Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Troye: Den theologiske roman i England
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182-
hofprest hos dronningen, men for en del aar siden traadte ud af
statskirken, og hvis veltalenhed hver søndag trækker en fashionabel
tilhørerskare til Bedford Chapel i London, — dr. Martineau, Englands betydeligste
religionsfilosof, Estlin Carpenter, unitarisk professor, mrs.Humphrey Ward,
forfatterinden af „Robert Eismere", lord Carlisle, miss Cobbe etc. Det
nye samfund vil, efter hvad indbyderne skriver i „Pall Mail Gazette"
i marts, samle „alle dem, for hvem kristendommen er biet en praktisk
rettesnor for livet, baseret paa troen paa Gud og det inspirerende minde
om en stor lærer, snarere end et dogmesystem baseret paa en
enestaaende aabenbarede". I sit lokale, University Hall, vil det lade
afholde populære foredrag over resultaterne af den moderne bibelkritik,
ligesom det vil se at finde et fælles felt for religiøst arbeide mod
Londons elendighed og gudløshed. Det appellerer til hjælp fra „alle
dem, hvem tillempningen af fortidens tro efter nutidens behov ligger
paa hjerte, som ønsker at leve sit liv i gudstro og gudsfrygt, medens
de fastholder, at Gud aabenbarer sig, ikke i mirakler eller en speciel
aabenbaring, men i lov og samvittighedens altid videre erfaring; ikke i
det godtyklige valg af individer eller nationer som specielle
naades-kanaler, men i den fri meddelelse af sig selv, gjennem fornuftens og
aandens liv, og under lavere eller høiere troesformer, til alle sine
skabninger. Men enhver religiøs overbevisning kræver en tilsvarende
handlingsform, ellers er den udsat for at forkomme og visne. Det er i
ønsket om at gjøre noget for at møde denne trang, særlig blandt dem,
der endnu vandrer om paa maafaa, uden den ledelse eller hjælp, der
kommer fra et samfundsliv, at dette samfund er stiftet."
Den samme følelse af, hvor uadækvat paa mange punkter det
overleverte dogmesystem er til tidens religiøse behov, har i de sidste aar
ogsaa faat et interessant litterært udslag i, hvad man kan kalde den
theologiske roman. Jeg liar liggende for mig tre merkelige bøger af
denne retning, der har gjort adskillig opsigt, og hvoraf ialfald de to
er meget betydelige. Alle er de skrevne af damer, den ene i Amerika,
den anden i Sydafrika, den tredie i England, et vidnesbyrd om,
hvorledes sindene overalt i den angelsaksiske verden er grebne af disse
spørgsmaal.
„John Ward, preacher" er titelen paa den første, af Margaret
Deland (Boston 1887). Bogens tendens er tilstrækkelig antydet af
dens motto, et vers af Omar Khayyani: „Jeg sendte min sjæl gjennem
det usynlige for at læse et og andet bogstav af det hinsides. Og
efterhaanden vendte min sjæl tilbage til mig og svarede: jeg selv er
himmel og helvede." — Her som i „Robert Eismere" er det ledende motiv
brydningen mellem to egtefolk, mellem hvem et forskjelligt religiøst
grundsyn graver en uoverstigelig kløft. Men medens det i hin er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
