Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Strømninger i fransk aandsliv - I. Den spiritistiske roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tid, og de fortjente at blive det, skjønt de meget mere var d}Tgtige
skolearbeider end virkelig originale verker. Naar man læste dem, var
der ingen grund til at tro, at Hennique vilde forlade den bane, han
var slaaet ind paa, og hvor han syntes at befinde sig inderlig vel.
Han har imidlertid forladt den og har fra sin naturalistiske tid kun
beholdt en malende og nøiagtig stil, som ikke altid passer saa godt til
det fuldstændig transcendentale emne, som han nu behandler med en
ganske anden magt og en ganske anden originalitet, end der kom for
dagen i hans tidligere romaner. Dette emne er intet’ andet end en
studie over spiritismen, foretaget med en logik, der virker ganske
foruroligende, næsten overbevisende. Bogens indhold er i faa ord følgende:
Markis de Cluses har efter kort tids egteskab mistet sin høit elskede
hustru, der døde efter en nedkomst; hans sorg var saa dyb og saa
opslugende, at ikke engang hans lille datter er ham en trøst; han
bryder sig ikke om hende, overlader hende til hendes bedsteforældre,
og lever i sit øde slot, alene med erindringen om den elskede. Han
lukker sig inde i det værelse, hvor hun udaandede, og snart forekommer
det ham, at møblerne bevæger sig, han hører underlige lyder og ser
overnaturlige lysninger ; snart fremkaldes der uanede personer og syner i
hans sjæl. Siden kommer fremsynte indskydelser, og tilslut er han i
forbindelse med sin døde hustru, der viser sig for ham og dikterer ham
det, som hun vil, han skal vide. Aar gaar hen i dette mystiske
aande-samkvem, der fuldstændig optager markiens vilje og tanke; intet
interesserer ham i verden udenfor, og han blir betragtet som en ekscentrisk,
halvgal person. Men han betror intet til nogen undtagen til en taus
forvalter, og naar han er sammen med folk ei’ han som andre. En dag,
efter mange aars forløb, forsvinder Therese (hustruen) med den
aabenbaring, at hendes datter skulde føde en datter. I dette barn lever
uden tvil bedstemoderens sjæl op igjen; thi hun blir snart alt for
bedstefaderen. Men hun dør ogsaa, og aandeseeren gjenfinder begge
sine elskede „sammensmeltede i ét vidunderligt væsen".
Fremkomsten af slige bøger som den her refererede, der er valgt
blandt andre lignende paa grund af sine litterære egenskaber, og fordi
den er skrevet af en forfatter af rang, giver anledning til to spørgsmaal.
Det første, som jeg her ikke skal gaa ind paa, er videnskabeligt:
hvad sandt er der i de spiritistiske fænomener? er de objektive
eller subjektive? til hvilken gruppe af kjendsgjerninger skal de
henføres? o. s. v.
Det andet spørgsmaal, som jeg gjerne vilde diskutere, er af moralsk
natur: hvor stor eller hvor liden del positiv sandhed der end er eller
ikke er i spiritisternes paastande og theorier, saa maa ialfald disse
paastande og theorier betegne en vis moralsk og intellektuel sjæletilstand
inden samfundet. Hvilken er denne moralske og intellektuelle
sjæletilstand? det kan være et nyttigt spørgsmaal at gjøre; og dette
spørgsmaal kan undersøges, uden at man behøver paa forhaand at sige noget
om, hvilken løsning videnskaben vil give eller ikke give paa det første
spørgsmaal.
Det, som først slaar en ved spiritismens opblomstring og udbredelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
