Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - R ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
R racket
R
R, r, 18. bogstav i det da. alfabet;
stammer fra gr. p (rho).
R, fork. f. réaumur.
R, i urværker fork. f. fr. retarder, gøre
langsommere, stille tilbage.
r, i mat. fork. f. radius.
Ra, kem. tegn for radium.
Ra ei. Ré, ægypt. solgud, hovedguden i
Heliopolis (Biblens On), hvor hans
kultsymbol var en hellig sten, forbilledet for
obeliskerne; gerne fremstillet som et
menneske med falkehoved. Gnm. det
store teol. system, der opbyggedes af
Ra-præsterne og indfangede de fleste af
Ægypt.s guder, blev R en af landets
betydeligste gudeskikkelser.
Raab [ra:p], ung. Räba [’r«:bo], 1) 398 km
1. biflod til Donau, udspringer i
Steier-mark i Østrig, udmunder i Ungarn; 2)
ty. navn på Györ, Ungarn.
Raabe [’ra:b3], Wilhelm (1831-1910), ty.
forfatter. 1 romaner, Der Hunger pastor
(1864), fremhæver R de sjælelige værdier
over for machiavellisme og materialisme.
Raahe [’ra:hæ], sv. Brahestad, fi. by, SV
f. Oulu; 4000 finsktalende indb. (1947).
Handel med tømmer. Grl. 1649.
Rab [ra:b], ital. Arbe, jugosl. ø i
Adriaterhavets nordl. del; 92 km2; ca. 6000
indb.
Råba [’ru:b3], ung. navn på floden Raab.
Ra’banus ’Maurus (ca. 776-856), ty.
lærd, ærkebiskop i Mainz, gjorde
klosterskolen i Fulda til frankerrigets førende.
Hans lærebøger brugtes langt op i
middelalderen.
ra’bar’ber (lat. Rha Volga) (’Rheum),
slægt af skedeknæfam., flerårige kraftige
urter med store, håndstrengede blade
og en rigt forgrenet blomsterstand på
en høj, gul stængel. 20 arter,
hjemmehørende i Asien. 1 husholdningen anv.
de saftige bladstilke af R. undulatum
og R. rhaponticum (begge i
Centralasien) samt bastarder ml. disse,
r-kul-turen er ret ny, fra omkr. midten af
19. årh. r fordrer stærkt gødet jord
og megen sol, formeres ved deling ei.
frøudsæd. Vigtige sorter: »Linnæus«,
»Victoria« og »vinrabarber«. Et par
arter bruges som prydplanter.
rabarberdråber anv. som bitter- og
afføringsmiddel.
rabarberrod, afføringsmiddel, der fås af
rodstok og rødder af to i V-Kina voksende
rabarberarter, r går i handelen under
navnene Shensi, Kanton og Shanghai.
Ra’bat, hovedstad og havneby på
V-kysten af Fr. Marokko; 148 000 indb.
(1946), deraf 35 000 eur.
ra’bat, 1) (ital. rabattere fradrage),
afkortning, fradrag i pris, i reglen udtrykt
i procent af denne. Kontant-r ei. kasse-r
ydes for særl. hurtig betaling, kvantums-r
for aftagelse af særl. store varemængder
ad gangen, forhandler-r til
mellemhandlere som deres bruttofortjeneste; 2) (fr.
rabattre bøje om, af samme opr. som ’)),
opslag på herretøj); 3) (holl., af 2)),
indfattende jordstykke (i have), ubefæstet
del af en vejbane.
rabatforening, forening, der v. aftaler
m. de handlende skaffer sine medlemmer
rabat på deres indkøb. If. lov af 31. 3.
1937 kan r kun bestå ei. oprettes m.
handelsmin.s tilladelse.
rab at kort .dokument der gælder som delvis
betaling ved indkøb af visse varer i
detailhandelen, som får beløbet refunderet
af det offentlige, r uddeles til bestemte
forbrugerkredse, f. eks. mindrebemidlede
ei. børn, for at nedbringe
forbrugerprisen på livsnødv. varer for disse
befolkningsgruppers vedk. r-ordninger anv.
i Danm. især under 2. Verdenskrig, f. eks.
til tøj, smør, kød.
