Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEKST OG BILLEDER I BOGTRYKARBEJDER
Den udmærkede Autoritet paa det typografiske Omraade Faktor Emil Selmar giver her nogle
Retningslinier med Hensyn til en titfredsstillende Løsning af Problemet: Billeder i Sats —
som enhver, der paa en eller anden Maade har med Bøger og Tryk at gore, har staaet overfor.
TEKSTEN og Billederne i en Bog
hører sammen, men Billedernes Forhold
til Teksten er ikke altid den samme.
Et Billede kan paa visse Steder kun tilsigte
at lette Forstaaelsen af det læste, paa andre
optræde som en blot og bar Oplivelse af den
ellers enstonige Tekst. Et
Billede kan udfylde den ene
Halvdel af Bestemmelsen paa
et Sted, som det ses af det
paa den næste Side gengivne
Facsimile, den anden paa et
andet Sted, og endelig kan
begge Halvdele optræde i
Fællesskab, som vist i
hosstaaende Facsimile.
Udgangspunktet for
Bogtekstens Komplettering med
Billeder er den første
Bogtrykperiodes Træsnit, den mest
fuldkomne Form for billedlige
Fremstillingers
Mangfoldiggørelse ved Bogtrykpressens
Formidling. Billedformen
dannedes udelukkende af Streger,
kraftige til Konturer og
Skyggepartier, mindre kraftige til
Skraveringer, Krydsstreger og
til alle Mellemtoner.
Materialet var Brædder af Træsorter
med haardt Ved og Snittene
udførtes med Kniv, medens
Mellemrummene mellem
Stregerne uddybedes med
Huljern. Den ældste
Bogtrykperiodes Træsnit var ikke
altid udmærket tegnede og
udmærkede i Snittet, og de
svarede heller ikke altid til den
ene Halvdel af Bestemmelsen:
at lette Forstaaelsen af det
læste, men de gik altid godt i
Spand sammen med Bøgernes
Tekstskrifter, hvad enten
disses Karakter var gotisk eller
romersk.
Religionsstridighederne i det sekstende
Aarhundrede bragte Bogtrykfaget en lang
Forfaldsperiode. Det blev i de Bogarbejder,
paa hvilke der ofredes noget,
Kobberstikkunsten, som beherskede Bogillustrationen,
for de egentlige Billeder altid som
indhæftede Plancher, Bogprydelserne trykte efter
Tekstens Fuldbyrdelse, medens Træsnittet
mere og mere sank ned til den tarveligste
Hjemmeflid, og nærmest omfattede
beskeden Ornamentik i en Slags naturalistisk
Stil. Henimod det attende Aarhundredes
Udgang opnaaede Træsnittet imidlertid en
stor Genfødelse ved at den engelske
Kobberstikker Bewick skabte en hel ny
Træsnitteknik, det tonede Billede. Da Fibrene
i Træsnittets oprindelige Arbejdsmateriale,
Langtræet, satte Grænser for, hvad
Kunstneren tragtede efter, og da hver enkelt
Streg krævede to Snit med Kniv og
Uddybningen mellem Stregerne forskellige
Huljern for at kunne give Billedet højt
Relief, valgte han at bruge Endetræ som
Materiale og Kobberstikkernes Gravstikler
som skærende Værktøj. 1 den genopstand-
Joakim Skovgaard: Billederne i Viborg Domkirke 1915.
ne lllustrationsform arbejdedes der vel
ogsaa med Streger af forskellig Tykkelse,
men det blev nu lige saa meget
Mellemrummene mellem Stregerne som disse selv, der
skabte Billederne. Bewicks Tanke gik
nemlig ud paa i et Streglag af forskelligt
fremtrædende Linier og Mellemrummene
mellem disse at opnaa en tæt Skala fra Lys til
Mørke. Det tonede Træsnit trængte snart
ikke alene Kobberstikket, men ogsaa det
sidst tilkomne Staalstik helt ud af
Bog-trykarbejdet som Billedstof i og udenfor
Teksten, og Træskærerkunsten udvikledes
i Løbet af det nittende Aarhundrede til en
høj Grad af Fuldkommenhed. Der skabtes
overordentlig mange smukke illustrerede
Bogarbejder i denne Træsnittets
Renæssanceperiode, skønt det som Helhed ellers
stod slet til med den universelle Smag i
Boghaandværket, baade med Hensyn til
Typematerialet og Satsarrangementet.
Omkring Firserne begyndte
Træskærernes Arbejdsfelt atter at smuldre hen. Ved
Fotografiens og Kemiens Hjælp gik
Billedfremstillingen gradvis over til at blive en
fotomekanisk Teknik.
Fremstilling af Billedforme ad delvis
mekanisk Vej, og uden
Fotografiens Hjælp, var da ikke
helt ukendt. 1 Fyrrerne havde
den danske Guldsmed Chr.
Piil skabt en
Reproduktions-form, der kunde give smukke
Resultater, men ikke fuldt
erstatte Træsnittet. Kemitypien,
som Piils Opfindelse
benævnedes, udnyttedes en Del Aar
af Kittendorff & Aagaard i
Kjøbenhavn og et Par Steder
i det sydlige Udland, men
Processen var for
omstændelig til at kunne faa praktisk
Betydning. Den ældste Fonn
for fotomekanisk
Billedfremstilling fik derimod straks stor
praktisk Betydning ved den
Nøjagtighed, Hurtighed og
Billighed, hvormed en
Haandtegning eller Aftryk af
Billeder i fortrinsvis Stregmaner
lod sig omdanne til en
Trykform, der fuldt ud egnede sig
for Bogtrykpressen.
Stregætsningens Fremkomst
gav Træskærerkunsten
Dødsstødet, men Sejrherren
formaaede alligevel ikke at
beholde Valpladsen ubeskaaret
ret længe.
Halvtoneætsningernes Fremkomst ved vort
Aarhundredes Indgang standsede
Stregen, og det blev Punktet,
som efterhaanden blev saa
godt som eneherskende i
Bogillustrationen. Der findes nu
flere Maader at danne Halvtoneætsninger
paa, men Næt- eller Rastermetoden er den
hyppigst fulgte. Rasteret er to Glasplader,
i hvilke der ad mekanisk Vej er indridset
og dybtætset en mere eller mindre tæt
Række lineare Fordybninger med nøjagtig
ens Afstand fra hinanden, fra ca. 25 Linier
paa 1 Centimeter til henved det
femdobbelte Antal. De ætsede Linier er udfyldte
med sort Farve og begge Glasplader er
lagt saaledes sammen, at de sorte Linier
kommer til at skære hinanden under en
Vinkel af 90 Grader. Ved Fotograferingen
omsættes den flade eller plastiske
Genstands Toner i lyse eller mørke Punkter,
og efter Negativets Kopiering paa en
blankt poleret Metalplade, Zink, Kobber
eller Messing, dybætses Billedet i et
Syrebad paa lignende Maade som ved Streg-
195
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
