Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Irgens Hansen: Magdalene Thoresen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
liiig lægger Bjørnson frem for offentligheden, og digtsamlingen,
fra 1887 indledes med vers til ham.
Thi som en skjælvende ranke,
der sætter sin første knop,
fandt du min digtende tanke
og bar den i dagen op.
Paa Bergens scene lod lmn opføre to stykker: Mr. Mo 11 eyr
en akt, og Et vidne, to akter. Deres skjæbne var at hilses glad
velkommen af en slegt, der tog alle forbud som vaarbud. Nu er
de glemte sammen med Ibsens Kjæmpehøien og St.
Hansnatten, C. P. Riis’ Julegjæsten, Rolf Olsens Anna
Koll-bj ør n s en, Hanssons Den første Jøde, Isachsens bearbeidelse
Dobbeltgj ængeren og mange flere. Men glemmes skal det
ikke, at Magdalene Thoresen var med at bygge den første norske
scene. — Et tredie arbeide af hende, Kongedatterens bøn,
var fru Thoresen bleven plaget til at forfatte i anledning af kong
Oskars bedring under lians sygdom. Det var nok ikke heldigt
og blev ilde medfaret af daværende adjunkt Steen, nu rektor, og
ved denne leilighed kom Ibsen første gang i Thoresens hus.
I fuld norsk-romantisk blomstring finder vi Magdalene
Thoresen i Fortællinger 1863. Der møder os en forfatterinde, som
nok er fru Gyllembourgs og Carl Bernhards landsmandinde, men
dog baade gjaldt og gjælder for norsk. Og det er hun tildels
ogsaa. Det er ikke hendes sprog, som gjør hende til det; de
spredte norske gloser er som fluer i melk, og enkelte vendinger
virker ofte parodisk, Bjørnsons-sagamæssig, som de staar der uden
indre sammenhæng med den øvrige fremstillingsmaade. Det norske
ligger i emnerne og maaden at se dem paa. Den sidste virker
nu paa os rent konventionelt-literært; men den var engang patent
national. Welhavens En sjæl i vildmarken og Bjørnsons
bondenoveller er egte skud af norsk romantik, og fru Thoresens^
fortællinger er nationalt-romantiske paa samme maade.
Læser man af disse fortællinger den sidste og betydeligste,
Studenten, som senere er kommen ud særskilt, vil man lære
Magdalene Thoresen at kjende baade som norsk-romantisk
forfatterinde og som digterisk personlighed. Hun er her saa
udpræget, som hun vedbliver at være, fordi hendes maade at se
verden paa, hendes literære maner og indre personlighed allerede
dengang var udviklet og bevidst.
Hun fortæller os om en gut fra Søndmøre, som efter
forskjellige skjæbner i barndom og ungdom tilslut kommer til Bergen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
