Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Om „På Guds Veje“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
nogen være sendt til Amerika, saa var det ham. Ud paa
Prærien med ham, en Plog mellem Hænderne, 16 Timers Arbeidsdag,
98 Graders Hede fra Himlen! Saa kanske vilde den lille
forelskede Herre lægge af den stygge Uvane at gaa hjemme og rænde
mod Væggene.
Det har slaaet mig mere og mere under Læsningen af
Bjørnsons Bog, at de fleste af hans Personer i Grunden har manglet
noget af Sindets Adel. De er egentlig ikke dannede Mennesker.
Men de er oplyste Mennesker, de har Bøger i Hovedet. Der er
visselig noget halvt, ufærdigt, usamlet ved dem fra Begyndelsen
— som det skal være i en Udviklingshistorie. Men ikke engang
tilslut tør man være ganske tryg for, at ikke en vis Ubændighed
sent eller tidlig skal bryde løs igen. Selv Kallem har endnu,
naar vi forlader ham, Kræfter og Anlæg i sig til at gøre gale
Streger med Knytnæven. Han gaar ogsaa omkring paa Hænderne
— for Sundhedens Skyld, kanske ogsaa for Sindets Skyld; der
findes fremdeles vulkanske Blus i hans Indre.
Og Bjørnson ved overmaade godt, hvorfor han saaledes
levner i sine Personer denne Disposition til atter at blusse op, om
det skulde trænges. Han kender sine Folk. Han er en energisk
Forfatter, man ser det bedst paa det strænge Arbejde, han lader
sine Personer gennemgaa, Arbejdet paa deres egen Udvikling.
Der arbejdes 16 Timers Arbejdsdag; hans Folk løber fra én
Anstrængelse til en anden, i Læsning, Tænkning, Stemninger, Lidelser,
Synd, — det er haardt at være Menneske paa den Maade; det
er underligt, at ikke allesammen faar graa Haar. Men Bjørnson
har ogsaa opnaaet at faa Skik paa de vildeste Figurer, de
brutaleste Krafttyre i vor Literatur, Kurt, Rendalen, Kallem. Han
har udviklet dem saa langt, som de kunde udvikles, — en Opgave
værdig hans eminente Kræfter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
