Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyske presseforbold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
n enter paa et blad, og naar en mand bare holder et, saa tar han
naturligvis et, som passer til hans anskuelser. Og det er jo meget rigtigt,
for det maa kaldes en af de største glæder, man kan have i denne
jammerdal, hver morgen til frokosten at kunne læse paa tryk — som
trods alt ikke taber sin autoritet — en velskreven artikel, hvori et
værdigt „Vi" til fuldkommenhed paaviser, at ens egne meninger er
rigtige i enhver henseende.
Dette er sandsynligvis grunden til, at den ledende artikel er
almindeligere i tysk presse end andetsteds. Hvert blad, baade i Berlin
og i den mindste flekke, har i spidsen en ledende artikel. I
smaa-stæderne skriver den sig i regelen fra en eller anden „leder"-fabrik,
som forsyner et parti med billig vare. Disse ledere handler ikke altid
om dagens spørgsmaal; det vilde ikke passe til læserens videbegjær.
Han vil underholdes og belæres, ikke blot om de saakaldte brændende
spørgsmaal, men ogsaa om alle mulige andre ting. Tidligere
beskjæftigede tyskerne sig meget mere med andre lande end sit eget.
Det er nu heldigvis ændret, efter at der er opstaaet et tysk rige og
en tysk politik; men en god del af tilbøieligheden hænger i endnu, og
der er ikke noget galt i det, naar tyskerne kan forbinde -interessen for
det fremmede med interessen for sit eget. Men da tyskerne er
grundigere i søgen efter oplysninger om fremmede lande, saa er ogsaa deres
feilagtige forestillinger ofte mer fæstede og derfor farligere. Det naivt
bornerede ubekjendtskab med andre lande, som karakteriserer
franskmanden, hænger sammen med gode egenskaber hos ham; men det vilde
være en taabelighed af tyskerne at efterligne ham. Ikke desto mindre
gjøres der nu forsøg i saadan retning fra en del af pressen.
Man kan — uden at forfalde til mystisk tale om den mission, som
folket har faaet af forsynet — dog sige, at enhver stor nation under
sin udvikling har en vis naturlig opgave at løse, en del af det
almindelige kulturarbeide, som passer for dens temperament, ifølge principet for
arbeidsdelingen, som sætter enhver til det gjøremaal, han bedst er
skikket for. Hvis vi antager dette, maa vi føie, at Tyskland, med den
magt, det nu har naaet, sikkerlig er kaldet til at øve en særlig
indflydelse, hvori dets kjendskab til andre nationer kommer til at spille
en rolle. Paa den maade vil det tyske riges nyerhvervede magt blive
en velsignelse for hele verden. Alt hvad man før forbandt med
forestillingen om det hellige romerske rige vil kunne virkeliggjøres i høiere
forstand. Tyskland vil ikke længere søge at dele verdensmagten med
pavestolen; men det vil bringe hvert folk en god leilighed til udvikling
af dets evner, ved at kaste sin store magt i nationernes vegtskaal til
fordel for fred og retfærd.
Dette er den store’ opgave som virkelig og trods alt bedst
stemmer med den tyske nations aand, og som ligger for de mænd, der mere
og mindre har hjulpet til det nye riges grundlæggelse. Og chauvinismen,
vi plages af, er bare en overdrivelse og vildfarelse af det samme,
bundende i foreløbige forhold, som vil svinde.
— Før jeg slutter maa jeg kortelig omtale den halvofficielle eller,
som vi kalder det den officiøse presse. Den er opstaaet ved
regjerin-gernes trang til at deltage i partipolitiken, først i det endnu splittede
Tyskland og siden i keiserriget. Den preussiske regjering har altid
været dygtig i benyttelsen af dette vaaben, og siden det slog det han-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
