Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Om „På Guds Veje“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
sons Sind har Amerika faaet en stor Magt. Den yttrer sig i de
mindste Ting i hans Bog, som for Eksempel at Kallem staar og
taler om Amerika i en Ligtale, eller at Ragni spiller den
maane-syge Salme af en Nationalsang „Horne, sweet home"; ja Bjørnson
tager sig endog Anledning til som Forfatter at yttre et Ord om
den amerikanske Romanskriver Howells „indtrængende
Sjælemaleri".
Det er kanske lidt resikabelt at give sig af med at fortælle
tilkommende Ting; men efter endel Mærker, som jeg har lagt mig
til i en Række af Aar, har jeg ivente, at Amerika om en given
Tid blir det Land, hvorfra Reaktionen i Europa faar sin stærkeste
Støtte. Jeg har visselig ogsaa tænkt mig, at vor Literatur
vedblivende vil beriges med vidunderlige Avishistorier fra „Christian
women’s journal" om amerikanske Sjælemalere og amerikanske
Vagtmesterkys i Missouri.
* «
Man mærker straks, at Bjørnson har bygget sin Bog paa
mange langsomt indsamlede Forstudier. Og han har benyttet
Materialet med levende Kraft. Han hersker suverænt over sit
Stof; alt er bragt ind med Overlæg, og intet er skrevet i Rutine.
Bjørnson har en altid vaagen Yirkelighedssands, hos ham flyder
intet n d i Dybsindighedsjag; er der en Frue, saa er hun ikke
fra Havet, og er der en Vildand, hvilket vil sige en vild And,
saa er det en Fugl og ikke en Fisk. Bjørnson har den logiske
Fantasi, han besætter indtrængende Landskaberne, Husene,
Værelserne. Tildragelserne er i Regelen berettet med alvorlig, massiv
Ro, en uforstyrrelig Trængen frem til Afslutningen. Med den
øvede formelle Evne, han har til at gøre en Bog, kunde man
ventet — og man kunde forstaaet det — om han her og der i en
saavidt lang Roman, som hans sidste er, kunde henfaldt til bare
Skrivning, bare Sprog. Men man vil ikke paa et eneste Sted
møde kold Virtuositet her, overalt er der dyb, ægte Følelse bag
Ordene. Nu og da, som paa Side 142, er der rene Allerhelvedes
Spræt af Kraft og Lune, som frisker op hele Bogen. Overalt
vrimler det af fine Iagttagelser og Karaktertræk. Det er lidt smaat
at minde om det; men der er saaledes en Scene, hvor Kallem
mader Ragnis Plejebørn i Konditoriet, som i al sin Korthed er et
lidet Mesterstykke. Et andet Sted forekommer følgende: — >,steg
(Skridt) av en voksen, og to barnesteg på hvært av de voksne."
Man ser efter dette saa tydeligt de gaaende, man faar af disse Par
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
