Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Og gjennem løvet så vi de sølvhvide tinder af
Watzmann, hvis mægtige, skjønne form Ibsen aldrig
blev træt af at beundre. Det første, han gjorde hver
morgen i hotellet var at åabne vinduet for at kige op
til den imposante nabo.
,Her er så deiligt!’" sa” jeg til Ibsen, ,men jeg
savner sjøen. Jeg kan ikke forstå folk, der som-
mer efter sommer slår sig ned i en dal i det indre
af landet ... Friskheden ved havet foretrækker jeg
for alt ... Grå skjær og holmer, som bølgerne har
skuret af, glæder mig mer end den rigeste skog-
vegation. Det er ligesom man ikke kan trække pu-
sten frit her."
Ibsen gav mig ret. Og han betrodde mig at han
altid både i Rom og 1 Miinchen hadde savnet synet
af de friske, blå bølger, som han hadde været vant
til fra barn af. Men hvad nytted det nu at tænke på
hjemmet, på det havomslyngte Norge? Vi hadde det
så godt herude .
Ibsen var denne dag i stemning (hadde han fået
et godt brev fra sønnen i Kristiania?) Stille og for-
nøiet sad han og nød sommerdagen og skønheden
rundt om os ... Slig sad han længe ... Jeg brød
tausheden ... Jeg fortalte ham om Paris, hvor træt
jeg hadde været af livet der, trods al den venlighed
som madame Garcia -Viardot og Turgenjeff viste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
