Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emile de Layeleye: Kommunisme - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203-
I.
Naar jeg søger ind til min bevidstheds inderste dybder, lægger jeg
merke til to følelser, hvorfra alle andre udspringer. Den første af disse
er s ei vkj ærligheden; den anden, der viser sig i, at jeg har
tilbøie-lighed til at elske dem af mine medmennesker, der intet ondt gjør mig,
kaldes efter den forskjellige maade, hvorpaa den ytrer sig, hang til
selskab eller altruisme eller broderskab. Der er ogsaa i vor
kjærlighed til andre noget af selvkj ærlighed. Men sel vkj ærligheden
antager en uinteresseret karakter, naar vi tager del i andres glæder
eller sorger. Am are est alterius felicilate clelectariT) siger Leibnitz,
og dette er den smukkeste definition, nogen har givet af kjærlighed.
Alle vore handlinger ledes af kjærlighed til os selv og kjærlighed til
andre; disse to principer er de bevægende magter i vort sind; jeg
kunde næsten sige de tapper, hvorpaa livet dreier sig. Men
kommunismen overser den ene af dem; den vil intet mindre end afskaffe
selv-kjærligheden og indrømmer kun plads for kjærlighed til andre eller
altruisme. Broderskab er det hellige thema, som har været
kommunismens inspiration i al dens berusende galskab. Jeg siger galskab, fordi
det er ganske fornuftløst at tænke paa at rykke selvfølelsen ud af det
menneskelige hjerte. Dens tro er, at i aanden kan menneskene alene
forenes. Den opfordrer saaledes til at leve et liv, hvori alle
lidenskaber er fornuften underkastede; den stræber endvidere efter at
udslette individet med dets individuelle syn og dets individuelle eksistens;
den enkelte skal ganske forsvinde i samfundet. Den erkjender ingen
forskjellige eller særskilte interesser, taler om pligter, men vil ikke vide
af rettigheder; thi min rettighed bestaar i, hvad jeg eier, og hvis ingen
eier noget, kan der ingen rettigheder være.
Lad os bryde det materielles lænker, raaber kommunisten, og
hæve os op mod det aandeliges rige, hvor vi i enhed kan dyrke det
sande, det skjønne, det gode. Privat eiendom vilde skille os, forskjel
i interesser være en bom mod sammenslutning. Vor glæde skal bestaa
i at dele med hverandre. Ogsaa maaltider skal nydes i fællesskab.
Menneskene er blot lemmer paa den store organisme, der kaldes
menneskeheden; der er hverken jeg eller du eller vi. Lad
egenkjærligheden lykkes bort fra jorden tilligemed selve navnet eiendom, som er
et udslag af den. ,,Grud," siger St. Ambrosius, „skabte alle ting til
alle menneskers glæde og jorden til fælles eie." Naar vi er én stor
familie, hvorfor skulde vi da ikke følge familiens love? Jorden er vor
fælles moder; hvorfor dele den? Hvorfor bevirke blodsudgydelse ved
vore brodermorderske uenigheder? Sørger den ikke tilstrækkelig for
At elske er at glæde sig over andres lykke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