Rabaul [r«:’ba:ul, ’ra:baul], by på New
Britain; hovedstad i det austr. mandat
Ny Guinea; 4500 indb. (1940).
Vulkanforskningsinstitut. Efter erobr. 1942 jap.
hovedstøttepunkt i Stillehavskrigen,
hyppigt bombarderet gennem 1943, sat ud
af spillet 1944 ved allieret fremstød på
Ny Guinea.
’Rabba ei. (korrekt) Rabbath ’Ammön,
ammonitternes gl. hovedstad, det nuv.
Ammån.
’rabbi (aramæisk: min herre), tiltale til
fremragende jød. lovlærere,
rab’bi’ner, indehaver af det jød. rel.
lærer- og præsteembede.
Rab(’b)inovitz, Schalom, den russ.-jød.
forfatter Scholem Alechems egl. navn.
rab’bi’nsk litteratur, den af jød. lærde
affattede litt. fra G. T.s afslutning indtil
vor tid, er skrevet på hebraisk, ara
mæisk o. a. sprog,
rab’bi’nsk sprog, nyhebraisk som det
blev skrevet af jød. lærde i middelalderen.
Rabelais [ra’blæ], François (1494-1553),
fr. forfatter, læge og humanist, hvis
berømte roman (1533-64; da. Gargantua
og Pantagruel 1945) om de godmodige
kæmper Gargantua og Pantagruel og
gavtyven Panurge er et hovedværk i
Renæssancetidens prosa, præget af robust
appetit på livet, saftig humor og
overdådig sprogkunst. (Portræt sp. 3698).
Raben-Levetzau [-’le’vatsau], Frederik
(1850-1933), da. godsejer, udenrigsmin.
1905-08. Gennemførte
optantkonventio-nen 1907. Fremkaldte v.
demissionsbegæ-ring efter Alberti-skandalen l. C.
Christensens afgang.
Raben-’Le’vetzauske Fond, stiftet
1868, soc. formål, støtte t. kunst og
vidensk. Kapital ca. 2,2 mill. kr.
Rabi [’ræ:bi], Is id or Isaac (f. 1898),
po.-amer. fysiker. Udarbejdede en
resonansmetode til måling af atomkernernes
magnetiske moment. Nobelpris 1944.
rabi’a’t (lat. rabies galskab), vild, rasende,
’rabies (lat: galskab), med., hundegalskab.
’Rabitz-væg, en af den ty. murermester
Karl Rabitz i 1878 opfunden væg, som
fremstilles ved at man kaster mørtel
på et forud anbragt ståltrådsnet, stramt
udspændt ml. jernstænger, og senere
pudser begge sider. Den udkastede mørtel
må - for at blive hængende - størkne
hurtigt. Anv. gips, må jernet beskyttes
p. gr. af gips’ hygroskopiske natur,
rabu’list (lat. rabula slet sagfører),
lovtrækker; krakiler,
ra’bundus (uvis oprindelse), til grunde,
race [’r«:s3], et uskarpt defineret begreb,
som anv. i mange betydninger. 1) I
biologien en gruppe individer, der har
en række fælles egenskaber, som
adskiller dem fra andre grupper, og som
er arvelige. I vor tids
befolkningerfore-kommer blandingsformer langt hyppigere
end rene racer. Rene r behøver ikke
at være særlig gamle. Da r er defineret
som individgrupper, ikke som typer
(varieteter), vil r-forskelle, f. eks. ml.
menneske-r, meget ofte være statistiske
forskelle. Således vil der ml. sort og hvid
være en række egenskabsforskelle, som
er absolutte, d. v. s. den ene r besidder
gener, som den anden ikke har, medens
et stort antal arveelementer findes hos
begge r, men med forsk, hyppighed.
Jfr. racedannelse. 2) I husdyravlen
individer, der med hensyn til oprindelse,
bygning og brugsegenskaber hører til
samme hovedtype. Avlsledelsen
bestemmer igennem reglerne for optagelse i
stambogen, hvad r omfatter.
Undertiden opdeles r i naturr (ikke
bevidst forædlede), landr (kun lidt
ændrede ved menneskers indgriben) og
kulturr (stærkt forædlede, ofte i
ensidig retning, ved bevidst avlsarbejde
og udvalg),
race [ræis] (eng.), væddeløb, hurtigheds-
konkurrence.
