Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oscar Julius Tschudi: Home-rule-bevægelsen i Irland - III. Parnell og Gladstone. Deres sammenstød og deres alliance
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
lielt anden kant. Den nye beiler var Gladstone. Denne gamle
statsmand, der i sit lange politiske liv har gjennemgaaet alle
stadier fra den stiveste konservatisme til den videstgaaende
radikalisme, havde allerede forsøgt mange maader at løse det irske
spørgsmaal paa. Han havde snart i tyve aar holdt paa med irske
reformarbeider. Han havde begyndt med de kirkelige forhold og
havde ophævet den episkopale statskirke i Irland (1869.) Han
havde derpaa givet sig ikast med landboreformer og havde i det
øiemed taget flere skridt, det ene længere end det andet.
Glad-stones irske agrarlov af 1870 havde gjort de irske fæstebønder
betydelige indrømmelser paa godsherrernes bekostning. Hans
agrarlov af 1881 havde gaaet endnu adskillig videre i samme
retning. Og dog — alt havde vist sig forgjæves. Det var klart
og uimodsigeligt, at Gladstone ved sine landboreformer ikke havde
naaet, hvad han havde villet: Irlands forsoning. Han erkjendte
det og — kom til den overbevisning, at den vei, han hidtil havde
fulgt, ikke førte til maalet, og at der for at naa dette ikke var
andet fore end at gribe til det middel, som Parnell pegte paa:
at skille Irlands lovgivende myndighed fra Englands m. a. o.
at give Irland home-rule.1)
Til at lede den gamle statsmand ud paa home-rule-banen
bidrog derhos udentvil et andet moment. Det var dette, at det
irske home-rule-parti under Parneils ledelse efterhaanden havde
taget en saadan udvikling, at det var umuligt at lukke øinene
for, at det var en faktor af betydelig vægt. Og dette havde
aldrig været saa aabenbart, som det blev under denne
valgkampagne. Den ovenfor nævnte, i 1884 vedtagne udvidede
valglov gav Parnelliterne nye kræfter. Det ene sæde efter det
andet-faldt i deres hænder, og alt tydede paa, at Parnell vilde gaa ud
af valgkampagnen med en større styrke end nogensinde.
Intet under derfor, at han blev betragtet som et godt og
ønskværdigt parti. Hans gamle inklination gik, som nævnt i
retning af Toryerne. Han brød heller ikke med dem strax, efterat
gamle Gladstone havde begyndt at optræde som beiler, men han
vedblev at. vedligeholde forhandlinger med deres repræsentant i
Irland, lord Carnarvon. Det fortælles, at denne og Parnell havde
en sammenkomst, der havde et helt mysteriøst præg: iførte lange
1) Gladstone har selv i en i 1886 udgiven brochure, betitlet „the Irish.
Question" søgt at forklare den udviklingsgang, der ledede til hans omhandlede
svingning i forholdet til det irske spørgsmaal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
