Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gustav Storm: En uheldig statsunderstøttelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
som P. A. Munchs Samlede Afhandlinger) kjender han ikke; hvis han
havde kjendt den, maatte hele 1ste kapitel rigtignok være skrevet om.
Forfatteren har foretrakket at udskrive Schøning, og han er ikke ræd for
paa grundlag af ham endog at gjøre slutninger og opstille historiske
hypotheser af den mest vidtrækkende art. Jeg skal nævne nogle.
Han udskriver fra Schøning eventyret om Finboge Rammes ophold-paa.
Haalogaland (omkring aar 990), hvor det nævnes, at den norske
sysselmand i Finmarken kommer seilende forbi Haalogaland, og paa grundlag
af denne beretning — om hvis eventyrlige karakter han er tykkeligt
uvidende — tilføier han, at denne sysselmand „er den første, hvorom
det fortælles, at han tilsøs har indkrævet Finneskatten; dette beviser,
at Sø kys ten (af Finmarken) dengang var beboet". Som om det, at
en mand fra Trondhjem reiser sø vei en til Finmarken, beviser noget
om, hvorvidt finnerne der boede ved kysten eller tilfjelds! Og som om
overhovedet et islandsk event}^ fra 14de aarhundrede kunde bevise
noget om historiske eller geografiske forhold i det 10de!
Enhver vil have læst, at Harald Haarfagre udryddede smaakongerne
i Norge. Hr. Magnus berigtiger dette for Finmaikens vedkommende.
Han paastaar, at Finmarkens kyster paa Harald Haarfagres tider blev
befolkede af nordmænd, og at her blev kongeriger oprettede, „og disse
smaakonger vare undersaatter eller skatskyldige under Norges konger",
og at „langs kysten paa Sørøen, Ingø, Kjøllenæs, Kjølnæs og vistnok
paa forskjellige steder paa Trinnis (Kolahalvøen) har der været
smaakonger af norsk oprindelse, som liar baaret navn af Finnekonger". Vi
andre ved ogsaa noget om en finnekonge, den Martin, som aar 1313
„kom til kong Haakon"; men at han var en af mange, og at baade
han og de andre finnekonger var nordmænd, det er nyt. Desuden ved
hr. Magnus meget mere om denne Martin; han fortæller, at Martin „i
mange aar ej havde betalt skatten, hvorfor kong Haakon Magnusson
i 1310 sendte Gissur Galle til Finmarken for at udkræve den. Gissur
Galle havde Valtyr Pretta (!) med sig; de kom aaret efter tilbage med
velforrettet ærinde. Martin drog 1313 selv villig til kong Haakon,
som da var i Throndhjem, betalte hvad der endnu resterede af skatten
og gjorde videre forsikring om troskab og lydighed." Noget af dette
har hr. Magnus laant fra Schøning, som havde sat Gissur Galles reise
til Finmarken i 1310 i forbindelse med finnekongen Martins ophold hos
kongen i 1313, uagtet denne forbindelse er meget tvilsom; og tilnavnet
„Pretta" istedenfor „Prettepaals broder" skyldes ogsaa Schøning, —
hvilket imidlertid hr. Magnus ikke kan gjøre for, da han naturligvis
ikke kan gaa til kilderne. Men en selvstændig theori af hr. Magnus
er det, at finnekongen Martin var en nordmand, at han i mange aar
ikke havde betalt skat, men forbedrede sig i 1313, og endelig at han
døde i 1316. Beviset for Martins og de andre finnekongers norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
