Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. C. Hansen: „Kong Midas“ af Gunnar Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
ikke dumper op i noget nyt Midas væsen nu igjen. Det ligger i
lians natur. Det ser ud, som om han ikke finder andet end
Midas-guld, hvor han snur sig. Det er saa almindeligt at høre sige, at
det og det forfuskes ved halvhed, ved at man gaar paa akkord.
Men hvor mange ting er det ikke ogsaa, som helt forfeiles ved
kon sekvens mag er i?
Som jeg begyndte med at sige, har Gunnar Heiberg nu
heller ikke leveret noget rent psycliologisk arbeide, — „Kong
Midas" er ogsaa et problemdrama.
Finn siger i akt II, scene 3, om dette sandsigeriet:
„Det maa være en omgangssyge her i landet. Det er vist
herr Kamseth, som smitter."
Gunnar Heiberg skal ogsaa sige sandt om noget
samfundsmæssigt, han skal ogsaa reformere.
Og skjønt Gunnar Heiberg tegner sine karakterer med stor
sikkerhed, og røber en psychologisk forstaaelse, der tør stilles
ved siden af vore største digteres, saa trykkes dog ogsaa i „Kong
Midas" psychologien af tendensen.
Stykkets hovedinteresse ligger ikke i det päychologiske
spørgsmaal : hvordan er en Midasnatur indvendig beskaffen, og hvoidan
virker han paa sine omgivelser? — nei da vilde stykket blevet
et ret psychologisk skuespil. Men hovedinteressen er denne: jeg
Gunnar Heiberg, skal rigtignok faa luftet lidt op i alle disse
digre ordene og feite gloserne, som flyver om ørene paa os i
dette land.
Og denne samfundsmæssige tendens rumsterer nu igjennem
hele stykket, saaat psychologien stadig væk trykkes flad. Ikke
bare derved, at Kamseth er gjort til en offentlig person, som har
saa meget med almenheden og landet at bestille, men ogsaa ved
selve replikkernes tilrettelæggelse gjør samfuiidstendensen sig
gjældende.
Tag f. ex. det sted, hvor Finn fortæller, han har faaet en
opgave i livet nemlig: at kverke sandhedsvidner. Hvorfor
tales her om sandhedsvidner i flertal. Finn interesserer sig kun
for de enkelte personer, Anna og Kamseth, han vil blot den
enkelte person Ramseth tillivs, hvorfor bruger han saa ikke
ental og siger: „Jeg vil kverke ham, det fordømte
sandhedsvidne" — ? jo, sagen er, at Finn paa død og vold skal være tale-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
