- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
98

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - III. Parnell og Gladstone. Deres sammenstød og deres alliance

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98

Thi at det var Pamelliternes skyld — og deres skyld alene —
om de formodede gunstige resultater af loven udeblev, derom
nærede han ikke et øiebliks tvil. Intet under derfor, at Gladstone
med skjæve blikke betragtede Parneil, og at han begyndte at
omgaaes med planer om at fælde denne „Irlands konge uden krone".

Parlamentets høstferie indtraadte. Bataljen mellem Gladstone
og Parneil blev fra underhuset forlagt til folkemøderne, hvor det
er sedvanligt, at de britiske politikere i ferietiden udfolder sin
veltalenhed. Den engelske premierminister angreb den irske høvding
paa folkemøder i England. Parnell gav ham mynt for mynt
tilbage paa folkemøder i Irland. Paa et folkemøde i den engelske
by Leeds den 7de oktober 1881 anklagede Gladstone Parnell for
at berøve de irske fæstebønder den nye landboreformlovs
velgjerninger. „Nu" — sagde Gladstone — „nu, da landboloven er
gaaet igjennem, og lian (d. e. Parnell) frygter for, at det engelske
folk skal vinde hele den irske nations hjerte, nu liar han et nyt
plyndringsevangeliiun at forkynde." Gladstone sluttede sin tale
med en trusel: „Hvis" — sagde han — „livis det bliver
aabenbart, at der er en endelig kamp at levere i Irland mellem loven
paa den ene og lovløsheden paa den anden side, saa siger jeg
det uden nølen, at det skal vise sig, at civilisationens hjælpekilder
ligeoverfor dens fiender endnu ikke er udtømte."

Denne trusel var aabenbarlig myntet paa Parnell. Han lod
sig ikke forbløffe. To dage efter blev der afholdt et folkemøde
i "Wexford i Irland, og her gav Parnell Gladstone svar paa
tiltale: „Jeg for min part" — sagde Parnell — „jeg liar tillid til
fremtiden. Ligesom Gladstone ved loven af 1881 har gjort en
fuldstændig kovending og liar tilbagekaldt alle sine gamle
principer, saa skal vi endnu engang faa se, at denne engelske ministers
tapre ord skal gaa op i røg ligeoverfor det irske folks sammenhold
og faste beslutning."

De følgende begivenheder skulde snart- vise, at den, der
dengang saa længst fremad af de to, var ikke gamle Gladstone, men
unge Parnell.

Imidlertid — den øieblikkelige seier syntes at blive Gladstones.
Et par dage efter at det nysnævnte folkemøde i Irland var bleven
afholdt, forbausedes verden med efterretningen om, at Parnell
pludselig var bleven arresteret og ført til Kilmainham fængsel (i
Irland). Det var et formelig kup, Gladstone her havde gjort, og
i England og Skotland var der almindelig jubel over den raskhed
og beslutsomhed, regjeringen havde lagt for dagen. Londons

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free