Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN GRAFISKE KUNST
i sin historiske udvikling
VIII. MARCANTON
DET vil rimeligvis endnu i lange Tider forholde
sig saaledes, at naar Kunsten er ved at stivne
i gold Formalisme, eller naar Udviklingens
Ariadnetraad opspoles og overklippes af
blegsottige, hysteriske Oprørere, — eller naar cle sande
Værdikonstanter glemmes, fordi den æstetiske Dannelse
over-skygges af en Kamptids altopslugende
Nødvendighedskrav, — da bliver det Antiken,
dens straalende Liv, dens
Ligevægt mellem Indhold og Form,
der træder frelsende til og
gennemstrømmer med friske
Impulser Ungdommen, den
Ungdom, hvis »sidste Skrig«
unægtelig ofte virker som hylende
Falsettoner, skabt af
Pubertetsvanskeligheder. Den antike
Kunst — d. v. s. den helleniske
— var en pragtfuld
Kulturblomst, der maatte visne, fordi
ogsaa dens
Udviklingsmuligheder havde sin Begrænsning; men
atter og atter vil den give Kraft
og Farve til senere Tiders Kunst.
Og endnu har vi ikke været
Vidne til en skønnere Genfødelse af
Antikens Værdier end i den Tid,
der, ogsaa for andre
Kulturbestanddeles Vedkommende,
fortjente Navnet Renæssancetiden.
— Dog har der sjælden været
saa meget at slaas med som
dengang: Skolastikens rodløse
Pedanteri, Overtroen, den
sygelige Fordrejelse af gamle
Sandheder: den golde Askese,
Fastens Karikatur, og
Hæsligheds-dyrkelsen, der skulde tilintetgøre
Kødets og Øjnenes Lyst. Alle den antike Stortids
straalende Heroer maatte mobiliseres for at bekæmpe dette
Uvæsen, og deres blændende Skønhed kastede ogsaa sin
Glorie over det positive i den ny Tid: — I Rafaels ædle,
yndefulde Kunstnerpersonlighed genfinder vi Antikens
Elskovsglæde og Skønhedsjubel, forenet med den katolske
Læres Kyskhedsdyrkelse og Mystik, og disse tilsyneladende
Modsætninger frembringer tilsammen, ved Beskuelsen af
Mesterens Værk, en næsten transcendent Følelse af
uendelig Finhed og stor Skønhed. Medens Julius Lange
fremhæver med Flid Rafaels »høje sædelige Aand«, vil sikkert
mange mene, at Antikens Seksualisme fortrinsvis behersker
denne mægtige Kunstner og skaber hans bedste Værker,
ligesom den sanselige Livsglæde ogsaa, som bekendt,
prægede hans Privatliv. — Og sikkert er det, at hans
berømte Fortolker indenfor den grafiske Kunst — Marcan-
tonio Raimondi fra Bologna, eller Marcanton, som han i
Almindelighed kaldes — først og fremmest har formaaet
at understrege Rafaels dybe Følelse for Antiken.
Italien har haft ypperlige Kobberstikkere før Marcanton;
som tidligere omtalt, paastod den florentinske
Kunsthistoriker Vasari endogsaa, at en italiensk Guldsmed Maso
Fi-niguerra, havde opfundet Kobberstikmetoden; og efter
Mantegnas og Robettas Tid er
det værd at bemærke dé to
Campagnolo’er fra Padua —
Giulio, som opfandt
Punkter-maneren, og Domenico, Titians
Hjælper, som udmærkede sig
ved sin sunde, realistiske
Iagttagelsesevne. — At Marcanton
paa en saa eklatant Maade
overgaar alle sine Forgængere,
skyldes rimeligvis for en stor Del,
at, — som det i hvert Fald er
paastaaet, — hans bedste Stik
er fremgaaet ud af et
Samarbejde mellem ham og Rafael, idet
denne skal have stukket
Figurernes Omrids, — og netop
specielt i Konturerne er Marcantons
Stik uovertræffelige, hvilken
Kendsgerning synes at bekræfte
denne Paastand.
Marcanton, der fødtes i
Bologna c. 1475, oplærtes i
Guldsmedekunsten hos Francesko
Raiboline, kaldet Francia. —
Paa en Rejse i Venizia traf han
Albrecht Dürer, hvis mandige
Kunst gav den unge Italiener
den første betydningsfulde
Paavirkning. Forholdet mellem de
to fik en bråt Ende, da
Marcanton ståk Dürers Træsnit »Marias Levnet« og
Passions-bladene i Kobber. Opbragt over at Marcanton selv
signerede disse Arbejder, anklagede Dürer ham for
Timands-raadet, og tvang han til at fortrække fra Lagunebyen.
Marcanton, der aldrig synes at have følt nogen Trang til
selvstændigt Virke, traf senere, i Rom, Rafael Santi, og Mødet
med denne unge Mesters beaandede Kunst bevirkede, at
Marcanton viede sig til udelukkende at mangfoldiggøre
Rafaels Arbejder. »Barnemordet« hører til Kobberstikkunstens
Mesterværker; det er forresten interessant at se, hvordan
dette meget benyttede bibelske Motiv i Rafaels Opfattelse
er blevet gennemsyret af antik Aand. Ogsaa »Gaiatheas
Triumf« er et Mesterværk, i hvilket man i lige Grad
beundrer Malerens vidunderlige Komposition og
Kobberstikkerens glimrende Teknik.
Det var som sagt særlig Rafaels fra Hellas arvede Skøn-
52
Marcanton scp.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
