- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
7

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Efterskrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7

Jeg skrev strax brevet lied om morgenen; det lød saaledes:

„En whinch er en stang med en tust" uldtraade i enden, som
bruges paa dampskibene til at vaske dækket. At noget gaar i
whinchen betyder derfor, at det bliver spylet ud, gaar tabt
for eieren, gaar fløiten — eller som vi siger: gaar i vasken.
I den lille by Scott i Skotland fabrikeres især disse svabere,
altsaa Scott’s whinches er whincher fra byen Scott."

De understregede ord er de, jeg husker bedst; de andre ord
flød mere udover.

Der er mange ideassociationer, som kunde føre mine drømme
hen til far, skjønt jeg ikke er mig bevidst, at jeg den hele
foregaaende dag havde tænkt Daa ham eller nævnt ham. Men
foruden at der i selve afhandlingen er noget, som let kunde bringe
min tanke hen paa min far, saa bor jeg nu i hans hus, hvor
mangfoldige minder kan vækkes uden at paaagtes, — jeg
drømmer ogsaa ofte om ham —; og desuden sysler jeg af og til med
gamle papirer, som far har gjemt. Deraf kommer det hollandske
bøttepapir, paa hvilket drømmebrevet var skrevet; og at jeg
specielt har saa sterkt indtryk af haandskriften, forklarer jeg deraf,
at der ofte i de gamle familiepapirer findes notater, som det ikke
blot gjælder at læse, men hvor det ogsaa har sin interesse at vide,
hvilken haandskrift man har for sig, hvem af de gamle,
optegnelsen skriver sig fra.

Men uagtet der altsaa var ideassociationer nok, som kunde
lede drømmen hen til min far, saa tror jeg dog denne gang, at
jeg udtrykkelig kan paavise, hvilken tankeforbindelse det var.

Jeg husker nemlig meget tydeligt fra igaaraftes, at mens
jeg-samlede rambuskortene og bandt dem sammen, var jeg optaget
med tanken om, hvad jeg skulde svare amerikaneren. Og nu
hører der til kortene — der er henimod 20 spil — et godt taug
til at binde om pakken. Naar nogen, da vi var børn, havde
kastet dette baand bort, blev far altid saa ærgerlig; dette har jeg
fortalt mine børn, og jeg tror, jeg selv, hver gang jeg binder
rambuskortene sammen, skjønt det ikke længer er med det samme
baand, dog har et lidet anstrøg af en tankeforbindelse med far,
selv om jeg er helt optaget af andre tanker. Derfor — mener
jeg — forbandt drømmen det amerikanske brev med min far,
fordi jeg tænkte paa dette, mens jeg bandt kortene.

Drømmen synes mig interessant og lærerig for den, som
vil gjøre sig den uleilighed at tænke over disse ting. Stumper

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free