Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - E. Bætzmann: Pariserkongressen for billige boliger - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
167
en vis tids forløb gjennem lempelige afbetalinger kunde blive eier af
sit hjem. Ved en flerhed af de udenfor de store byer liggende
industrielle agglomerationer er dette ideal efterhaanden bleven realiseret.
Et af de første eksempler blev givet i Mulhouse i begyndelsen af
femti-aarene. Pabrikherrernes velforstaaede egeninteresse ansporede deres
bestræbelser for paa denne maade at binde arbeidsstokken til stedet, og
hvad de her ofrede til pekuniær understøttelse, blev godt rentebærende
penge. En hensigtsmæssig blanding af patriarkalsk forsorg og jevnt
udviklet arbeider-selvkjælp tillod elsasser-industrien at arte sig under
en social fred, som intet har kunnet forstyrre. Det er utvilsomt, at
befolkningens naturel bidrog sit til, at dette blev muligt. Det er ikke
overalt lykkedes lige godt. Andre arbeider befolkninger har været mere
gjenstridige, og det er om mange strøg det gjælder, hvad en meddeler
til den belgiske arbeiderkommission skrev, nemlig at „arbeideren ikke
holder af at bo til leie hos sin arbeidsherre; han betragter med mistro
enhver ordning, som skyldes dennes initiativ, hvor fordelagtigt det end
er for ham selv. I mange industrielle bedrifter er det desuden saa, at
arbeideren altfor ofte skifter plads, til at han bryder sig om at blive
eier af et hus, paa hvor gunstige vilkaar det end bydes ham." Man
har søgt at imødekomme denne arbeiderens selvstændighedstrang, ved
ikke at bygge boliger, som man derefter bød ham til leie eller indkjøb,
men ved at laane ham penge, som han kunde anvende til at bygge efter
egen smag, og undertiden har dette behaget mere. I det store og hele
kan det vistnok siges, at kottagesystemet nu paa kontinentet er kommet
til anvendelse næsten overalt ved de i landdistrikterne liggende
fabrikanlæg, hvor der var brug for det, og at derfor en udvidelse af det i
den nærmeste fremtid sandsynligvis kun vil gaa temmelig langsomt for
sig. Man har derefter prøvet det i den umiddelbare nærhed af de store
byer, især i disses forstæder, altsaa ikke med arbeiderstokken ved et
enkelt industrielt etablissement for øie. Her har resultaterne været
temmelig ujevne. Det har artet sig bedre i England end paa
fastlandet, dels vistnok fordi det hist især er fremgaaet af arbeidernes fri,
selvstyrede sammenslutninger, medens det paa fastlandet fortrinsvis er
bleven sat iverk enten ved kommunal forsorg eller af engere grupper
af interesserede, dels paa grund af kommunikationsforholdenes ulige
udvikling. Afstanden mellem hjemmet og det som oftest i de mere
centrale bydele liggende arbeidssted spillede jo her en stor rolle, baade
hvad tiden og bekostningen angaar, og dette hensyn paatrænger sig
ofte arbeiderens tanke med en størrre styrke, end det i virkeligheden
har. I Paris f. eks. er der nu ingen mangel paa hurtig og billig
forbindelse med forstæderne og med deres fortsættelse hinsides den
egentlige bygrænse. Man er alligevel bleven vidne til, at kottage-grupper,
11*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
