Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Bætzmann: Pariserkongressen for billige boliger - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Pariserkongressen for billige boliger.
i.
Uncler verdensudstillingen i Paris i 1889 afholdtes der i dagene
fra den 26de til den 28de juni en kongres til behandling af
spørgsmaalene om „billige boliger" (habitations ä bon marché). Allerede det
valgte navn er karakteristisk. For et decennium siden vilde man
ikke have været i tvil om, at det jo skulde hede en kongres
angaaende „arbeiderbolig"-spørgsmaalet. Endnu saa sent som i
aktstykkerne fra den i Belgien under 15de april 1886 nedsatte Commission
du travail finder man blot i en enkelt indstilling betegnelsen „billige
boliger" .anvendt som et alternativ ved siden af „arbeiderboliger". Idag
begynder man at forstaa, hvorledes problemet strækker sig videre, end
blot til den egentlige arbeiderklasse, fabrikindustriens og haandverkets
faste stok, repræsentanterne for hvad engelskmændene kalder tlie slcilled
labour. Vaaningsspørgsmaalet er ifærd med fra et arbeideranliggende
at udvikle sig til at erkjendes som et socialt anliggende. Man er
kommen til ogsaa at tænke paa de tvende sociale lag, som paa begge sider
omgiver arbeiderklassen: trediestandens nederste lag og „femtestanden".
Paa begge disse hold føles tilværelsens byrde i vore dage rimeligvis
ofte adskilligt haardere end inden fjerdestanden. Man kan forstaa det
allerede deraf, at det jo fortrinsvis er fra hine to lag, at den sociale
revoltes hær rekruterer saavel sine mest fanatisk overbeviste førere som
sine mest slagfærdige soldater, medens den faste arbeiderklasse, saaledes
som det for en stor del allerede er bleven tilfældet med de engelske
Tracles Unions, ogsaa paa kontinentet gaar over til snarere at blive et
af samfundets ligevegtselementer, omsluttet af de ledende klassers klogt
hensynsfulde og aktive sympathi, ofte paakaldt og stillende sig til
raadighed som en vigtig politisk magtfaktor, godt organiseret baade til
angreb og til forsvar, i besiddelse af et ikke ringe antal privilegier og
ikke saa sjelden yderligere krævende og opnaaende administrationens
eller lovgivningens indgriben til sin gunst. Det er ikke længere blot
fabrik- og haandverksarbeideren, hvem det for den sociale filanthropi
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
