Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Wicksell: „Tomme maver — og falde magasiner“ - 2 - 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250-
handelens omraader, at man i sandhed maa betænke sig to gange,
inden man tilskriver de fyldte magasiner en del daarlige
virkninger, som uden tvil har ganske andre aarsager, og som ialfald
ikke i længden kan afhjælpes, selv om magasinerne blev saa
fuldstændig tømte, at de kunde anvendes til danseboder.
At man ved synet af al denne sammenhobede varerigdom,
som er færdig til at mætte, klæde og huse millioner af mennesker,
betages af en nagende følelse af sorg ved tanken paa de millioner,
som fremdeles maa fryse og sulte, er naturligt og menneskeligt;
men uden videre at sætte de to omstændigheder i aarsagsforhold
til hinanden er ikke mindre overfladisk, end naar menneskene i
gamle dage ved indtræffende høie brødpriser næsten altid rettede
sin vrede mod „de snokne kornhandlere", skjønt i virkeligheden
disse, for at tale med Mill, ved allerede om høsten at fremkalde
dyrtid med deraf følgende mindsket forbrug, reddede befolkningen
fra kanske for en stor del at sulte ihjel frem paa vaaren.
Yed portene til London Docks afvises hver morgen, især i
vintertiden, mange tusen udfattige, arbeidsløse unge og gamle
mænd, som forgjæves har budt sig til der at forrette
lastnings-og losningsarbeide, og som nu maa gaa endnu en sulten dag
imøde. „Og alligevel," har man sagt, „ligger derinde i de
underjordiske lagerrum livsfornødenheder af alle slag, fra alle
verdensdele til millioner pund sterlings værdi." — Sandt, sandt!
Men hvorfor: „alligevel?" Hvad har de to ting med hverandre at
skaffe? — Det forstaar sig: ingen ting var jo simplere end at
hente ud af disse magasiner nogle baller klæde og læder, nogle
fleskesider, nogle sække hvedemel, havregryn og risengryn m. m.
for dermed at beklæde og mætte alle disse sultne, fillede og ilde
skoede stakkare, — men: i det tilfælde blev jo paa et andet punkt
af jordkloden akkurat ligesaamange mennesker, for hvem disse
varer nu er bestemte, uden mad, uden klæder og sko! Det er
nu engang saa laget her i verden, at hver mave behøver sit
særskilte maal mad, om den skal blive mæt, og at to par fødder
umulig kan enes om et par sko.
3.
Eller dog . . . Skulde muligens den naturlige følelse her have
ret, og de gamle nationaløkonomer, Malthus, Ricardo, Mill m. fl.
uret? Ja saa paastaaes jo i vore dage, og det med stort
eftertryk, ikke blot af en Henry George og lignende skribenter, men
af hele den talrige skole, som regner Karl Marx til sin aandelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
