Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nikolai Gogol: Under skvætlæderet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
satte i tre prægtige heste, forgyldte dørklinker, en tam abe og en fransk
hushovmester. Men de 200 sjæle blev tillige med 200 andre, som han
selv eiede, satte i pant i anledning af nogle handelsspekulationer.
Foruden ham var der ogsaa en hel del andre indfødte tilstede ved
generalens middag, men dem er det ikke umagen værd at nævne engang.
Resten af g jesterne var regimentets officerer, og deriblandt to
stabsofficerer : obersten og en temmelig tykmavet major. Greneralen selv var
en bredskuldret, kraftig mand, lidt udmaiet, men en ualmindelig dygtig
militær; ialfald gjaldt han for det blandt officererne. Han talte i en
dyb bas, som gav respekt.
Middagen var glimrende. Stør, hvilling, ringgjæs, asparges, vagtler,
agerhøns, champignons o. s. v. — altsammen var særdeles velsmagende,
hvad der beviste, at kokken ikke havde smagt vaadt et helt døgn; fire
soldater bevæbnede med kjøkkenknive havde hjulpet ham hele natten
med at låve frikassé og gelé. Flasker af alle sorter, fra de slanke
med lafitte til de bredmavede med madeira, holdt stemningen oppe; det
var en deilig sommerdag, vinduerne stod aabne, tallerkener med is gik
rundt; frakkekravene blev opknappede, samtalen blev støiende, mens.
champagneglassene klirrede, og generalens bas hørtes gjennem larmen;
det var en herlig middag. Man reiste sig fra bordet passelig
overmætte, tændte sine lange og korte piber, og gik ud paa verandaen,
hver med sin kaffekop i haanden.
„Nu kan vi faa se paa hende," sagde generalen. „Aa, De er gjerne
saa snil," tiltøiede han og vendte sig mod sin adjudant, en elegant ung
mand med et behageligt ansigt; „aa De er gjerne saa snil at lade den
røde hoppe føre her hen." Hvorpaa generalen lagde sin tschibuk i
munden og udsendte en røgsky. „Hun ser ikke noget videre ud for
øieblikket; her findes ikke en anstændig stald i dette forbandede hul.
Men hesten — paf, paf — er ikke daarlig."
„Har De havt hende længe hos Dem’?" spurgte Tschertokucki.
„Paff, paff, paff — nei — paff — ikke saa længe; — det er vel
en to aar, siden jeg tog den ud af stutteriet."
„Var den indredet, før hr. generalen fik den, eller har De selv
ladet den inclride?"
„Paff, paff, pa, pa, pa — paff, — jeg selv." Hvorpaa generalen
ganske forsvandt i røgskyer.
Imidlertid kom en soldat springende ud af stalden; og straks efter
hørtes hovslag, og en anden soldat i hvid jakke og med en mægtig
snurbart førte den prustende, dansende hest ud i det frie; den løftede
sit hoved saa fort og uventet, at den nær havde svunget snurbarten
og hele soldaten i luften.
„Naa, naa, Agrafena Iwanowna!" sagde han og fik hoppen frem
for verandaen.
Agrafena Iwanowna var hestens navn. Modig og vild som en
sydlandsk skjønhed steilede den og satte forbenene paa verandatrappen;.
saa stod den stille.
Greneralen lagde piben fra sig og saa paa Agrafena Iwanowna med
indre tilfredshed. Obersten gik nedover trinene og tog Agrafena Iwanowna
ved mulen; majoren klappede Agrafena Iwanowna paa halsen; de andre
smattede med tungen.
Tschertokucki hoppede ned fra verandaen og gik bag den og rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
