Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - I. Historisk udsigt indtil Parnells tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
at gjøre et liclet historisk tilbageblik. Og for et saadant ved jeg
ikke noget mere passende udgangspunkt at vælge end overgangen
fra det forrige til dette aarhundrede.
I det forrige aarhundrede havde der efterhaanden udviklet,
sig et, om end ganske vist meget indskrænket, selvstyre i Irland,.
— en udvikling, som i 1782 var bleven formelig stadfæstet.
Irland havde da faaet eget parlament i Dublin, der ligesom
parlamentet i London bestod af to kamre, og som ialfald formelt
var uafhængigt af det engelske. -Reelt var det saaledes etablerede
irske selvstyre visselig høist ufuldkomment. For det første
vedblev der at residere i Dublin en vicekonge (lord-lieutenant), der var
engelsk ligesaa vel som den saakaldte „chef-sekretær" d. e. næst.
vicekongens det høieste administrative embede for Irland. For
det andet var organisationen af det irske parlament saadan, at
det ikke endog blot med skin af ret kunde gjøre krav paa at
være noget sandt udtryk for det irske folk. Irland var dengang
som nu væsentlig katholsk. Den protestantiske del udgjorde kun
en ottendedel eller i det høieste en sjettedel af den hele
befolkning. Men til parlamentet havde kun protestanter d. e. altsaa
væsentlig kun de engelsk-skotske elementer af den irske befolkning
adgang. De keltiske og katholske irlændere var ikke alene
udelukkede fra at vælges til medlemmer af parlamentet, men de havde
fra først af ikke engang anledning til at øve nogen indflydelse
paa valget af parlamentsmedlemmerne; først i 1793 fik de en vis
meget begrænset stemmeret.
Imidlertid — trods alle ufuldkommenheder var der dog med
denne ordning etableret et vist selvstyre i Irland. Det synes
ogsaa, at det irske folk i det hele omfattede sit parlament ialfald
med en relativ kjærlighed, at det ingen længsel følte efter en
ophævelse af det og ikke ønskede nogen saimnensmeltning a.f den
irske og den engelske lovgivende magt. En saadan
sammensmeltning blev ikke destomindre resultatet af forhandlinger og
begivenheder, som det her ikke er tid at gaa ind paa. Det
selvstændige irske parlament flk kun en stakket tilværelse. Aaret.
1800 blev det under heftig modstand fra de irske patrioters side
besluttet ophævet, og fra 1ste Januar 1801 blev Irlands
lovgivende myndigheder inkorporeret i Englands. Det irske
folks-repræsentanter havde herefter at møde i det fælles britiske
parlament i London.
Fra den dag og til den dag idag har Irlands historie været
en uafbrudt kamp for at gjøre dette om igjen, — at ophæve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
