Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sacher-Masoch: Russiske sekter - Raskolniki. Lipowanere. Duchoborzer og deres kvindelige pave
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
•en 82-aarig olding. I de hundrede aar og mere, de har været der, er
ingen lipowaner bleven straffet. De var tidligere ganske fritagne for
krigstjeneste. Og efter indførelsen af almindelig værnepligt gjør de
udelukkende tjeneste i sanitetstropperne, da det efter deres lære ikke
er tilladt at udgyde blod. Istedetfor eden giver de haandslag. De bor
i pene, velbyggede landsbyer, driver agerbrug og fædrift, handler kun
med sine egne arbeidsprodukter, og er i enhver henseende brave,
fredelige og strengt sædelige mennesker.
Granske anderledes har duchoborzerne udviklet sig. De kalder
sig vistnok aandens stridsmænd, men hos dem har Orientens sanselige
mysticisme allerede slaaet temmelig dybe rødder. De rev sig i det
18de aarhundrede løs fra raskolniki, og har nu lidet eller intet
tilfælles med dem længere. I begyndelsen blev de forfulgte og
behandledes med stor strenghed; først 1804 fik de religionsfrihed under den
milde Alexander I. De bor for størsteparten i Taurien, men de findes
dog over hele Sydrusland.
Jeg har havt anledning til at lære en slig duchoborzermenighed
nærmere at kjende.
I denne hemmelighedsfulde sekt spiller kvinden den samme mægtige,
gaadefulde rolle, som vi overalt træffer paa i det slaviske Østen; det
er ligesom sfinxen, der ligger foran templets indgang. Duchoborzerne
forkaster kirke, sakramenter, prester og czarens pavemyndighed;
istedetfor har de en kvindelig pave, den saakaldte gud s mo der, i hvem Gud
legemliggjør sig for de troende, og er midler mellem liam og dem.
Den gudsmoder, som jeg lærte at kjende, var datter af en rig bonde,
hvis gaard vilde have gjort enhver adelsmand ære.
Hun modtog mig udenfor huset, hvor hun netop stod og uddelte
befalinger til sine yngre søskende. Det var en underlig skikkelse;
slank og majestætisk med et skjønt, mildt madonnaansigt inde i en
rigdom af tykt, tyst haar; hun gik i røde bondestøvler, kort, broget skjørt,
derover en sid, lyseblaa kaftan, besat og foret med pelsverk; om
hovedet havde hun hvidt tørklæde, bundet som en turban; brystet var
bedækket med koraller og guldmynter; liun saa mere ud som en asiatisk
fyrstinde eller en skjøn sultaninde end som en helgen. Hun førte mig
ind i sin stue og gav mig beredvillig svar paa alle spørgsmaal.
„Vi har ingen geistlige og ingen kirke," sagde hun; „vi forkaster
sakramenterne og tilbeder ingen helgen; og dog vil ingen kunne negte,
at vi er taalmodige, fredelige og arbeidsomme mennesker. Vor første
lov er lighed mellem alle mennesker, alle stænder og alle
be-kjendelser; vi agter jøder og muhamedanere saavelsom alleslags kristne.
Blandt os gives hverken herrer eller trælle, og dog er alle duchoborzer
velhavende, rene og velklædte. Vore kvinder gaar fol" at være vakre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
