Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248-
2.
Men et ræsonnement, som er selvindlysende, naar det gjælder
et land som Norge, med dets enkle, let overskuelige
næringsforhold, kan ikke godt pludselig ophøre at gjælde, om betragtningen
udstrækkes til de store industrilandes visselig betydelig mere
indviklede økonomiske system. Den samlede masse af aarlig
producerede og konsumerede varer af forskjellig slags kan passende
sammenlignes med en strøm, som først af en mængde bifloder
modtager sit indhold, for siden gjennem utallige kanaler at lede
det ud til vanding af konsumptionens altid tørstende mark.
Magasinerne, varelagrene, kan da lignes ’med her og der anbragte
damme, hvorigjennem tilløbet og afløbet, som ellers vilde være
overladte til slumpen, ved kunst reguleres. I tider med sterk
produktion eller svag konsumption, eller begge dele, samles vandet
— varerne — i disse damme; under perioder (f. eks. aarstider) af
modsat karakter aabnes dammene, og kanalerne, som ellers vilde
have staaet tørre, holdes en tid fyldte af de samlede forraad.
Men tydeligt er det, at man gjennem denne ordning umulig
kan opnaa mere end at afhjælpe en tilfældig mangel’ med
be-sparingerne fra en tilfældig overflod, vandingens omfang vil
tilsidst altid bero, ikke paa dammenes størrelse, men
paa den vandmængde, som i aarligt gjennemsnit
passerer flodleiet, den aarlige konsumption maa rette sig efter
den aarlige produktion og har lidet eller intet at gjøre med
størrelsen af de samlede forraad.
Hvorvidt disse nu virkelig i vore dage er større end før,
nemlig i forhold til handelens og industriens nuværende
overordentlige udvikling, det er et spørgsmaal, som vanskelig kan
afgjøres med sikkerhed paa grund af mangel paa paalidelig
sammenlignende statistik. Om dette alligevel er eller idetmindste synes
at være tilfældet, isærdeleshed paa de store handels- og
industri-pladse, saa kan det bero paa adskillige aarsager, hvoraf jeg her
vil anføre nogle; men disse har aldeles ingenting at skaffe med
produkternes fordeling.
En saadan aarsag, hvorfor de store forraad paa handelens
og industriens centralpladse synes saa overvældende, er ganske
simpelt, at de smaa lagere er krympede sammen. Detailhandleren,
haandverkeren og importøren, som før, især paa mere
afsidesliggende steder, om høsten maatte oplægge hele sit vinterforraad af
en del artikler og ogsaa ellers holde betydelige forraad af saadanne,/
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
