Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leveigy: Den tyske keisers socialpolitik og socialismen i Tyskland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152
Nu er Tyskland inde paa den samme vei. Det har lydig bøiet sig
for det dynasti, der har befriet det fra feudalitetens lænker, og hvis
erobringsaand var et løfte om fremtidig enhed. Men nu da enheden er
en virkelighed, vender nationen, som ikke kan stanse sin marsch, sine
øine mod et andet ideal. Seiersrusen og nødvendigheden af at maatte
sikre sig frugterne af seiren paalægger uhyre rustninger og forøger
derved skatterne; derved udvikler sig aristokratiets hovmod og
sabelherredømmet. Heraf misnøie og sammenstød. Nogle uforfærdede mænd
frembærer klagerne til parlamentet og anmoder de offentlige myndigheder om
at formilde de lavere klassers elendige kaar. De forlanger arbeidernes
emancipation, de forlanger reorganisation i retsvæsen, administration og
hær, og de forlanger en retfærdigere fordeling af skattebyrden, som
især ligger tungt paa den fattige d. v. s. den store mængde.
Dette er socialisme i fostertilstand. Regjeringen svarer paa disse
klager ved at skabe nye regimenter; kjed af de evindelige skrig fra
fredsforstyrrerne, lages der undtagelseslove, som gaar ud paa at forbyde
skrighalsene at opholde sig i de store byer, og dersom det gjøres
nødvendigt, at fængsle dem. Uheldigvis lindrer disse drakoniske
forholdsregler ikke folkets lidelser, ligesaalidt som de paa nogen maade
for-minsker de stadig voksende statsudgifter. Saa gaar de forfulgte, der
begyndte at forlange forbedringer af underordnet betydning, over til at
blive revolutionære; de giver selve regjeringssystemet skylden for at
skabe alle ulykker og finder det udygtig til at rette paa noget. Det
politiske parti danner sig og vokser; det vokser i styrke for hver dag,
thi det er ikke længere bare arbeiderne, der stiller sig under denne nye
fane; det er ogsaa de velstaaende og tænkende borgere, der føler sig
ydmygede ved at se en mængde prærogativer og hædersbevisninger
udelukkende forbeholdte den militære kaste; hertil kommer ungdommen,
som altid er rede til at slaa et slag for fremskridtet. Kravene stiger
stadig, og de magiske ord, frihed, retfærdighed, rettigheder udtales med
begeistring og giver ekko overalt. Langsomt men sikkert løsriver en
del af nationen sig fra det, som den var vant til at elske. De
høvdinger, der for ganske kort tid siden forlangte underordnede reformer,
erklærer nu, at der ingen redning er uden i en fuldstændig
omsmeltning af den nuværende tingenes tilstand. De fremkommer med nye
programmer, diskuterer dem og gjør reklame for dem, de agiterer ved
folkemøder, i pressen og ved dristige handlinger, der opflammer deres
tilhængere til at gjøre en virksom og frugtbar propaganda.
Den tyske socialisme er i virkeligheden en reprise af den franske
revolutions drama, afpasset efter den germaniske races smag og behov.
Første akt er spillet. Har den været mere kold, mindre theatralsk og
af mindre almen interesse, saa har til gjengjæld ekspositionen og
fordelingen af rollerne været mere lærd, mere methodisk og præcis. —
Ja, socialismen er et parti, der fra nu af gjør fordring paa at komme
til magten og regjere. Det er principet om folkets suverænitet, frihed
og almindelig stemmeret, der reiser sig ligeoverfor principet om de faas
herredømme, den personlige myndighed og arvefølgen.
Kan disse to principer i længden eksistere ved siden af hinanden ?
Maa ikke det ene ifølge sagens natur ødelægge det andet? Naar og
hvorledes? • Det er fremtidens store hemmeligheder. Tyskeren har et
roligt temperament og en tænksom natur; han gjør intet uden bereg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
