdede efter tyrk. erobring 1453 stor
rigdom og anvendtes i adsk. tilf. som
embedsmænd og diplomater, indtil gr.
opstand efter 1820.
’Fanaroki, 2075 m h. no. fjeld i vestl.
Jotunheimen. Turisthytte og meteor,
station.
fa’na’tiker (lat. fanum tempel), opr: in
spireret af Gud, senere lidenskabelig,
utålsom og ivrig forkæmper for en sag.
fancy [■fänsi] (eng.), fantasi; indfald, idé;
tilbøjelighed, hobby; fancy dress,
maskeradedragt,
fan’dango, sp. nationaldans i tredelt
takt, opstået i Andalusien, danses af et
enkelt par.
Fanden (vistnok egl: fristeren), folkeligt
navn på djævelen. F-s fødselsdag var
tidl. fastelavnsmandag, nu terminsdagene
11. juni og 11. dec.
fane (mnty.), et ved tradition ei. højtidelig
indvielse for en formation bestemt
samlingsmærke, bestående af en til en
bære-stang fæstet silkedug. Allerede i ældgl.
tid kendtes brugen af et særl.
samlingsmærke for forsk, hærafdelinger. Disse
mærker, der opr. havde en tilfældig
karakter, blev efterhånden som hærvæsenet
udvikledes, mere permanente. (Dannebrog
blev bataillonsfane 1842). Den særl. kul-
tus, som endnu knytter sig til brugen af
f, stammer fra den tid, da de bares i
kamp. Det var da vanærende at miste
dem, og minder om slag, hvor de bares
til sejr, gjorde dem dyrebare. Mange f
smykkedes derfor med slagnavne,
mindeplader ei. fanebånd. Brugen af f er ned
gnm. tiden også optaget af civile
formationer og organisationer. - f var i gl. tid
også betegn, for en mil. afd. af en vis
størrelse.
fane, zool., 1) de nedhængende hår på
unders, af langhårede hundes hale, 2) på
fuglenes fjer den af strålerne dannede
flade; ofte findes en bifane, der udgår fra
fjerens rod som en selvstændig lille fjer.
faneed, troskabsed svoret af soldater ved
(på) fanen ei. standarten til krigsherren.
Afskaffet i Danm. 1867.
Fanefjord, indskæring på Møns
sydvestkyst.
faneflugt, d. s. s. rømning,
fanega [fa’næga] (sp.), 1) rummål og
vægt bl. a. i Sydamer.; 2) ældre sp.
kornmål = 55,5 1.
fanejunker, navn for den i ældre tid
adelige fanebærer; yngste officersgrad i nogle
hæres fodfolk,
fanelen, d. s. s. fyrstelen. Forleningen
fandt sted ved overrækkelse af en fane
som symbol på den fyrstelige lensmands
mil. pligter,
fanemarch, folkeligt navn for
honnørmarch. f spilles til ære for fanen, mens den
føres til og fra sin plads, og for kgl.
personer.
fanero- (gr. faneros), synlig, tydelig^
fanero’ga’mer (fanero + gr. gdmos
bryllup), d. s. s. frøplanter,
’fanerokrystalli’nsk (gr. faneros
tydelig), kaldes bjergarter med tydelig
krystallinsk struktur,
fanesmed ei. kursmed, rytteriets
beslagsmed i ældre tid (1 ved hver fane). 1734
toges i Danm. ved hvert rytterregiment
den dueligste f til regimentssmed for
tillige at varetage hestenes kur og pleje.
Heraf udvikledes den mil.
dyrlægetjeneste.
fanevagt, den styrke, der vogter fanen,
fan’fare (fr.), frit improviserede
trompet-signaler, der som regel bruges til hyldest,
fang ei. fan ei. pahouin [pa’wÆ] ei. ’pangwe,
gruppe af bantustammer i Cameroun,
Fr. Ækvatorialafr. og Sp. Guinea;
agerbrugere, dygtige billedskærere og smede,
fangarme betegner f. eks. hos
blæksprutterne de forlængelser, hvormed byttet
gribes.
fangbark, i skovbrug friske
nåletræbarkstykker, som lægges med kødsiden nedad
og dækkes med græstørv; f tjener til at
lokke skadelige insekter, særlig
snudebiller; sammen, således at de let kan
indsamles og dræbes. På lign. måde
udlægges nåletræstykker som fang træ.
fangben betegner hos leddyr lemmer,
spec. omdannet til at gribe bytte,
fangebjaelke, søv., vandret tværtræ til
kofilnagler.
fangedæmning, dæmning, der ved
vandbygningsarbeider opføres rundt om
byg-gegruben for at denne kan tørlægges, f
kan være en simpel jordvold ei. udføres
med enkelt ei. dobbelt spunsvæg. På
klippegrund kan f udføres af
tømmerkister, der anbringes på samme måde
som sænkekasser,
fangeline, søv., fartøjs fortøjningsender.
’Fangen, Ronald (1895-1946), no. forf.
og kritiker. Behandlede i fl. romaner,
hvis hovedvægt ligger på samtale og
diskussion, moderne Oslo-ungdoms
livsproblemer, Nogen unge mennesker (1929),
£>/£(1931), Duel11-2 (1932). F-s overgang
til oxfordbevægelsen markeredes af skr.
En kristen verdensrevolusjon (1935, da.
s. å.) og præger de flg. romaner På bar
bunn (1936), Kvernen som maler
langsomt (1937), En lysets engel (1945, da.
1946). F var den første no. forf., der blev
arresteret af Gestapo. Død ved en
flyveulykke. (Portræt sp. 1226).
fanger, grønlænder, der som erhverv
driver sælfangst fra kajak,
’fango (ital: slam), slam, der anv. til med
bade, opr. om vulkansk badeslam fra
Battaglia, Ital.
1204
1205
1224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
