Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TEGNEREN AXEL NYGAARD
Samleren har allerede bragt Artikler om Anton Hansen, Carl Jensen, Valdemar Andersen,
Hans Bendix og Jensenius, men hidtil savnet en Artikel om den sikkert mest typiske kjøbenhavnske
af alle vore Stregkunstnere, Axel Nygaard. Forfatteren Anders W. Holm afhjælper her Savnet.
DA Axel Nygaard nylig, den 15. Maj, fyldte 50 Aar, fejrede
»Politiken« sin daglige Medarbejder igennem snart 20 Aar
med en Enquete, hvor alle lllustrationskunstens fornemste
Eksperter og Udøvere hyldede
ham i de mest uforbeholdne
Ord. Det var øjensynligt, at en
længe tilbageholdt Begejstring
og Beundring her fik Luft.
En tyngende
Taknemmelighedsgæld afbetaltes til den Mand, der
Aar ud og Aar ind har været
Poesiens Morgendug for Bladets
Tusinder af Læsere. Den
almindelige, ugidelige og
morgengnavne Tone, som plejer at
præge en saadan Bladhyldest,
var som blæst bort. Her var
endelig en Mand, som man
hyldede med Glæde og som var
denne Hyldest værd.
Hvem er da denne Axel
Nygaard? Hvor kommer han fra
og hvordan er han blevet den,
han nu er, — — det mest levende kunstneriske Udtryk for
Poesiens daglige Liv i vore Dages Danmark? — Den, der
skriver disse Linier,
gjorde Axel Nygaards
Bekendtskab i 1904 og
har siden da fulgt
hans Udviklingskurve
med Beundrerens og
Vennens stadige
Agtpaagivenhed. En Dag
stod han i mit
Redak-tionskontor paa
»Verdens-Spejlet« med en
Tegning til den
Karikaturside, som Eigil
Petersen allerede
havde indviet og som
havde vakt Forargelse ved
den aabenbare
Frækhed, hvormed vi
karikerede kendte Folk og
lagde dem opdigtede Replikskifter i Munden. (Eigil Petersen og
jeg fik os iøvrigt senere et latterligt Sagsanlæg fra den
omrejsende Cirkusdirektør, Baron W.
Knuth og vandt det til lige stor
Forundring for Juraen og
Kunsten,) Jeg havde nok allerede
lagt Mærke til Nygaards Navn
for nogle Tegninger i »Klods
Hans« og navnlig i Anledning
af en for den Tid usædvanlig
Plakat i Blaat og Giftiggrønt
af en absinthdrikkende Dame,
der reklamerede for det ikke
altfor højt æstimerede
»Mid-dagsposten«. Men nu saa jeg,
hvilken enestaaende
Karikaturtegner Nygaard i
Virkeligheden var, naar han fik Lov helt
at udfolde sig efter sit eget
Hoved. Alfred Schmidt med sine
harmløse Smaapudsigheder og
formaalsløse Forvrængninger af
Ministeriet J. C. Christensen (Verdens-Spejlet 1905)
Peter og Betty Nansen
(Ekstrabladet)
Holger Drachmann
læser op
(Verdens-Spejlet 1905)
Danske Digtere paa Sommertyst (Blæksprutten 1911)
kendte Personligheders Træk (jvf. I. C. Christensen å la Paaskeæg
med Topkrølle og C. Th. Zahle med et meningsløst Kyklopøje) og
Axel Thiess med sine daarligt tegnede, strambagede Backfische
havde hidtil været de
toneangivende i dansk Karikaturkunst;
nu forfærdede Eigil Petersen
og Axel Nygaard Borgerskabet
ved at vise, til hvilken
sam-fundsfarlig Højde Karikaturen
som Kunst kan drives. De
brag-■ te os med et Slag i Niveau med
den europæiske Karikaturkunsts
store Navne, hvis jævnbyrdige
de ogsaa virkelig var.
Da Nygaard slog igennem
som Karikaturtegner, var han
en heltud selvlært Mand. Han
er Søn af Skomagermester C.
G. Nygaard, og hans Mor var
født Andrea Rømer. Han kom
til Verden den 15. Maj 1877 i
H. C. Andersensgade 4; men
Familien flyttede snart til
Stockholmsgade, og hans Barndomserindringer er stærkt prægede
af det landlige Østerbro, der endnu den Gang havde et idyllisk
Præg af H. C. Andersens
smaaborgerlige Kjøbenhavn
over sig. Det skulde senere
præge hans Kunst saa dybt,
at han næsten altid formaar
at kaste et Skær af idyllisk
Fortid over selv sine mest
levende Billeder af Øjeblikkets
Kjøbenhavn. Axel Nygaard
blev som ganske ung sat i
Malerlære- og gik paa.
teknisk Skole; og da Læretiden
var til Ende, rejste han
efter god gammel
Haandvær-kerskik ud paa Professionen.
1 disse Vandreaar vaagnede
Kunstneren i ham. Han
gennemstrejfede Tyskland,
Schweiz og Norditalien,
arbejdede som Stukkatør paa Verdensudstillingen 1900 i Paris, kom
sammen med mange Slags Mennesker, hørte og saa og lærte,
kopierede Mestrene paa
Gale-rierne og lod sin Streg
inspirere af de bedste europæiske
Bladtegnere. Bag hans første
Arbejder anes da ogsaa
Paavirkning af europæisk Kunst,
skønt han egentlig lige fra
Begyndelsen helt har sin egen Stil,
sin egen Streg. Han kan minde
lidt om Toulouse-Lautrec i sin
Form, og af en og anden Idé
kan det engang imellem ses, at
han har haft Smag for
Simpli-cissimus-Folkenes revolutionært
satiriske Tone. Et haardnakket
Rygte vil vide, at han i Schweiz
en Tid kom sammen med
Anarkister og lærte at låve Bomber;
i hvert Fald maa han hurtigt
være kommet til den Erkendelse,
rias Hill luerne.
- Maa ka’ v(: rnk være en pren
Pign, om man nive Fortjoner ,it
Brod ve il ng synge I
— Hvem Fa’u har bitdt Den:
ind, at De fortjener Doroe Bind ved
et sjnge?P
Side af „Københavnerliv"
(Eibys Forlag 1906)
86
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