Race, Cape [kæ:p ’rærs], Newfoundlands
SØ-spids.
’racebiologi’, læren om de forsk, menne-
skeracers livsytringer. Er nøje
sammenknyttet med antropologi,
arvelighedslære og familieforskning.
racedannelse, biol., tager sin begyndelse,
når hyppigheden af et ei. nogle gener i
en part af en population p. gr. af
afstands-el. anden isolation bliver forsk, fra, hvad
den er i andre parter, r-s første stadium
er opdelingen af populationen i stammer
og denne opdeling sker, når individerne
ikke længer uhindret kan vælge partnere
bl. de øvrige, men holder sig til de
nærmere omgivelser. Herved vil der
automatisk ske et tab af arvefaktorer, som
ikke kommer i funktion i det til deres
hyppighed svarende antal, og dette
medfører en tilfældig ændring af gruppens
gennemsnitstype. Med tiden vil gruppen
ei. den ny race få sit særpræg. Samtidig
vil der i naturen, hvis talen er om vilde
dyr og planter, ske en selektion, således
at der danner sig kårbestemte
klimaracer (f. eks. provenienstyper af
skovtræer).
racehygiejne, d. s. s. eugenik.
racekreds, række af samhørende racer
inden for en art. Menneskearten er
således en r.
racemisk [-’se’-] (lat. racemus klase,
vindrue) kaldes en blanding af lige mange
molekyler af optisk aktive antipoder af
et stof; et r stof er en optisk uvirksom
form af optisk isomere stoffer. Består af
lige store mængder af den højre- og den
venstredrejende form. Betegnes ofte ved
dl- sat foran stoffets navn. Smlg. optisk
isomeri.
racer [’ræissrj (eng. race væddeløb), 1)
deltager i kapløb ei. lign.; 2) en specielt
til konkurrence bygget bil, cykel ei. båd.
Rachel [ra’Jæl], Élisa (1820-58), fr.
skuespillerinde. 1838-55 Théåtre Français’
betydeligste tragiske skuespillerinde i
det klass. repertoire. Turneer i Eur.
og Amer.
rachischisis [raki’skisis] (gr. rhdchis
rygrad 4- schisis spalte), medfødt
spaltedannelse i rygraden, oftest begrænset
til få hvirvler i lændeegnen, spina biftda,
med ei. uden fremhvælvning af
rygmarvshinderne. Rygmarven er ofte defekt
ved r.
Rachlew [’rak-J, Anders (f. 1882), no.
pianist og kapelmester, 1916 bosat i
Kbh. Har komp. klaver- og
kammermusik, korværker m. v. 1949 prof. v. Det
Kgl. Da. Musikkonservatorium.
Rachmaninov, anden stavemåde for
Rahmaninov.
Racibörz [ra’tsjibul], ty. ’Ratibor,
industri- og handelsby i Slgsk (Schlesien),
Polen, ved Oder VSV f. Katowice; ca.
50 000 indb.
Racine [ra’si:n], havneby ved Michigan
Søen ml. Chicago og Milwaukee i
Wisconsin, USA; 67 000 indb. (1940).
Racine [ra’sin], Jean (1639-99), fr. dram.
digter, tidlig forældreløs, opdraget af
jansenisterne, der senere med sorg så
ham beskæftige sig med teatret. Vandt
berømmelse ved tragedier som
Andro-maque (1667), Britannicus (1669),
Bere-nice (1670), Bajazet (1672), Mithridate
(1673), Iphigénie (1674) og Phedre (1677);
det sidste værk blev først ikke vurderet
efter fortjeneste; samtidig blev han
grebet af samvittighedsnag og vendte tilbage
til kristendommen. Efter opfordring af
Mme de Maintenon skrev han endnu to
tragedier, men med rel. emne, Esther
(1689) og Athalie (1691). Racine er den
typiske repr. for fr. klassik ved sin
gnm.-førte simpelhed i opbygningen (de 3
enheder), sin psyk. skildrings almengyldige
sandhed og sit sprog, der med de
naturligste midler opnår den største poet.
virkning. (Portræt sp. 3698).
racket [’räkit] (eng: ketcher), eng.
tennis-lign. spil. Spilles med gummibold og
lang ketcher på lukket bane m. 4 vægge.
3694
3695
3696
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
