Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det var en skøn- og rig Oplevelse at
færdes uden og indenfor Klostret, for der
var Liv — Liv og Liv. Munkene byggede,
pløjede, saaede og fiskede, var selv
Skomagere og Skræddere, vogtede selv
Faa-rene — det var en lille Fredens Verden,
begyndende fra Messen om Morgenen til
Aftenklokkerne lød.
Om Aftenen blev Pelikanen — (Hotellet,
hvor jeg boede) stormet af 36 Pigebørn
i 14—15 Aars Alderen, en Skoleklasse fra
Stuttgart, der var paa en 10 Dages Fodtur
med deres Lærer, en prægtig Friluftsfyr
paa 35 Aar. Skønt de havde gaaet 6 Mil
var der Liv og Lyst til Kl. 10, og næste
Morgen Kl. 6% (da snød jeg fra Messen)
spadserede vi ud ad Landevejen syngende
af fuld Hals — »Halelu ja — Halelu ja —
singen die Mädchen an seiner siebzig—
achtzig Jahren«.
Og saa væk fra Vejen — afsted gik det,
op og ned ad Bjergskraaningerne til den
højeste Spids. Inden jeg forsvandt tilbage
til Klostret, ståk jeg Læreren 60,000 Mark,
lige til en Kop Chocolade til hver — med
Paalæg om intet at sige før jeg var
udenfor Skudvidde; — men et Kvarter efter ved
en Svingning af Vejen hørte jeg et Hyl
efterfulgt af Hurraraab og Viften med
Tørklæder. Næste Morgen laa der et Kort paa
mit Bord med Lærerens og alle
Pigebørnenes Navne — adresseret — An den
Herrn aus Schweden in Kopenhagen.
Men tilbage til Klostrets Atelier — hvor
to gamle Munke staar og skaber bibelske
Motiver paa store Kartoner, først i Blyant
saa i Pastel, det er Forbilleder til de
mange skønne farvetrykte Kartoner og
Bogmærker, der fra Kunstforlaget i Beuron
sælges hele Verden over; ligesom de
mange smaa Medailloner og Krucifix ogsaa
Kvindehovede. Studiearbejde under Udarbejdelsen
af Ansgar-Statuen
Den færdige Ansgar-Statue
udgaar herfra. Billedhuggere er her
ogsaa — en tyk, gemytlig, meget talentfuld
Munk skærer i Træ — Madonnafigurer —
Kristusfigurer — herligt maa det være at
kunne arbejde her — men nemt er det
nu slet ikke. Men over alle
Minderne straaler Pater Willebrod
Verka-de, der taalmodig stod Model for mig en
Time hver Formiddag og Eftermiddag.
Verkade, der er født i Holland, var
oprindelig Kunstmaler, var i 1899 her i
København, havde en Udstilling i Kunstsalen i
Bredgade, rejste derefter sammen med
Ballin til Italien, hvor de i Fiesole ved
Flo-rentz gik over til Katolicismen — og
Verkade blev Munk — nu var Pateren i
Beuron i Færd med at skrive sin nye Bog
færdig. Et lykkeligt Træf for mig, thi det er
den skønneste menneskelige Personlighed
jeg har mødt; af Støbning som det Billede
man faar af den belgiske Kardinal
Mer-cier, i Brand Whitlocks Bog »Belgiens
Jammersminde«. Mindet her fra Beuron,
Minderne fra Italien, den stærke Tro og
Hengivenhed til Kirken, som man saa ofte
bliver Vidne til dernede — denne Renhed,
der griber den Bedende — jeg saa i Scala
Santa — i Rom en grim gammel Kone
begyndte Gangen ad den hellige Trappe, og
jeg saa hende deroppe paa det øverste
Trin skøn og ren i sit Udtryk, som havde
hun været i Bethesdas Dam.
Disse Minder sammen med Læsning af
Literaturen om Ansgar danner Grundlaget
for Opgaven, det sværeste, naar man tager
fat paa selve Arbejdet, er at faa disse
Minder ned i Underbevidstheden saa langt
væk, at de blot skaber en ubevidst
Atmosfære. Til Støtte for selve Realiteten —
Formen, kan man saa, som jeg har gjort,
modellere et Par paralelløbende Arbejder
som de her afbildede, Hovedet af min
Dreng — og Hovedet af den gennem
Sorgen forædlede Kvinde. Ligesom jeg skylder
Pater Mauer og Hr. Jacobsen Tak for
mangen god Korrektur.
Ud af alt dette samler sig saa Formen
og Følelsen i Statuen for selve Mennesket
Ansgar, dette forunderlige, rene, blide og
dog stærke drengeagtige Menneske, der i
sin Munkedragt gaar til de voldsomme
Vikinger, og jeg tænker mig, at netop denne
milde Fred maa have forundret Vikingerne,
dette nye Underlige, at et Menneske — 26
Aar og dog med Barnets hele lysende
Renhed — frygtløs og alene — stod og talte
til dem om Fred og Hvile hos den nye
Gud; og jeg tror at forstaa, at hans
Lære maatte genkalde de slumrende algode
Følelser, som er al Religion og
Menneskehedens dybe Grundvold.
Ja, det er Grundlaget, ikke alene for
Ansgar Statuen, men ogsaa for min Tro —
Troen paa den menneskelige Renheds
Bevarelse frem gennem Tidernes skiftende
Kredsløb. Kan Statuen vække en god ren
Tanke hos en Del af Beskuerne, blot
medens de ser paa den — saa skal jeg være
lykkelig, thi det er det højeste, der kan
forundes et Menneske her i Livet, ligesom
jeg skal være lykkelig, hvis det viser sig,
at jeg ikke har skuffet Hr. Jacobsens Tillid,
Hovedet af min Dreng. Studiearbejde under
Udarbejdelsen af Ansgar-Statuen
121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
