Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
brillant tegnede Figurer er som altid hos Marstrand
ypperligt karakteriserede og udført med en Lethed og Følsomhed,
der er meget charmerende. Og ikke mindst Baggrundens
musikalsk afstemte
graa og
brunviolette Farveklange
giver dette Billede et
særegent artistisk
Behag.
Noget af den
samme artistiske
Gratie udmærker
Kyhns Sommerdag
ved Bisholt, der er
dateret 1897. Det
var oprindelig
betegnet Studie, hvad
der vel skyldes, at
alle Datidens
friskere Arbejder var
Studier. Er vore
Dages Kunstnere
i mange Tilfælde
bange for at slide et
Billede helt
igennem, saa kunde de
i tidligere Tider
ogsaa gaa for langt i den modsatte Retning. Ganske pudsigt
er det at mindes et Brev, som Marstrand skrev til
Etatsraad Raffenberg, og hvori han fortæller om
Ærbødigheden for det store, fine, hvide Lærred, der hindrede ham i
at slaa sig løs.
Derfor er mange af
hans ypperlige
Studier malet paa en
Stump Voksdug, et
Kasselaag og
lignende beskedne
Materialer.
Fra Joakim
Skovgaards Landskab
med Træer, som er
malet i 1887, til
Markedet i Sora, der
er dateret 1893, er
der sket det, at
Skovgaard har faaet sit
eget Fysiognomi.
De lyse, lidt
spinkle, men fine
Kyhn’-ske Toner er blevet
mættede og straaler
af Sydens rige,
varme Sol. Skovgaard
er vel aldrig rigtig
blevet eller
nogensinde har været
»Oljemaler«, som han selv siger, men den Saft og Kraft, der
strømmer i de store dekorative Arbejder, fornægter sig
sjældent i selv de mindste Studier. Og særlig denne Ita-
152
Vilh. Marstrand: En Charlatan sælger Blankesværte i Rom
Joakim Skovgaard: Marked i Sora
liensperiode var rig og betydningsfuld i Skovgaards
Udvikling. — Med Viggo Johansens »Moder og Søn« er vi
paa Skagen i Slutningen af Halvfjerdserne. Stedet er endnu
nyt og vidunderligt.
Man mærker i dette
Arbejde Johansens
Betagelse af det
maleriske Eldorado,
som var fundet
heroppe. Billedet vilde
vi nu kalde noget
mørkladent, men
for Datidens
malende Ungdom, der
lige var sluppet
Akademiets
obligate brune
Farveskala, betød det frie
Studium en
fuldkommen Revolution,
en Farverus uden
Lige. De dybe,
klangfulde røde og
blaa Farver er
ogsaa sete med klare
og koloristisk
fornemmende Øjne,
men var fæl og barsk Naturalisme for Datidens
Strøm-kæntringsmænd.
Man kan lære meget, og man kan rent umiddelbart
frydes over denne fine Samling Arbejder. Et Billede som
Købkes henrivende
Studie, saa fornemt
i bedste malerisk
Forstand, behøver
ingen Pegepind for
at kunne nydes —•
ej heller P. C.
Skovgaards Blegeplads,
hvis monumentale
Skønhed og.
malmfulde Farvetyngde
ikke findes bedre i
sin Art ude i
Verdenskunsten.
Ogsaa Billederne
af Eckersberg og
Rørbye har her
fundet deres rette
Plads.–
Alle Kunstvenner
sender afdøde
Martin Cohen, der har
skænket
Offentligheden denne Skat,
en taknemmelig
Tanke. Men den vil
først være hel og ublandet, naar forhaabentlig om kort Tid
Museets Direktion finder den fornødne Plads til den
magasinerede og kvalitativt ingenlunde ubetydelige Halvdel.
Kaj Borchsenius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
