Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyske presseforbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Vistnok er eier i Berlin en del ikke-regjerings-organer, som har
tilhængere over hele riget, men skjønt de hørte hjemme i Berlin, før
denne blev rigshovedstad, saa skyldes deres talrige tilhængere ikke
dette, men den omstændighed, at de er organ for et parti, som er nøie
forbunden, mest ved konfessionelle baand, medlemmerne er nødt
til at lægge øret til partiets talerør. Men alt, hvad der kunde bidrage
til et frit og utvunget aandsliv, dør paa Berlins grænser. Der er i
Berlin en del blade, som er rigelig forsynet med den nødvendige
intellektuelle og financielle udsigt, men provinsboerne lærer kun
leiligheds-vis noget af deres indhold at kjende og har ikke idé om, hvad parti
de hører til, og dog henter hovedstadens indvaanere hele sin aandelige
næring fra disse blade og tror, at de staar i fuld aandelig
vekselvirkning med sine landsmænd.
Man kan forstaa, hvorledes disse forhold virker tilbage paa
journalisternes kaar. Talent er der ikke mangel paa, og kundskaben, som
kræves til det arbeide, er sandsynligvis mer almindelig udbredt i
Tyskland end noget andet sted. I de rolige tider mellem Napoleons krige
og 1866 — den korte episode 1848 undtagen — var en vis lærd
journalistik en ganske anderledes tilfredsstillende karriere end nu for tiden,
fordi en vidt udbredt overklasse af læsere dengang var lige meget
tiltrukken af lærdom i avisspalterne som af politik, ja kanske endda mer.
Saaledes har den saakaldte „Vossisc.he Zeitung" i Berlin under sin titel
endnu ordene „Von Staats und gelehrten Sachen", og i de dage kunde
..Allgenieine Zeitung", som Schiller var med at stifte, og som forlæggeren
von Cotta holdt igang i Augsburg, spredes over alle tyske stater og
derfra over liele verden. Dets udgivere og medarbeidere fik literært
ry. Spor af denne herlighed er der endnu; men det er bare de beaux
restes. Partipolitikens larm har druknet alt dette, og tvunget det
literære arbeide af høiere rang indenfor provinsielle grænser. Det er ikke
længer tilladt for journalister at tilfredsstille hverken sin literære
ærgjerrighed eller sit ønske om indflydelse i vide kredse, og de faa, det
lykkes at gjøre sig almindelig bekjendt, fordi de agerer tordnere i
olympierens tjeneste, de er med faa undtagelser af lavere art; thi
Olympus følger i store som i smaa ting Napoleons regel, at hans
tjenere ikke behøver forstand, fordi han har nok af den, og deres
desuden kunde gjøre dem upaalidelige. Der findes baade i og udenfor
Berlin kloge og vellærte mænd, som for et slegtled siden skrev stadig
i pressen, uden at deres navne blev kjendt af andre end de indviede.
• En af de største fornøielser ved dette gjøremaal i andre lande, og i
virkeligheden dets raison d’étre, mangler fuldstændig her, og en vis
forknyt aand, som kommer tilsyne i den tyske presse, skriver sig
sikkerlig fra denne omstændighed. Det er meget sjelden, at en journalist
naar en høi politisk stilling — de gamle bureaukratiske og aristokratiske
traditioner vilde spærre ham veien — men endog overgangen til
repræsentanthvervet er her sjeldnere end andetsteds.
I sammenhæng med disse omstændigheder staar den kjendsgjerning,
at vore store blade kun i meget undtagelsesvise tilfælde er organer for
særegne politiske partier. De kan maaske beskytte et af dem for en
vis tid, men de vilde betragte som en nedsættelse i værdighed at tjene
nogetsomhelst parti. Der bestaar et slags gjensidig skinsyge. Det
hænder stadig, at udgiverne af et blad protesterer mod at betragtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
