Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landsbyen Ring. Tidligt Foraar. 1887.
MALEREN L. A. RING
AF KARL MADSEN
EN Dag i 1870’ernes Begyndelse sad en gammel
Kunstner med en stor Straahat paa Stranden ved
Nysø og malede et Studie ai Udsigten mod Præstø.
Bag ham stod en Malerdreng. Han havde slugt alt,
hvad der i Nordisk Penningmagasin stod at læse om Kunst
og Kunstnere; han iagttog nu med Interesse, hvor let og
sikkert Penselen gled over Lærredet. Det maatte jo være
uendelig svært saaledes i et Billede at fange Indtrykket af
Naturen. Men det var dog hans stille Haab, hans kæreste
Drøm, engang selv at kunne magte det. Den gamle
Kunstner var P. C. Skovgaard, Malerdrengen L. A. Ring.
Som Husmandssøn var han født den 15de August 1854
i en Landsby, der ligger i Hammer Sogn, omtrent lige
langt fra Præstø, Næstved og Vordingborg. Da han var
bleven 14 Aar, var han i Præstø kommen i Lære hos en
lille Malermester i Præstø. Ofte havde han her maattet
staa op om Morgenen før Klokken 4 og først faaet fri om
Aftenen efter Klokken ni. Kosten havde været elendig, han
var bleven brugt og misbrugt til strengt Arbejde. Da den
4 Aars Læretid, for hvilken hans Fader havde maattet
udrede 40 Rigsdaler, omsider var forbi, havde Mesteren sagt:
»Ja, nu skulde han jo egentlig begynde at lære noget!«
Svend blev han da og fik Arbejde i København, bl. a. ved
det nyomdannede Hotel d’Angleterre, Han gik paa teknisk
Skole og slåp 1875 ind i Kunstakademiets
Forberedelsesklasse.
Vi sled der i at lægge Sortkridtsmanér i Skyggerne paa
Tegninger efter »Bakkus med Proptrækkerkrøllerne« eller
andre antikke Hoveder og kvægede os jævnligt ved
Brønnums Kaffe. Skønt Lærerne var ansete Kunstnere, havde
Undervisningen væsentlige Mangler. Det anbefaledes os
at bemærke den »pæreformede Næsebrusk« og ikke
glemme de mindste Glanslys eller Reflekser, der
lagdes derimod ikke tilstrækkelig Vægt paa Gengivelsen af
Helheden og de rigtige Forhold. Kun Sortkridtsmanéren
lærte Ring hurtigt, og da han ikke gjorde store Fremskridt
paa Akademiet, forlod han det uden at være naaet længere
end til »Gipsskolen«. Der kom nogle Aar, hvor han tjente
sit Brød som Malersvend og tilsyneladende næsten havde
opgivet Kunsten. Medens han selv kun frembragte lidt,
fulgte han med største Interesse, hvad hans Kammerater
naaede at udrette. En Dag læste han J. P. Jacobsens
nysudkomne »Niels Lyhne«. Det blev ham da klart, at han
selv stod i Fare for at synke hen i et daadløst Drømmeliv.
Han maatte mande sig op til for Alvor at tage fat for at
prøve, hvad han evnede som Kunstner.
Hans første Billeder var malede i 1880, tre Aar efter,
at han havde sagt Akademiet Farvel. Et af dem viser Ud-
161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
