Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SAGKUNDSKAB OG VEJLEDNING
I den følgende Artikel svarer Ernst Goldschmidt Museumsdirektør Th. Oppermann og
samtidig bringes et Gensvar fra Museumsdirektøren. Fra Amanuenses hos den norske Rigsantikvar Arne
Nygaard Nilssen har vi modtaget et lille Indlæg i denne Diskussion. Vi publicerer det nedenfor,
men maa samtidig fastslaa at hermed er Ganymedcs-Diskussionen afsluttet i Samlerens Spalter.
HVILKEN Betydning der bør tillægges det, jeg i
tidligere Artikler har fremført som
Demonstration af vor Ganymedes’ nærmere eller fjernere
Tilknytning til Thorvaldsens Kunst, bliver det
mine Læseres Sag at afgøre. Det fremgaar sikkert af, hvad
jeg har skrevet herom, at jeg ingenlunde ved denne
Lejlighed har fraveget den Skepsis, jeg i al Almindelighed
føier overfor kunsthistoriske Følgeslutninger som Beviser
— dog ser jeg heller ingen Grund til at anerkende, at der
fra min Modparts Side er fremkommet nogetsomhelst, der
ikke kan tages til Indtægt for den Opfattelse, at
Ganymedes, ligesom saa mange langt ringere Arbejder, der i og
udenfor Thorvaldsens Museum bærer Thorvaldsens Navn
kan være gjort i Mesterens Atelier. Lad os engang gøre
op, hvor meget der er gjort af Mesteren egenhændigt af
det, der uden Protest staar i lians Museum! Jeg har i
Forbigaaende nævnt den slette Kopi af Døbefonten, gjort
efter Thorvaldsens Død: llvor mange Marmorstatuer bliver
der tilbage til de fremmede Turisters Fryd og
Museumsdirektørens Glæde, hvis vi kun beholdt dem, der var gjort
af Thorvaldsen selv! En solidere Beviskæde kunde maaske
skabes ved Udredningen af den omstridte Marmorstatues
ydre Skæbne — mine Undersøgelser her har mødt en
foreløbig Hindring og er derfor endnu ikke blevet kronede
med det Held, som Hr. Oppermann saa smukt ønsker mig:
vor stakkels Ganymedes faar da indtil videre undvære
Kirkens Velsignelse.
Men rent uafhængigt heraf, paaliviler det mig at sige
et Par Ord om Hr. öppermanns Indsats i denne Sag. Jeg
har, lidt naivt velsagtens, ment at det maatte være ham
en kærkommen Opgave i givet Tilfælde at medarbejde paa
en Klaring af et interessant Spørgsmaal, som ikke er det
ham underlagte Domæne uvedkommende. Af Aarsager,
som jeg ikke her skal forsøge at udrede, har han i denne
Sag valgt det modsatte af Vejledning.*) Det faar saa
være; det bliver en Samvittighedssag mellem ham og hans
Kald. Men naar han i sin forrige Artikel med megen
Finhed giver sine Læsere Anvisning paa at tvivle om min
sandfærdige Fremstiling af et rent faktisk Forhold, ser
jeg mig nødsaget til at dokumentere denne Fremstilling ved
Beviser, der stiller Hr. Öppermanns Fremgangsmaade,
•’) Et Par Eksempler, som opmærksomme Læsere allerede liar
opdaget: I sin Artikel gengiver Hr. Oppermann to Statuer, der
netop ikke er gjort af Thorvaldsen, Selvportrætet og Vulcan; i
min Artikel var det Thorvaldsens egen Skitse til Vulcan (der
findes paa Museet) jeg henviste til, ikke til den afvigende
Mar-morstatue, derer udført af Bissen. Man iagttage endvidere,
hvorledes Hr. Oppermann smyger sig fra sine Udtalelser om det
»naturalistiske Træk«, der ikke kunde paavises i »Thorvaldsens
Arbejder«, »hos Thorvaldsen« (Samleren Decb., Ekstrabl. 21.
