Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gengivelser af nogle enkelte af de her i Artiklen nævnte Skulpturer, der forefindes paa det nationalhistoriske Museum paa Frederiksborg
nu naaet Rækken af de Kunstnere, vi alle kender, og af
hvilke man ser Arbejder med ringe Glæde. 1 Modsætning
hertil glæder man sig til den Tid, som forhaabentlig ikke
er fjern, da vi paa Museet ser Arbejder af vore nulevende
udmærkede Billedhuggere, der burde være stærkt
repræsenterede i Museets kommende Interiører fra vor Tid.
En Nyanskaffelse, der er en Pryd for Samlingen, maa-
ske lidt udenfor Rammen, er en Fajancefigur forestillende
Leda med Svanen — næsten en Gengivelse af Kjøbenhavns
Vartegn — og formentlig fra Fortlings Fabrik i Kastrup.
Den kunde i saa Tilfælde være gjort af S. C. Stanley.
Maaske man senere kommer Sagen nærmere. Nydelig er
den og en meget interessant Erhvervelse.
(Ji(st^Voi^ZZ*-
THORVALDSENS BERNSTORFF-BUSTER - ET SVAR
DOCENT P. Johansen har gjort mig
den Ære at opponere imod den
Opfattelse af Bernstorff-Busterne, jeg
hævdede i en Kronik i »København«
angaaende Værket om Thorvaldsens Buster. Jeg
fremdrog dette Sted i Bogen, fordi dens
Forfatter der hævdede en Opfattelse, som
i al sin Angribelighed i det mindste var
original. Ogsaa denne lille, sorte Fjer er
nu imidlertid pillet Forfatteren af Hatten,
idet altsaa Docenten gør Krav paa
Ejendomsretten til det faglige fundamentale i
Vurderingen og kun overlader Digteren det
Ciceronianske.
Jeg er enig med Docenten deri, at de
Ændringer, Bernstorff-Busten er
undergaaet, meders den ca. 1797—98 udførtes
i Marmor, kan kan tænkes foretagne af
Thorvaldsen selv. At Marmorbusten
gennem disse Ændringer skulde være kommet
til at virke som et Portræt af »en
blødagtig, halvsløv Middagsherre«, maa jeg
derimod tilstaa, at jeg absolut ikke kan se.
Det forholder sig vel saaledes, tænker
jeg, at Thorvaldsen, da han udførte
Marmorbuster, fik Lyst til at gøre den noget
tørre Form i Gipsbusten rigere. Desuden
havde han i Mellemtiden ved at kopiere i
Marmor efter antike Buster gjort sine
Erfaringer om Marmorets særegne Krav, og
endelig har han villet bringe
Karakteristi-ken i nærmere Overensstemmelse med
Aanden i den romerske Portrætkunst. Han har
106
vel følt sig mindre bundet af det strengt
portrætlige efter Bernstorffs Død, og idet
han skildrede Personligheden mere end
Personen, har han arbejdet hen imod at
give Tidens ideelle Statsmands type. Efter
en Nutidsopfattelse kan man indrømme, at
som Bernstorff-Portræt er Marmorbusten
derved blevet svagere end de to ældre
Gipsbuster; men er der mindre af
Bernstorff i den, er der efter min Mening til
Gengæld mere af Thorvaldsen.
Herom kan man jo imidlertid strides, og
det var mig derfor om at gøre at finde en
reel Forbindelse mellem
Marmoreksempla-ret og Gipsbusten, hvad jeg stadig maa
hævde at have fundet i den omtalte
Overensstemmelse mellem Maalene.
En øvet Billedhugger vil i Almindelighed
arbejde efter Øjemaal; men i Tvivlstilfælde
kan Maaltagning med en Krumpasser have
sin Betydning, naar man forstaar at tage
de plastisk afgørende Maal.
Som en praktisk Maalemetode lærte i sin
Tid Stephan Sinding mig at tage
Ørekrogen som Udgangspunkt, naar det drejede
sig om Portrætmodellering, idet man
derfra, som fra et fast Centrum, har let ved
at maale samtlige Piofilmaal. Sinding
havde i sin Ungdom lært Metoden af gamle
Emil Wolff i Berlin, saa det er forøvrigt
troligt nok, at den hører til
Atelier-Traditioner fra Thorvaldsens egen Tid.
Afstanden fra Ørekrogen tit Næsespid-
sens Midte paa Gipsbusten af Bernstorff
svarer nøje til det tilsvarende Maal paa
Marmorbusten. Det er naturligt nok, thi
hverken Profilen af Næsen eller Ørets
Placering har Thorvaldsen haft Grund til at
ændre, da han korrigerede Karakteristiken.
Nu er det jo muligt, som Docenten
antyder, at dette Maal tilfældigvis ogsaa kunde
passe paa en anden Buste. Jeg har ikke
maalt andre, og jeg har ikke Lejlighed
dertil, da jeg for Tiden ikke opholder mig i
København. Men naar det nu er saaledes,
at Afstanden fra Næsespidsen til den ene
Ørekrog paa Gipsbusten tilfældigvis er
noget mindre end den tilsvarende Afstand til
den anden Ørekrog, og naar dette for
Modellen eller for Busten rent individuelle
Træk ligeledes nøje er overført i
Marmoret, saa turde man her staa over for et
praktisk Holdepunkt af den Art, Docent
P. Johansen ellers har sin Styrke i at
respektere.
Til Slutning skal jeg blot fremhæve, at
det ikke var et forsigtigt Ønske om, at
»holde Spørgsmaalet aabent«, jeg tog
Afstand fra i min Anmeldelse, men den
suffisante og ganske misvisende Paastand om,
at Marmorbusten og den senere
Monumentalbuste aldeles intet havde med Bernstorff
at gøre, hvorfor de burde slettes af
Kataloget som Buster af den berømte
Statsmand!
Rikard Magnussen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
