- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Første aargang. 1890 /
216

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arne Garborg: Hanna Winsnes’s kogebog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216-

er paa troen, det kommer an. Tror vi fast paa det gode, saa
liar-det onde tabt sin magt; det eksisterer maaske, men kan ikke
længer genere os. Der forekommer hos Hanna "Winsnes
madskildringer, som kan gjøre selv den mætteste sulten, og som hos
den sidtne kan frembringe illusioner af virkelig behagelig art;,
man indbilder sig for en stund, at man selv har alle kj eldere
fulde. Jeg indser pludselig, at bourgeois-kritiken har ret:
bøgerne bør ikke tale om det triste i livet. Det er usandt at
fortælle om al denne lidelse. Saa længe der er mennesker, som
vader i smør og eg, behøver man virkelig ikke at skrive om
dem, som vader i søle. Kunsten skal, ligesom religionen og
tobakken, hjælpe os med at hvile efter døgnets strid; at sove er
nemlig det bedste af alt, som kineserne siger; men der er ingen
hvile i det, som ikke bringer os- til at tro paa det gode i livet. —

— „Kunsten," siger jeg; Hanna Winsnes’s kogebog er kunst..
Dens opskrifter virker som stillebensbilleder. Her er en
gulerodsuppe, f. eks. —:

„Man koger vel skrabede gulerødder i kjødsuppe; der regnes
6 store gulerødder til 12 mærker kjød. Naar de er kogte, gnides:
de gjennem dørslaget, hvorigjennem suppen sies; den sættes atter
paa ilden, og tillaves med muskat og kajenne, ganske lidet fin
persille, smaa kjødboller og hvide rødder, samt madeiravin
eftersmag. "

Delikat i farven, vilde en maler sige.

Her er noget, som heder eggebubbert, en egte
prestegaards-ret, antager jeg —: „Til 1 pot sød melk eller tynd fløde- tages
2 a 3 spiseskeer fint sukker, nogle faa bitre finstøclte mandler og;
lidt stødt vanille eller citronskal. Naar det koger, kommes deri
10 eggeblommer og 4 hvider, der er vel slagne sammen; ll/2
spiseske potetesmel udjevnet i lidt sød melk blandes i eggene;,
saa heldes det i gryden og faar et opkog. Det heldes i det fad,
hvori det skal serveres, og ved anretningen overstrøes det med
kanel og sukker." Flødegult og eggegult; derover sukker- og
kanelbrunt; det er nydeligt; det tiltaler vore bedste instinkter..
— Her skal De se en pudding: „Den ene forpart af en
spædkalv koges uden salt, til den bliver en stiv gelé ... Til 1 pund
af denne gelé tages saft af 3 citroner og 1 pund raffinade; heri
skal røres 1 time. Naar geléen begynder at stivne, røres enten
bringebær-syltetøi eller andet slags’ syltetøi i, hvorpaa den heldes
i vaser og spises kold." Den heder diamantbudding; det tror jeg
sgu -gjerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:13:03 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1890/0224.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free