Decbr.). 1 Marts var det altsaa Statuer, han mente. Her er, som
man ser, et vidt Spillerum for Retræter — iøvrigt er det ogsaa
en Slags Vejledning at faa at vide, at Museumsdirektøren (i
Decbr.) ikke regnede Skitser og Relieffer med i Thorvaldsens
Værk etc. etc.
hans Finhed og hans Indsigt i de Sager, der hører hans
Embede til, i ei besynderligt Lys.
Det i min forrige Artikel omtalte Telegram, gennem
hvilket Hr. Öppermanns Henvisning til Thiele kom mig for
Oje, var et Svar paa en Forespørgsel forinden Købet fandt
Sted.
Forespørgslen lød:
»Bedes forhøre Oppermann hvorvidt der vides noget om en
Thorvaldsen Ganymedes, Marmor omtrent som hos Hillerup,
Tavle 21, uden Hue, spinklere, Højde 155 Centimeter,
Kanden i højre Haand støttes mod Underarmen, venstre Arni med
Bæger omfatter Ørnen, der sidder paa firkantet Plint. Næbbet
vendt mod Ganymedes.«
Tavle 21 hos Hillerup, som Telegrammet henviser til,
viser den til Grevinde Worontzoff udførte Statue. Læseren
bedes nu sammenligne Telegrambeskrivelsen med
Gengivelsen af Grevinde Worontzoffs og af den omstridte
Statue, og vil se, at Forespørgslen nogenlunde, saavidt gørligt
i et Telegram, beskriver den ny Statue, og ret klart
præciserer dens Afvigelser fra den kendte. Svaret herpaa, der
indløb inden Købet fandt Sted, lød:
»Oppermann mener at Thorvaldsen formentlig udført en
staaende Ganymedes som af Dem beskrevet, se Thiele, anden
Del, Side 340. Findes ikke i Kjøbenhavn.«
Jeg tør tro, at Hr. Oppermann ikke vil rokke ved min
Fremstillings Rigtighed. Og jeg tør paastaa, at
Mellemmandens Paalidelighed og Samvittighedsfuldhed er saa
ubestridelig, at end ikke Hr. Oppermann vil driste sig til
at drage den i Tvivl. Der var jo ingen, der ønskede at
spørge ham om hans Mening om en Statue, han ikke
havde set, at han her intet kunde vide med Bestemthed
var indlysende, og anden Udtalelse om selve Statuen paa
det daværende Tidspunkt har ingen tillagt ham. Men hvad
man vilde have at vide —■ det fremgaar tydeligt af
Telegrammet — var det, han som Embedsmand ved
Thorvaldsens Museum og Vogter af dets Arkiver maatte sidde inde
med særlige Betingelser for at vide: Om der nogetsteds i
det ham tilgængelige Materiale fandtes nogen Oplysning
om, at Thorvaldsen havde gjort en Statue som den fundne.
Og her turde hans Henvisning til Thiele være
fyldestgørende. Om selv Statuen som Kunstværk skønnede vi, der
havde set den. Den var smuk. Den maatte skyldes en
Formkunstner af høj Rang. Den var gjort i Thorvaldsens
Tid, udpræget i hans Aand, den havde Tilknytning baade
til Statuen fra 1805 og til antike Forbilleder, Thorvaldsen
havde benyttet, og dens Udførelse vakte Beundring hos de
skandinaviske og franske Kunstnere, jeg viste den. En af
de betydeligste yngre danske Billedhugger udtalte dog, at
kunde der være Tvivl om dens Ophavsmand, maatte denne
Tvivl begrundes med, at Statuen var bedre end det, den
danske Mester vanligtvis havde gjort ... Og Henvisningen
til Thiele ... Thieles Bog var desværre ikke at faa her i
81
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
