Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
sonlighedsløse hos skuespilleren, som Ibsen, indivi-
dualitetens forherliger, lidet kunde forsone sig med.
I ,Ballonbrevet’* hedder det jo:
» Hvor personligheden mangler
hvor ei formen i sig bær”
hadet, harmen, jublen, glæden,
pulsens slag og blodets skjær,
der er hele herligheden
kun en benrads tomme rangler.*
Det hadde regnet i flere dage, nu klared det op
med sol og blå himmel og Ibsen foreslog at vi skulde
gøre en tur, blive borte hele dagen og spise middag
i det frie. Vi gik den gamle vej ned i dalen, langs
floden, slog så ind på en sidesti til høire, som Ibsen
kjendte fra tidligere dage og passerte en granskog,
der stod i vellystig friskhed efter badet.
Fra det duftsvangre grønlige tusmørke mellem
stammerne, hvor mos og skogblomster dæmped ly-
den af vore skridt, nåed vi med ét ud på en åben
mark, hvor der lå et lidet træhus med svalgang og
fremstående tag. Det var værtshuset.
Den middag, som servertes os ud på tunet, var
enkel nok. Den bestod af skinke med speilæg, ost,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
