Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
tragte som en stor ulykke, da jeg stod alene og uden
resourser I det fremmede land.
Jeg skrev da i min nød til Ibsen og bad ham gjen-
nemlæse mit manuscript og ifald han fandt det godt,
optræde som mægler mellem mig og hr. Hegel. Jeg
vented og vented, over en måned gik. Intet svar.
Men Ibsen hadde ikke glemt mig. En aften, da jeg
modløs, efter at ha” streifet om på boulevarderne
med en tom mave vendte tilbage til min hybel i sjette
étage, bragte conciergen mig et brev fra ham — et
brev,*) der greb ind i mit liv, som det pludselig gav
en anden retning.
Med faderlig venlighed opfordred Ibsen mig til at
vende tilbage til Miinchen. Kort tid efter pakked jeg
min kuffert og reiste.
På veien stansed jeg i Diisseldorf, hvor en stor
norsk malerkoloni med Gude og Tidemand i spidsen,
engang hadde havt sit sæde.
Morten Miller leved der endnu. Jeg hilste på den
gamle, elskværdige maler, som jeg kjendte fra Ber-
gen, hvor jeg hadde mødt ham hos dr. Holmboe. Han
*) Offentliggjort i mine ,,Erindringer”” og i professor Kohts udgave
af Ibsens breve.
John Paulsen: Samliv med Ibsen 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
