Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
og drømmere (hver liden konge eller jarl skulde ha”
sin skjald), vikingetiden var en evig flugt bort fra
hverdagens yrke, og det moderne Norge udmærker
sig mere ved sin digtning og kunst end ved forret-
ningssans og industri.
Det er som om det sure alvorlige hverdagsarbeide
ikke ligger for norske, der alle har en snev af Per
Gynt i sig. Vore næringsveie, så fulde af hazard, har
bidraget til at gie nationen denne smag for det even-
tyrlige og spændende.
Ibsen elsked Italien og det var især det naturlig
ligefremme, det ægte menneskelige, som fængsled
ham. Han fortalte således at da han i 1864 kom til
Rom, hadde indbyggerne lov til, i mangel af anden
plads, at forrette sin nødtørft i de gamle, fornemme
paladsers gårdsrum.
For rigtig at forstå Ibsens ros, må man erindre,
hvor dårlig klosetvæsenet dengang var og endnu er
i Italien. Under mit første ophold i Rom i 1876 mang-
led der i huset, hvor jeg bodde, enhver ydre bekvem-
melighed. Og Goethe skriver i sin ,Italienske reise",
at da han i trattoriet spurgte værten om hvor klo-
settet var, svared denne, idet han med en stor ge-
bærde pegte ud over landskabet: ,Dove si vuole,
signore, dappertutto.” (Hvor De behager min herre,
overalt!)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
